Portræt af vinhandler L.G. Busch

C.A. Jensen, Portræt af vinhandler L.G. Busch, 1828. Olie på lærred, 24,2 x 20,5 cm. Fuglsang Kunstmuseum. Værket hænger i sal 1 på museet.

 

Portrætgenren var C.A. Jensens metier, og det i et omfang, så han kun sjældent afveg fra denne genre. Flere end 100 af hans portrætter kan ses på de danske kunstmuseer, og et enkelt har også fundet vej til Fuglsang Kunstmuseum. Alligevel hører han til guldalderens mere ukendte kunstnere, og hans værker har ikke været samlet på en større udstilling siden 1922!

 

Jensen skildrede høj som lav, og hans motivverden udgør et samtidigt portrætgalleri over sociale bevægelser i tiden, der vidner om, at såvel økonomisk som kulturel kapital hørte et nyt bedre borgeskab til; et borgerskab der ikke mindst bestod af kultureliten anført af N.F.S. Grundtvig, videnskabsmænd som H.C. Ørsted og J.F. Schouw og ikke mindst handelstanden, hvortil Fuglsang Kunstmuseums portræt af vinhandler L.G. Busch hører.

Maleriet er beskedent af størrelse, men ikke af virkning, for med den diskret antydede drejning af kroppen modstillet det portrætteredes blik, der frontalt møder beskueren, tilfører Jensen med diskrete virkemidler billedet en iboende dynamik. Med sans for farvernes formskabende muligheder har kunstneren bygget billedet op omkring en stramt styret farveskala, domineret af jakkens mørkgrønne nuance, der fremhæves af den lysegule kravatte. Hvide fadermordere understreger hudens glød og øjnenes blå nuance. Det vides, at der eksisterer en "bedre halvdel" (Marie Busch, f. Halberg) til museets herreportræt; blot ved vi ikke, hvor billedet befinder sig i dag, kun at det tidligere har været i privateje i Nakskov. Skulle nogen af jer læsere vide, hvor billedet befinde sig, hører vi gerne nærmere på post@fuglsangkunstmuseum.dk

 

Jensen portrætterede en ny samfundsorden, hvor borgerskabet og kultureliten blev den dominerende faktor, der ikke alene skulle sætte en ny økonomisk dagsorden, men også bære et politisk systemskifte igennem. Paradoksalt nok var det imidlertid selvsamme politiske nybrud, der skabte nye kulturelle barrierer og geografiske grænser, hvor båndene til det Slesvig, som C.A. Jensen var født i, ikke længere indgik i den danske stat.

Kunsthistorikeren Sigurd Schultz kunne i 1932, i den eneste store monografi om kunstneren, derfor konstatere: "Saa dansk hans kunst end forekommer os, er den i sit inderste Væsen ikke helt typisk. I Temperamentets heftige Udslag, i Sindets nervøse Modtagelighed er der en aldrig hvilende Uro, en rastløs Virketrang, som er fremmed for baade Jydens Sindighed og Ødanskerens milde Ro." Det er ikke svært at forestille sig, at Schultz har overtaget denne vurdering fra N.L. Høyen, der var samtidig med Jensen og datidens toneangivende kunsthistoriker. Høyens ofte kritiske vurderinger af Jensens værker og virke skulle dermed sende lange tråde ud i fremtiden og på mange måder komme til at farve det blik, som Jensens værker endnu ikke helt synes at have vristet sig fri af. 

 

Gertrud Oelsner, ult. august 2014