To portrætter af Constantin Hansen

Constantin Hansen, Portræt af kaptajn S.N. Beutner, 1852. Foto: Ole Akhøj 

 

Ægteparret Beutner på Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseums gæster har fra tid til anden haft lejlighed til at stifte bekendtskab med to større portrætter malet af Constantin Hansen (1804-1880), der også er kunstneren bag det store billede af Den grundlovgivende rigsforsamling, 1860-64, der til daglig befinder sig på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Det billede blev malet efter en privat bestilling af Alfred Hage (1803-1872) til ophængning i hans private hjem.  Når portrætterne er fremme, indgår de i museets guldaldersal, sal 1.

 

Knapt ti år før Constantin Hansen skulle påbegynde dette monumentale billede, malede han imidlertid to portrætter af ægteparret Nanna Beutner, f. Drewsen (1807-1881) og Nicolaj Simon Beutner (1794-1880), der siden 1929 har tilhørt Fuglsang Kunstmuseum (tidligere Storstrøms Kunstmuseum).

 

Der er tale om to portrætmalerier af samme, ganske anseelig størrelse (94 x 74 cm), og til trods for, at billederne er malet to på hinanden følgende år, er der næppe nogen tvivl om, at de er tænkt som en helhed. Familien var en vigtig enhed i samfundet, og den grundstamme meget hvilede på. Derfor er værkerne også malet således, at de to ægtefæller er drejet let mod hverandre, idet Simon Nicolaj Beutner udgør venstredelen af den samlede helhed og Nanna Beutner den højre. 

 

Simon Nicolaj Beutner er skildret i trekvart figur, og han har tilsyneladende netop løsrevet sig fra sit arbejdsbord og møder beskuerens blik. Der er imidlertid ikke meget i værket, der vidner om hans kaptajnstitel; tilsyneladende bærer han civil påklædning, der i dette tilfælde udgøres af et mørkt jakkesæt, kompletteret af en sløjfe ved halsen. I hånden holder han en lille bog, der vel kunne være en regnskabsbog af en art. Kaptajn, eller snarere Premierelieutenant i Kongens Regiment, var S.N. Beutner frem til 1825, hvor kilderne beretter, at han tog sin afsked. Samme år giftede han sig med Nanna Beutner, f. Drewsen, og allerede i 1826 grundlagde han en oliemølle ved Springforbi. Oliemøllen drev han frem til 1855, og i årene fra 1851-55 sad han også i landstinget. Værket på Fuglsang Kunstmuseum er således malet få år før, han indstillede denne del af sin erhvervskarriere, og sammenfaldende med, at han påtog sig hvervet som landstingsmand. Det forekommer sandsynligt, at portrættet er blevet til i den forbindelse, hvor Beutner blev valgt til at bestride en væsentlig funktion i det nystiftede danske demokrati. Constantin Hansen har skildret S.N. Beutner med en udpræget grad af monumentalitet, der understreges af de mørke farver og synsvinklen, der fremstiller figuren, så vi tilsyneladende ser en smule op til ham - eller også kigger han ned mod beskueren! Kaptajn Beutner sidder roligt i stolen med armene hvilende henholdsvis på stolens armlæn og på skrivebordet; kun vielsesringen skaber en koloristisk kontrast og lyser op i det mørke interiør. Bag den portrætterede henleder bordlampens kuppel, på hvis flade et vindue genspejler sig, om, at vi har at gøre med en person med udsyn og engagement i den verden, der ligger hinsides interiøret. Som landstingsmand hørte S.N. Beutner ikke til den gruppe, der blev afbildet på Constantin Hansens store portræt af den grundlovgivende rigsforsamling, men han fik sig eget private monument med Fuglsang Kunstmuseums portræt.

fru.Beutner392

Constantin Hansen, Portræt af fru Nana Beutner, 1851. Foto: Ole Akhøj 

 

Bag enhver succesfuld mand står en kvinde, siges det, og hos Fuglsang Kunstmuseum hænger hun lige ved siden af: Nanna Beutner. Hun skildres som sin mand i en rolig, næsten hvilende position, og tilsyneladende har hun netop løsrevet sig fra sit håndarbejde for at kigge op og møde beskuerens blik. Hun er klædt i en sort kjole med dertilhørende hvid kniplingskrave og den obligatoriske kyse omkring håret. At dømme efter stolen, hun sidder i, befinder hun sig i stuen, hvor hun passer sit håndarbejde. Det hørte endnu midt i 1800-tallet til en god borgerlig dyd ikke at sidde ubeskæftiget, men i stedet flittigt passe sit arbejde.

 

Tilsammen tegner de to billeder ikke alene et monument over familielivet, der i ægteparret Beutners tilfælde også talte døtrene Fanny Beutner (1827-1879) og Pouline Sophie Beutner (1828-1908), men også over borgerskabets markante fremgang i 1800-tallet. Ikke alene gjorde borgerskabet sig nu gældende i såvel kulturel som økonomisk henseende, hvor flere oplevede markant velstand, men også politisk opnåede borgerskabet fremgang, og for S.N. Beutner betød det ikke alene en markant civil-økonomisk karriere, men også et hverv som medlem af landstinget.

 

Constantin Hansen udstillede de to værker på Charlottenborg-udstillingen; portrættet af fru Beutner i 1852 og portrættet af kaptajn Beutner i 1854. Begge år udstillede kunstneren adskillige portrætter. Værkerne blev udstillet uden ejerangivelse, og det er derfor sandsynligt, at de var i de portrætteredes eje. De vedblev antageligt at tilhøre familien, idet de i Emil Hannovers 'Constantin Hansen: en studie i dansk kunsthistorie' fra 1901 er angivet som tilhørende forfatteren Gustav Esmann, der var barnebarn af Kaptajn Beutner.  Museet modtog værkerne som en gave fra Ny Carlsbergfondet i 1929.

 

Forskning bag og tekst af Gertrud Oelsner

 

Kilder og litteratur:

For yderligere viden om landstinget: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landstinget-1849-1953/

Johan Christian Drewsens Memoirer og breve fra 1916 indeholder enkelte oplysninger om Beutners engagement i oliemøllen ved Springforbi.

Emil Hannover, Maleren Constantin Hansen: En studie i dansk kunsthistorie, Købehavn 1901.