D.G. Monrad - samler og mæcen

En af arkitekterne bag vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov d. 5. juni 1849 var den nationalliberale politiker D.G. Monrad (1811-1887). Monrad var imidlertid ikke alene politisk engageret, han havde også en udtalt interesse og sans for billedkunst. Nedenfor kan man læse om, hvilke kunstnere der særligt havde Monrads interesse, om udsmykningen af hans boliger og om hans store grafiksamling, hvoraf dele i dag befinder sig i New Zealand. Fuglsang Kunstmuseum ejer flere værker af de kunstnere, som Monrad satte højt, deriblandt muligvis også et, der har indgået i hans samlinger.

 

En samling bliver til

Interessen for billedkunsten var stor blandt flere af de nationalliberale politikere, og omvendt var en række af tidens billedkunstnere også stærkt politisk engagerede. Det gjaldt ikke mindst P.C. Skovgaard, der var talstærkt repræsenteret i såvel Monrads som Lehmanns kunstsamling og stod på venskabelig fod med begge. Det vides, at D.G. Monrads virke som kunstsamler særligt tog fart i de år, hvor han var præst i Vester Ulslev på Lolland (i årene 1846-1848). Vester Ulslev kirke er gengivet nedenfor af Constantin Hansen (1804-1880) i en blyantstegning fra 1847.
 

c. hansen GOH 
Constantin Hansen,  Vester Ulslev Kirke, 1847. Privateje

 

Gennem en række breve kan vi følge, hvorledes Monrad begyndte at opbygge sin kunstsamling. Han købte værker af kunstnere, hans syntes om og beundrede (bl.a. C.W. Eckersberg (1783-1853), Christen Købke (1810-1848) og J.Th. Lundbye (1818-1848)), og af og til bestilte han også værker direkte hos billedkunstnerne, bl.a. af P.C. Skovgaard. Monrad var en stor beundrer af Skovgaards værker fra Møns Klint, og i 1846 bestilte han motiver med netop dette motiv. Vi kender ikke mange Skovgaard-værker af Møns Klint fra 1846, men der findes et i Fuglsang Kunstmuseums samlinger, og måske er det netop det værk, som engang har tilhørt D.G. Monrad?

 

PCSklinte300 
P.C. Skovgaard, Parti fra Møns Klint, 1846. Fuglsang Kunstmuseum

 

Foruden at opkøbe og bestille malerier af og hos kunstnere, han satte højt, indsamlede Monrad også en betragtelig samling af europæisk grafik, hvor flere af de væsentligste kunstnere i europæisk kunsthistorie er repræsenteret, eksempelvis Rembrandt. Værkerne opkøbte han bl.a. hos auktionshuse rundt omkring i Europa.
 

Ulslev-årene afløstes af vigtige politiske år, hvor Monrad fik sæde i Martsministeriet og skrev udkastet til landets første frie forfatning, Det danske Riges Grundlov. I 1849 blev Monrad udnævnt til biskop i Lolland-Falster Stift; et hverv han bestred indtil 1854, og igen fra 1871 og frem til sin død i 1887. I årene på Lolland og Falster opretholdt Monrad fortsat til de kunstnere, han satte højt, og Skovgaard har i en lille tegning dokumenteret et besøg i efteråret 1849 hos Monrads i Nykøbing Falster, hvor en tur til Guldborgsund blev et motiv for kunstneren.


en dame og to børn300 
P.C. Skovgaard, En dame og to børn ved Guldborg Sund. Nykøbing Falster, 1849. Statens Museum for Kunst (inv. KKS21410)

 

Boligindretning i pompejansk stil

I årene mellem 1846 og 1854 var Monrad sammen med sin hustru Emilie Monrad (1815-1871) optagede af at indrette deres respektive boliger i overensstemmelse med tidens pompejanske boligstil, hvilket Constantin Hansen og dekorationsmaleren G. Hilker (1807-1875) var trænede indenfor. De to kunstnere fik derfor i opdrag at forestå udsmykningen af Monrads boliger i hhv. Vester Ulslev og Nykøbing Falster. Ikke mindst arbejdet med at indrette og udsmykke den nyopførte bispegård, efter tegninger af arkitekt Gottlieb Bindesbøll (1800-1856), var omfattende, og Constantin Hansen indbød vennen P.C. Skovgaard til at komme forslag til udsmykningen af bispegården. Det kom der en række monumentale tegninger og akvareller ud af, hvor kronhjorten var det gennemgående motiv.
 

skovgaard kronhjorte300 
P.C. Skovgaard, Kronhjorte og to hinde, ca. 1857. Statens Museum for Kunst (Inv. KKS9094)

 

 

PCS akvarel300 
P.C. Skovgaard, Forskellige dådyr, bukke og hjorte, 1857. Statens Museum for Kunst (Inv. KKS2008-1)

 

Ingen af disse blev imidlertid realiseret, men smukke og monumentale er de. Hvordan bispegården i Nykøbing Falster ser ud i dag, kan man se her

 

Rejsen til New Zealand

Monrad vedblev at spille en central politisk rolle, og i eftertiden er han i høj grad blevet gjort ansvarlig for det danske nederlag i 2. Slesvigske Krig. Kort efter nederlaget valgte Monrad at emigrere til New Zealand sammen med sin familie. 30. november 1865 satte familien kursen mod London, hvorfra den videre rejse til New Zealand skulle finde sted. Forud for afrejsen var dele af kunstsamlingen blevet afhændet på en auktion, men ikke desto mindre valgte Monrad at medbringe en betragtelig del af den, da familien emigrerede. Opholdet i New Zealand skulle dog ikke blive permanent, og i 1869 vendte han hjem til Danmark. Forud for afrejsen valgte Monrad at skænke knap 600 grafiske blade til det land, der gæstfrit havde taget imod ham. Derfor kan man i dag se en del af Monrads samling af grafik på Museum of New Zealand Te Papa Tongarewa.
Nysgerrige læsere kan kigge med her

 

Forskning bag og tekst af Gertrud Oelsner                     

 

Litteratur:

Mette Bligaard: "Boligen som kunstværk. P.C. Skovgaards dekorative arbejder", IN Oelsner, Gertrud og Grand, Karina Lykke (red.):P.C. Skovgaard. Dansk guldalder revurderet, Aarhus 2010

Signe Jacobsen (red.):D.G. Monrad - en kunstsamler i 1800-tallet, Vejle og Nivaa 1993