Grundlovsdag

P.C. Skovgaard,Parti fra Møns Klint, 1849. Tegning. 127 x 188,5 cm (foto: Ole Akhøj)

 

GRUNDLOVSDAG

Møns Klint blev en af Skovgaards mest yndede lokaliteter; klinten tiltrak ikke alene med sine stejle skrænter, formidable udsigter og smukke bøgeskoven, den udgjorde også et grundmotiv i det nye landskabsmaleri, der voksede frem sammen med kravet om en ny forfatning for landet.

 

Det nye folkelige krav om medbestemmelse og en fri forfatning førte politisk til vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov d. 5. juni 1849; blandt hovedarkitekterne bag grundloven finder vi D.G. Monrad og Orla Lehmann, der begge nærede en dyb interesse for kunst. En af de kunstnere, de begge købte værker af, var P.C. Skovgaard, og vi ved fra breve, at netop motiver fra Møns Klint indgik i Monrads samling. I den forbindelse er der blevet peget på, at museets lille motiv fra klinten kunne være det værk.

 

Moens _a
P.C. Skovgaard, Parti fra Møns Klint, 1846. Olie på lærred. 50 x 67 cm. Foto: Ole Akhøj

 

I året for grundlovens vedtagelse anlagde Skovgaard en stor karton med motiv fra klinten; et motiv som senere blev omsat til et stort maleri, og som i 2008 blev erhvervet af Fuglsang Kunstmuseum.

 

Skovg _moens _200
P.C. Skovgaard, Parti fra Møns Klint, 1852. Olie på lærred. 126 x 190 cm.(foto: Ole Akhøj)

 

Landskabsmaleriet blev tidens foretrukne genre, både blandt grundlovens mænd og blandt det øvrige købedygtige publikum. I landskabsbilleder kunne kunstnerne sætte billeder på den nye nationalstat, som voksede frem og fik sin politiske forfatning i 1849: klinter, kyster, bøgeskove, bønder, kirker, borge og oldtidsmonumenter udgjorde det alfabet som billedkunstens grundlov blev skrevet med.

 

Forskning bag og tekst af Gertrud Oelsner