Nyerhvervelser

Thorald Brendstrup, En Herregaardssmedie, Søholt, 1846. Fuglsang Kunstmuseum. Foto Finn Brasen

 

NYERHVERVELSER AF THORALD BRENDSTRUP

Med udgangen af 2015 lykkedes det Fuglsang Kunstmuseum at erhverve seks nye værker af Thorald Brendstrup. Museet ejer i forvejen et mindre udvalg af kunstnerens værker, herunder både malerier og værker på papir. Museets eksisterende samling har fokus på hans motiver fra særligt området omkring Maribo Sø på Lolland. Her kom Brendstrup ofte grundet familiemæssige forbindelse med familien på Søholt Gods. Dermed blev Brendstrup en af de første guldalderkunstnere, der for alvor satte landskabet uden for København og Nordsjælland på det billedkunstneriske Danmarkskort.

 

Museets nyerhvervelser føjer nye spændende værker til den del af historien omkring Thorald Brendstrup, der udspiller sig i forhold til hans ophold på Søholm Gods. Blandt de nytilkomne værker er således et meget fint og ganske usædvanligt motiv fra den gamle smedje, der jo som sådan ikke hørte til den repræsentative del af godset, men snarere til de funktioner, der hørte til selve driften. Motivet er malet med stor sans for detaljernes betydning, og kunstnerens beherskelse af de fint afstemte farver gør det til et centralt værk i kunstnerens oeuvre. Værket er dateret 1846 og fra samme år kendes en anden variant af motivet, der tilhører Museum Jorn.

Fra samme område stammer også et andet af de nye Brendstrup-værker; det drejer sig om værket Udsigt fra Søholm over Maribo Sø, 1846. Der er tale om et meget usædvanligt motiv, hvor det er selve søen og dens vidtstrakte overflade, der er i fokus. Kunstneren har kortlagt denne med en rigdom af blågrønne nuancer, der samtidig gør smukt rede for vandets transparente karakter.


Den nyerhvervede samling rummer imidlertid også motiver fra andre dele af landet, og endda også et stort gennemarbejdet bjergmotiv, der knytter sig til kunstnerens mange rejser rundt i Europa. Motivet, der er fra Interlaken i Schweiz, skildrer det schweiziske bjerglandskab, der var så umådelig populært blandt 1800-tallets rejsende.
Museet ejer i forvejen et lille landskab af Wilhelm Bendz, og med tilkomsten af det store bjerglandskab fra Schweiz kan vi nu fremover fortælle om billedkunstnerens interesse for de schweiziske bjerge på nye måder.

Gertrud Oelsner, februar 2016