F.C. Kiærskou

F.C. Kiærskou Optrækkende Uvejr over Maribo Sø, 1873. Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj

F.C. Kiærskou Optrækkende Uvejr over Maribo Sø, 1873. Foto: Ole Akhøj

 

Fuglsang Kunstmuseum erhvervede i 1956 maleriet ’Optrækkende uvejr over Maribo Sø’ fra 1873 af F.C. Kiærskou. Kiærskou er i dag stort set ukendt i kunsthistorisk litteratur, selv om han havde en lang og produktiv karriere, og hans værker jævnligt ses på nordeuropæiske auktioner.

 

Med en engelsksproget artikel i tidsskriftet Romantik. Journal for the study of romanticisms (udgave 7, efterår 2018) belyses nu endelig Kiærskous virke.

 

Artiklen beskriver kunstnerens succesfyldte karriere, og uddyber hvor kendt han var i sin samtid; som regelmæssig udstiller på Det Kongelige Danske Kunstakademis udstillinger på Charlottenborg, og som en af de mest efterspurgte i udlodningerne i Kunstforeningen i København.

Et tredje eksempel er Bærentsens topografiske værk om Danmark fra 1855. Her viser det sig at flere af Kiærskous billeder i bogen har prominente ejere, og at kunstneren år tidligere var blevet bedt om at lave dem i flere udgaver. Det var dermed endog meget kendte billeder. Kiærskous maleriske praksis beskrives også, både ud fra skrevne kilder, som fx de (få) bevarede breve, hans malerier med meget enslydende titler, men også ud fra omstændighederne omkring Fuglsang Kunstmuseums maleri, som ikke tilhører nogen serie. Afsluttende påvises det på hvor snævert grundlag han er blevet skrevet ud af dansk kunsthistorieskrivning.

 

Der gemmer sig stadig en uafklaret familiehistorie bag Fuglsangs billede fra Maribo Sø. Kiærskous hustru Ida, født Gindrup, havde en stor familie. Nogle af hendes søskende boede på Lolland, bl.a. i Nakskov og Maribo. På den tid maleriet er dateret blev to af hendes niecer gift med deres fætre, altså to brødre Kiærskou. Det er ikke selvfølgelig ikke usædvanligt, men der er nogle omstændigheder som fx et kongebrev, som er mindre almindelige. Forhåbentlig vil vi en dag blive klogere på den side af ”Optrækkende uvejr over Maribo Sø”.

 

Artikelen i Romantik 7, 2018 kan ses online her

 

Forskning bag og tekst af kunsthistoriker, ph.d Susanne Bangert, post.doc Århus Universitet