Artist Talk

Onsdag den 5. september kl. 18

Portræt af Camilla Berner fotograferet af Helga Theilgaard

Mød kunstner Camilla Berner, der vil fortælle om tilblivelsen af og tankerne bag værket Under plov. Ligger land. Under himmel, der er produceret til den aktuelle særudstilling Jordforbindelser.

Værket består af en udendørspavillon, der opføres midlertidigt i området omkring Fuglsang Kunstmuseum, samt en indendørs præsentation. Taget på pavillonen er tækket med tagrør høstet i Fuglsangs nærområde, og værket fokuserer således på den lokale planteart, der breder sig i store bevoksninger efter principper, der ligner måden invasive arter spreder sig på.

Camilla Berner ønsker dermed at undersøge relationerne mellem vores natursyn og naturens faktiske tilstand, samt mellem forestillingerne om det naturlige, versus det vi bekæmper.

Camilla Berner er netop blevet tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

 

Sted: Fuglsang Kunstmuseum, arrangementet vil delvist foregå udendørs, men pavillonen vil være placeret tæt på museet. Arrangementet er gratis. Tilmelding på billetto.

Youtube kan du høre Camilla Berner fortælle om værket.