18. august 2016
Fuglsang Kunstmuseum

Foto: Nicola Brandt

 

Kulturmin​ister Bertel Haarder på officielt besøg

Kulturminister Bertel Haarder besøgte Fuglsang Kunstmuseum onsdag den 17. august i forbindelse med sin deltagelse i åbningen af Ensemble Storstrøms 25-års jubilæumsfestival.

 

Det var ministerens første officielle besøg på Fuglsang Kunstmuseum, selvom han privat har besøgt museet flere gange.

 

Bertel Haarder blev vist rundt af museumsdirektør Anne Højer Petersen, og undervejs bemærkede han blandt andet maleriet ’Kvinde i brun bluse’ fra 1955 af Jeppe Vontillius. Det fangede hans opmærksomhed, fordi han havde et andet maleri af Vontillius hængende i ministeriet, da han var undervisningsminister.

 

Men som for så mange andre gæster var det udsigten, der stjal billedet.

- Det er jo altså det smukkeste kunstværk, konstaterede kulturminister Bertel Haarder.