29. april 2016
Fuglsang Kunstmuseum

Fremover vil den kreative udfoldelse ske i KUMUS, museets nabobygning

 

Formidlingen flytter i nye lokaler

’KUMUS’ huser kreativiteten
Fuglsang Kunstmuseums gennemrenoverede nabobygning, KUMUS, bliver nu centrum for museets børneformidling med forskellige værksteder og udstillingsarealer og med en tilhørende gammel have.

 

Museets formidling er populær blandt børn, familier og skoler, og interessen for at deltage i kreative forløb og undervisning er vokset voldsomt i de senere år.

For at imødekomme vokseværket rykker alle børneaktiviteter og formidlingsafdelingen nu ind i KUMUS i lokaler, der er nyindrettet præcis til formålet. Inspiration til børnenes kreative processer hentes dog fortsat i udstillingssalene i museumsbygningen.

 

Med de nye faciliteter ser Fuglsang Kunstmuseum frem til at give rum til endnu flere kreative sjæle, og til at formidlingen af kunst kan udvikle sig yderligere.
Der er åbent hus for alle interesserede d. 21. og 22. maj.