DECEMBER nyhedsmail

Som 30 årig lod godsejerfrue Bodil de Neergaard i 1897 sig portrættere i denne store pastel af den norske maler Christian Meyer Ross.
Værket kan til og med 10. januar opleves i museets aktuelle særudstilling om Fuglsang.







120 x 78 cm. Det Classenske Fideicommis. Foto (beskåret): Ole Akhøj

Fuglsang 1885-1959. Billedkunst, musik og friluftsliv

Særudstilling til og med 10. januar 2016

Billedkunsten havde gode kår på Fuglsang i perioden 1885 - 1959. Bodil de Neergaards bror var maleren Oluf Hartmann, som malede i eksempelvis haven og ved sundet. Blandt de øvrige flittige skildrere i perioden var Carl Nielsens datter, Anne Marie Telmányi, som var hyppig gæst på Fuglsang i over et halvt århundrede, samt Olaf Rude, som trådte sine barnesko i lokalområdet, vedblev at vende tilbage, og hvis store malerier i Folketingssalen fra 1954 netop har Fuglsangs natur i centrum. Hertil kom andre billedkunstnere, der var knyttet til stedet eller persongalleriet og dets motivkredse.

Udstillingen giver et bud på, hvordan kunst og friluftsliv udfoldede sig på Fuglsang i perioden. Det gælder portrætter af værtsparret, skildringer af den øvrige personkreds og det musikalske samvær samt fortolkninger af Fuglsangs landskaber, især det fredede naturområde Skejten ud til Guldborgsund.

Erindringer om Fuglsang af Anne Marie Telmányi

Læs mere om Fuglsang-udstillingen

Gratis under 26 år

Vi ønsker at stimulere interessen for billedkunst og for Fuglsang Kunstmuseum blandt unge.
Vi tilbyder derfor gratis entré for alle under 26 år i 2016 og 2017 for at undersøge interessen for vores tilbud i denne aldersgruppe.

Erhvervssponsorer

Museet har brug for samarbejder og støtte fra det omgivende samfund for at kunne opretholde en høj standard. Erhvervslivet er en vigtig kontaktflade og støtte, som museet ikke kunne leve uden. Stor tak og glædelig jul til vores virksomhedssponsorer.

Særlige åbningstider

Åbent til og med 13. december kl. 11 - 16                      
Lukket: 14. - 25. december                                              
Åbent: 26. - 30. december kl. 11 - 16
Lukket: 31. december og 1. januar                              

Et år rinder ud...

Vi ønsker alle en god jul og et lykkebringende nytår. Tak for de mange gode besøg - vi glæder os til at præsentere jer for særudstillinger og nye ophængninger i 2016.

OBS MUSEET HOLDER LUKKET I UGERNE 2 og 3.

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

Tlf.: 5478 1414
Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk
Administrationens kontortid: Tirsdag-torsdag 9-15 og fredag 9-13

Afmeld