JUNI nyhedsmail

Egetræer kan blive meget gamle. Ældre end Gorm og det danske kongerige. De har historien indlejret i deres årringe.
Hvad har de ikke set?





Ole Lejbach, Fugl Phønix (beskåret), 2012 (140 x 100 cm.). Blyantstegning

EGE-EKSPEDITIONER åbner 11. juni

Ny særudstilling: Gennem de sidste fem år har billedkunstner Ole Lejbach, f. 1951, og forfatter Jens Blendstrup, f. 1968, været på en række ege-ekspeditioner i det danske landskab. Sammen har de gennemtravet hele landet i jagten efter egetræer med en historie at fortælle.

Blendstrup har lagt øret til barken og skrevet historier ned og Lejbach har portrætteret egene i ca. 60 meget store blyantstegninger, der skal forsøge at gøre os klogere på vores egnshistorie og fælles kulturarv.
For egetræet er i høj grad folkeligt og har altid været en del af vores natur- og kulturforståelse, og intet andet træ er gennem århundreder blevet så omspundet af myter og historier.

Fuglsang Kunstmuseum ligger i et område rigt på historiske træer, og det er nærliggende for museet at invitere egetræet indenfor i udstillingen EGE-EKSPEDITIONER, der henvender sig til alle aldre med nysgerrighed for kunst, natur og litteratur.

Ege-projektet er støttet af Nordea-fonden.

EGE-EKSPEDITIONER

Offentlig omvisning d. 14. juni

Eksklusivt for venneforeningen:
Søndagsomvisning d. 21. juni
Aftenomvisning d. 24. juni

Offentlig omvisning i fast samling

En guidet tur i museets faste samling med præsentation af udvalgte værker. Flere sale er nyophængte med bl.a. "mørkemalerier" og Cobra-kunst, som vores velbevandrede omviser også vil introducere. Søndag d. 7. juni

Artist talk

Mød billedkunsnter Ole Lejbach og forfatter Jens Blendstrup, der bringer os med på en fire års søgen efter gamle egetræer. På deres færd rundt i Danmark er det blevet til mange gode fortællinger og motiver, der er at finde i det aktuelle EGE-projekt. Lørdag d. 20 juni 

'Fra agern til skibskøl'

Foredrag v. inspektør Helle Serup fra Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum om egeskovens kulturhistorie. Hør bl.a. om Reventlows fredskovsforordning, der sikrede egeskovens beståen. Lørdag d. 27. juni

Ferie workshop for hele familien

Hyggelig workshop med børnevenlig tur i den nye udstilling med kæmpestore tegninger af egetræer og gode fortællinger. Dernæst ekspedition i naturen med tegneredskaber, og arbejde i atelieret med lækre materialer og tegning v. lysborde. Ved museets formidler. Flere datoer

Aftentur til Skejten

Årlig gåtur til Skejten med en geolog, en arkæolog, en naturvejleder og museets egen direktør som guider. Natur, kultur og kunst mødes i guidernes fortællinger om denne fredede strandeng ved Fuglsang. Mandag d. 29. juni

#Instawalk - en workshop

Har du prøvet at fotografere med din smartphone og lægge billedet op på 'Instagram'? Måske... men har du mødtes med andre og gjort det til en social begivenhed? Tag på Instagram workshop og fotoekspedition med instruktør og museets formidler. Kræver intet forhåndskendskab. Lørdag d. 13. juni

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

Tlf.: 5478 1414
Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk
Administrationens kontortid: Tirsdag-torsdag 9-15 og fredag 9-13

Afmeld