NOVEMBER nyhedsmail

Hvad er det værd?

Bruun Rasmussen Kunstauktioner afholder vurderingsarrangement på museet d. 7. november.
Auktionshusets eksperter giver gratis og uforpligtende vurderinger af dine kunstgenstande, antikviteter og design.

Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Fuglsang 1885-1959. Billedkunst, musik og friluftsliv

Særudstilling til d. 10. januar 2016.
I Bodil og Viggo de Neergaards tid summede Fuglsang af billedkunst, musik og friluftsliv. Udstillingen viser over 100 kunstværker, fotografier og historiske genstande fra perioden, der fremhæver de mange herlighedsværdier, som det lollandske herregårdsmiljø dengang dyrkede med stor glæde. Også i dag er kunst og natur i centrum på Fuglsang.  

En del billedkunstnere, der gæstede Fuglsang i perioden 1885-1959, blev inspireret af de utallige motiver, der bød sig i området. Læs mere her 

Billedhugger Rudolph Tegner besøgte flere gange sin kusine, Bodil de Neergaard, på Fuglsang og malede på Skejten. Læs mere her

Den tilhørende bog bringer ny viden til Fuglsangs gennem tiderne lovpriste skønhedsverden og samler og perspektiverer hele historien om de fuglsangske prægtigheder. Med artikelbidrag af bl.a. kunsthistoriker Bente Scavenius, musikforsker Inger Sørensen og herregårdsekspert Jesper Munk Andersen. 136 sider, hardback, rigt illustreret, 198 kr.

Læs mere om Fuglsang-udstillingen 

Offentlig omvisning

Guidet tur i den faste udstilling samt introduktion til den aktuelle særudstilling. Vi kommer bl.a. forbi en gave fra Fuglsang Kunstmuseums Venner i 2014, 'Portræt af kammersangerinde Johanne Brun' af Olaf Rude fra 1908. 1. november

Store Vennedag

Den årlige vennedag er sat til d. 3. november, hvor man som medlem af venneforeningen må tage en gæst gratis med på museet. Vi byder på guidede ture og gode tilbud samt en konkurrence i butikken. '2010 Velsmag ad libitum' og 'Møn Bolcher' præsenterer varer og giver smagsprøver. Program

Kultureftermiddag med foredrag

To foredrag blænder op for forholdet mellem kunstlivet og herregårdene generelt samt dyrkelsen af kunst og friluftsliv på Fuglsang Herregård specifikt. Ved Jesper Munk Andersen og Tine Nielsen Fabienke, inspektører på hhv. Museum Lolland-Falster og Fuglsang Kunstmuseum. 14. november

Det er allerede november...

I november holder vi åbent onsdag - søndag kl. 11-16. Der er nyheder på hylderne i butikken, bl.a. håndlavede glasskåle og bløde skindhandsker. Caféen frister med nye kager på menukortet samt Frederiksdals kirsebærvine og øl fra Bryghuset Møn til at købe med hjem.

Knivsnedkeren i museumsbutikken

Knivsnedkeren, Jørgen Dobel, er specialiseret i fremstilling af knive, hvor de kunstneriske og håndværksmæssige værdier er essentielle. Jørgen designer og udfører alt arbejdet selv. Museumsbutikken udstiller og sælger et udvalg af de helt unikke knive, bl.a. jagt-, folde- og friluftsknive. 

 

 

 

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

Tlf.: 5478 1414
Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk
Administrationens kontortid: Tirsdag-torsdag 9-15 og fredag 9-13

Afmeld