FEBRUAR nyhedsmail

Det er første gang siden kunstnersammenslutningens ophør for knap 35 år siden, at alle Martsudstillingens kunstnere vises under samme tag.




Poul Ekelund, Grønt forårslandskab, 1954. Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj

Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen 1951-1982

Ny særudstilling åbner 5. februar

Fuglsang Kunstmuseum blænder op for en perlerække af værker udført af alle Martsudstillingens medlemmer. Sammenslutningen havde sin egen position i dansk kunstliv, der med tidløse værker løsrev sig fra tidens skiftende kunstretninger, og brød med bl.a. avantgarde og eksperimenterende begreber.

Martsudstillingens kunstnere arbejdede både figurativt og abstrakt, og de inddrog vævning og keramik på lige fod med maleri og skulptur. Det var modsætningsfyldt for mange af tidens kunstdebattører, da man var for eller imod abstrakt kunst, ligesom billedvævning og keramik ikke havde samme status i kunstens verden som maleri og skulptur. 

Projektet er et samarbejde mellem Fuglsang, Holstebro og Vendsyssel Kunstmuseum samt kunstkritiker og -forfatter, Henning Jørgensen. Alle tre museer har Martsudstillingens kunstnere stærkt repræsenteret i deres samlinger. Udstillingen ledsages af en rigt illustreret bog på 192 sider.  

Liste over medlemmerne "Martsfolkene"

Læs mere om særudstillingen her 

Offentlig omvisning

Den nyåbnede særudstilling Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen 1951-1982 bliver præsenteret af en af museets kunsthistorikere. Gratis for museets gæster. 7. februar

Vinterferie workshop

Kreativ workshop for børn og deres voksne under ledelse af museets børneformidler. Vi går på opdagelse i den nye særudstilling og bliver inspireret, og bagefter laver vi vores egne flotte motiver med gode redskaber og lækre materialer. 20. eller 21. februar

Vinterferie

Gratis aktiviteter: Museets børneformidler har produceret 'Kunstdetektiv' til at gå på opdagelse i udstillingssalene på egen hånd i den faste samling samt opgaveark der inddrager børn (med en voksen) i den aktuelle særudstillingen. Spørg i museumsbutikken. OBS vi har åbent hver dag kl. 11-16 i uge 7.

Intro til nye vennemedlemmer

Er du nyt medlem af venneforeningen og vil du gerne vide mere om ”dit nye” kunstmuseum? Museumsdirektør Anne Højer Petersen inviterer på en guidet tur, hvor hun fortæller om museets historie, rammer, arbejde og dagligdag. 27. februar

  

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

Tlf.: 5478 1414
Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk
Administrationens kontortid: Tirsdag-torsdag 11-15 og fredag 11-13

Afmeld