JUNI nyhedsmail




Max Pechstein, Wegkreuzung im Walde, 1919. Museum Behnhaus Drägerhaus / Harald Giersing, Skovinteriør, ca. 1915. Fuglsang Kunstmuseum



Udstillingsplakat (beskåret)

Ny særudstilling åbner 10. juni

MØDER. Dansk og tysk malerkunst 1860-1960 er titlen på sommerens særudstilling, hvor vi i samarbejde med kunstmuseet Behnhaus Drägerhaus i Lübeck lukker op for skatkamrene til glæde for et gensidigt dansk/tysk publikum. Gå på opdagelse i de 68 malerier, der side om side giver mulighed for at udforske ligheder og forskelle i indtryk og udtryk indenfor de klassiske motivkredse. Få et indblik i de to institutioners forskellige samlings- og museumshistorie, og for Fuglsangs vante publikum er det en sjælden chance for at opleve vores egne værker i ny sammenhæng og nyt perspektiv. 

Fra dansk side udstilles bl.a. L.A. Ring, Anna Ancher og Jais Nielsen, mens værker af eksempelvis Ernst Ludwig Kirchner, August Macke og Lovis Corinth udstilles fra tysk side.

MØDER vises efterfølgende på Museum Behnhaus Drägerhaus. Læs mere om særudstillingen her

Udstillingen udspringer af det nyetablerede museumsnetværk NORDMUS som har til formål at fremme et dansk-tysk museums- og vidensamarbejde. Projektet NORDMUS finansieres gennem Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Onsdage åbent kl. 11 - 20

På udvalgte onsdage planlægges en lille event, f.eks. en aftenomvisning i den nyåbnede udstilling d. 15. juni og en guidet tur i Fuglsang Herregårds hovedhus d. 29. juni. Museets café byder hver onsdag på dagens ret i tidsrummet kl. 17.30 - 19.

Offentlig omvisning i fast samling

Bliv ført gennem kunsten af vores velbevandrede omviser, der præsenterer udvalgte værker fra den faste samling. Flere sale er nyophængte bl.a. med dette maleri af Ove Kunert fra 1920. D. 5. juni 

Ferieworkshop for børn med en voksen

Kom med i den flotte nye særudstilling og vær med, når vi bagefter fulde af inspiration, laver sjov billedkunst i lækre materialer i museets nye kreative værksted KUMUS. Museets formidler, Guri, er med i hele forløbet. Flere datoer

Aftentur til Skejten

Omdrejningspunktet på den årlige gåtur er natur- og kulturlandskab ved Fuglsang. Oplev en anderledes tur til strandengen Skejten, når guiderne fortæller ud fra deres faglige kompetencer (geologi, natur, kunst, arkæologi). D. 27. juni

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

Tlf.: 5478 1414
Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk
Administrationens kontortid: Tirsdag-torsdag 11-15 og fredag 11-13

Afmeld