AUGUST nyhedsmail

August byder på aftenomvisninger d. 2. og 16. august kl. 18.30 om henholdsvis 'mørkemaleri' og guldalder/historiemaleri.

Museet holder åbent til kl. 20 hver onsdag i august.


Kristian Zahrtmann, Leonora Christinas død på Maribo Kloster (beskåret), 1897. Foto Ole Akhøj

Kunstmuseet rundt

Hver onsdag kl. 12 i august står museets kompetente kunsthistorikere klar til at fortælle dig om udvalgte værker, om særudstillingen og museets arkitektur. Vi kalder det ”Kunstmuseet Rundt”, og det er gratis for museets gæster (plads til 30). Omvisningerne har forskellige temaer, derfor er det en ny oplevelse hver onsdag. Find mere information i Kalenderen

2. august: Mørkemaleri og lyrisk abstraktion
9. august: Modernismens form og farve
16. august: Guldalder og historiemaleri
23. august: Naturmotiver fra Skejten - med perspektiver til særudstillingen
30. august: Rammen om kunsten – om museets arkitektur

Særudstilling til og med d. 27. august

Danske kystlandskaber set af fotograf Janne Klerk: De meget forskellige kyster og deres evige forandring optager Janne Klerk (f. 1953), og med den danske kystlinje på mere end 7.000 km er der rigeligt med motiver. Oplev godt 40 meget store og meget betagende værker i særudstillingssalene.

Offentlig omvisning

Den guidede tur går gennem fast samling med præsentation af udvalgte værker samt giver en introduktion til særudstillingen 'Danske kystlandskaber set af fotograf Janne Klerk'. Det er gratis for museets gæster. D. 6. august kl. 13.

Lokale kystlandskaber - Sydlolland

Udstillingsaktuelle fotograf Janne Klerk har bl.a. foreviget lokale motiver fra Lolland-Falsters kystlinje, og nogle af dem inviteres du til at opleve i en guidet vandretur langs Sydlollands kyst. Hør bl.a. om stormflod og digebyggeri. Turen arrangeres i samarbejde med naturvejlederen i Lolland Kommune. D. 9. august kl. 16.

Hvordan smager Fuglsang?

Museet præsenterer tre unikke isvarianter i samarbejde med den prisbelønnede ismager Cathrine Østerberg og den nørdede isanmelder, Isdamen.dk. Is, kunst og naturskønne omgivelser blandes til lækre signatur-is .d. 26. august - kom og smag! Klik her for information og priser.

Konserveringsværksted

Kunstkonserveringen konserverer værker fra museets papirsamling d. 30. august kl. 17-19, og du må gerne kigge på. Der gives også gode råd om konservering af kunst på papir, som du selv medbringer. Der er gratis adgang til værkstedet, der ligger i museets foyer. Museet holder åbent til kl. 20.

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk

Afmeld