SEPTEMBER nyhedsmail

I 1517 offentliggjorde Martin Luther 95 teser på kirkenporten i Wittenberg som en kritik af pavens og præsternes magt. Det blev indledningen til reformationen – en ’bevægelse’ der ændrede kristendommen i store dele af verden og bl.a. betød, at kirken i Danmark brød med den katolske kirke for at tilslutte sig protestantismen.

TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen

Ny særudstilling 15. september 2017 – 7. januar 2018

Efterårsudstillingen på Fuglsang Kunstmuseum markerer 500-året for starten på den lutherske reformation og er en del af den nationale fejring af jubilæet. 

25 af tidens største danske billedkunstnere er blevet inviteret til at gennemtænke reformationen og dens betydning for at undersøge, om samtidskunsten kan sætte synsvinkler på reformationen i spil og give anledning til refleksion.

Kunstnerne har fået frie hænder til at give de 500 år gamle tanker et nutidigt udtryk. Alle værker - i forskellige medier som maleri, skulptur, installation, foto og grafik - er nye og lavet specielt til TESER, der allerede er blevet vist i Rundetaarn og på Ribe Kunstmuseum. Efter Fuglsang vandrer udstillingen videre til Museet for Religiøs Kunst og Stiftung Christliche Kunst i Wittenberg.

Ledsagende katalog med to artikler om, hvad kunst kan i relation til det religiøse, indeholder også fotografiske optagelser af alle værkerne samt interviews med hver kunstner.

TESER er kurateret af museumsdirektør, cand.mag. Dagmar Warming, Ribe Kunstmuseum, forfatter og kritiker, dr. phil. Henrik Wivel samt kunstkritiker og journalist, mag.art. Lisbeth Bonde.

Trine Søndergaard, I min Faders hus er mange rum, 2016. © Trine Søndergaard
Bannerbillede: Ulrik Møller, Udsigt til Vester Aaby (Tese 62), 2016. Foto: Anders Sune Berg

De bidragende kunstnernavne finder du her
Læs mere om TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen og fondsstøtten her



Offentlig omvisning

Den guidede tur går gennem fast samling med præsentation af museets highlights v. kunsthistoriker Guri Skygge Andersen. Det sker d. 3. september kl. 13, og det er gratis for museets gæster.

Hvad er det værd?

Bruun Rasmussen Kunstauktioner afholder vurderingsarrangement i KUMUS på Fuglsang d. 2. september kl. 11 - 14. Holdet af eksperter giver gratis og uforpligtende vurderinger af dine kunstgenstande, antikviteter og design.

Rundvisning på Fuglsang Herregård

En guidet tur i Fuglsang Herregårds smukke sale v. kunst- og kulturhistoriker Susanne Bangert fra Fuglsang Kunstmuseum. Det sker d. 13. september kl. 18.30. 
Museet holder åbent til kl. 20 på onsdage.

Optakt til Kulturnatten

Som optakt til Kulturnatten i Nykøbing F. tilbyder museet en særomvisning i efterårets nyåbnede udstilling ’TESER. Danske samtidskunstnere i dialog med reformationen’ v. kunsthistoriker Guri Skygge Andersen. Ingen tilmelding - bare mød op d. 29. september kl. 14.

Mad og kunst: ’Luther godbidder ved bordet’

Mød den nyudnævnte biskop på Lolland-Falster, Marianne Gaarden, der fortæller om Martin Luther og hans tid i anledning af museets aktuelle udstilling. ’Mad fra landet’ står for menuen. D. 26. september kl. 18.30

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk

Afmeld