FEBRUAR nyhedsmail

Sidste søndag i januar bød på besøgsrekord i museets 128 år lange historie.

Tak til alle gæster fra nær og fjern for det overvældende besøg i anledningen af museets jubilæum.
Det er fantastisk at vise den nye udstilling og vores smukke bygning frem.

Foto: Ingrid Riis

Jubilæumsudstillingen

Fuglsang Kunstmuseum 10 år. NYERHVERVELSER

Fuglsang Kunstmuseum fejrer i år 10-året for sin indvielse i 2008. Fokus i jubilæumsåret er på nyerhvervelser og inddeponering fra de seneste ti år - værker fra 1800-tallets malere til nutidens fotografer skabt af både kendte og mindre kendte kunstnere.

Jubilæumsudstillingen indtager hele museet og nyerhvervelserne er ophængt ved siden af de kunstværker, som oprindelig var med til at motivere nyhederne (mærket med ikonet  ). 

En af salene er desuden indrettet som et 'arkiv' med plakater, fotografier, publikationer og presseklip fra 2008 og frem. 

Den enkle og minimalistiske ophængning i salene sætter også spot på museets prisbelønnede arkitektur, tegnet af britiske Tony Fretton.


Thorald Brendstrup (1812-83), Ved Interlaken, Schweiz, u.å.
Erhvervet i 2015. Foto: Ole Akhøj


Offentlig omvisning søndag d. 4. februar kl. 13.00 - 14.00
. Gratis for museets gæster (plads til 30).


  

Tag med dine børn / børnebørn på kreativ workshop. Museets formidler inviterer på børnevenlig omvisning i jubilæumsudstillingen, og med inspiration derfra går turen til billedkunstværkstedet i KUMUS (museets nabobygning).
Vælg mellem søndag d. 11., onsdag d. 14. og torsdag d. 15. februar. Husk tilmelding.

Aftenomvisning med kuratoren

Hør hvordan den nyåbnede jubilæumsudstilling blev til, og om udvalgte værker. Museumsinspektør og kurator Tine Nielsen Fabienke viser om onsdag d. 7. februar kl. 18.30.
Museet holder åbent til kl. 20 hver den 1. onsdag i måneden (undtagen januar).

'Brudstykker'-udgivelse

Der er spændende læsning at hente i den nye jubilæumsbooklet med et kort essay om museets flytning til Fuglsang for 10 år siden samt analyser af udvalgte nyerhvervelser. Sælges i museumsbutikken og i webshop til 75 kr., dog gratis for medlemmer af venneforeningen.

Åbent alle dage i skolernes vinterferie

Generelle åbningstider: onsdag – søndag kl. 11.00 – 16.00, dog til kl. 20.00 onsdag d. 7. februar

OBS! Åbent alle dage i skolernes vinterferie - uge 7 (12. februar - 18. februar)

Afmeld