Nyerhvervelse Richard Winther

Richard Winther (1926-2007)

Konkret komposition, 1948 og Hverken Malevitj eller Winther, 1948 

Erhvervet september 2013

 

Winther -konkret -komposition    Winther -hverken

Konkret komposition,
1948
Olie på lærred, 64 x 65 cm

Hverken Malevitj eller Winther,
1948
Olie på lærred, 61 x 45 cm

 


I kølvandet på sidste efterårs særudstilling Richard Revival. Konkrete og konstruktive tendenser hos Richard Winther har museet erhvervet to af kunstnerens malerier. Værkerne, der begge blev vist på Richard Revival, har hidtil været i privateje:
Det ene, Hverken Malevitj eller Winther, er doneret som en gave til museet, mens det andet, Konkret komposition, er tilvejebragt gennem en donation fra henholdsvis Kulturstyrelsen og Fuglsang Kunstmuseums Venner.

Inspireret af datidens internationale strømninger fra især Paris stiller Winther i begge billeder helt skarpt på motivets selvstændige former, farver, linjer og rytme, som tilsyneladende ikke peger på andet end sig selv.

I den banebrydende sammenslutning linien II, som han i 1947 var medstifter af, var sådanne motiver banebrydende i dansk sammenhæng og som sådan en afgørende del af dansk kunst umiddelbart efter 2. verdenskrig. For Fuglsang Kunstmuseums vedkommende er de desuden et meget vigtigt supplement til museets allerede eksisterende samling af Richard Winthers værk i denne periode.

 

Nyerhvervelserne kan opleves i museets udstillingskorridor fra starten af oktober, som del af nyophængningen af vores fine samling af konkret og konstruktiv kunst.