P.C. Skovgaard (2010)

 

 

BESKRIVELSE AF TIDLIGERE UDSTILLING
Udstillingen blev vist september 2010 - januar 2011
Illustrationer kan være fjernet grundet ophavsretlige forhold.

 

Danmark dejligst  - P.C. Skovgaard - guldalderen revurderet

Fokus på guldaldermaleren P.C. Skovgaard (1817-75).

P.C. Skovgaard er en central kunstner i museets samling af guldalderkunst. Ikke alene er han talstærkt repræsenteret, men museet ejer også flere af kunstnerens hovedværker med motiver fra hhv. skovene omkring Iselingen ved Vordingborg og Møns Klint.
Museets egne værker præsenteres side om side med værker fra museer i ind- og udland samt fra private ejere i den største præsentation af kunstnerens værk siden 1967.

Udstillingen er bygget op omkring tematiske nedslag i kunstnerens værk:

1. INTRO
I udstillingens første sektion placeres kunstneren i en geografisk kontekst, ligesom de vigtigste personer(familie, venskabsforbindelser og andre centrale bekendtskaber) i kredsen omkring ham præsenteres.

 

2. REJSER I DET NÆRE. PÅ TUR RUNDT I DANMARK
P.C. Skovgaard var en flittig rejsende rundt i Danmark, fra nord til syd og øst til vest. Værkernes geografiske tilhørsforhold synliggør Skovgaards vidtforgrenede forbindelser, og i denne kategori følges kunstneren på rejse rundt i Danmark; fra

 

3. REJSER I DET FJERNE. TIL ITALIEN GENNEM ET EUROPA I FORANDRING
Skovgaard kom sent af sted på sin første udlandsrejse. Først i 1854 rejste han af sted på den obligatoriske Italiensrejse; et rejsemål han senere skulle vende tilbage til. Også Paris, London og Stockholm aflagde han besøg i forbindelse med deltagelse i og besøg på udstillinger.
Hans værker fra Italien fastholder et uspoleret paradisisk blik på den sydlandske natur, mens hans breve fra rejsen omvendt beretter om de forandringer den fremvoksende industrialisering forårsagede. Vejby til Vordingborg og Himmelbjerget til Hellebæk.

 

 

4. SKOVENS DEMOKRATISKE RUM OG ANDRE NATIONALE MOTIVER. DEN NYE DANSKE IDENTITET AFBILDET I LANDSKABET
Skoven i dens mange fremtrædelsesformer blev Skovgaards mest markante metafor for den nye nationale identitet, der opstod side om side med de nationalliberales magtovertagelse og vedtagelsen af grundloven i 1849.
Motivkredsen kulminerer med hovedværket Bøgeskov i maj fra 1857, men også en række andre tidligere værker er væsentlige for forståelsen af den rolle skoven spiller som nationalt klenodie - parallelt med motiver fra Møns Klint og Stevns Klint, der udgør andre fikspunkter i kunstnerens nationalromantiske motivkreds.

 

 

5. DET ROMANTISKE LANDSKAB / ÅNDEN I NATUREN
Mindre kendte i Skovgaards virke er hans klassiske romantiske landskabsmotiver, der trækker tråde tilbage til den tyske romantik, ligesom der også findes en række paralleller til tidens romantiske litteratur.
Værkerne er ofte knyttede til bestemte lokaliteter, men formår via deres motivskildringer at appellere til beskuerens følelser.

 

 

6. DET NATURVIDENSKABELIGE BLIK / NYE SYNSMÅDER PÅ VERDEN
Første halvdel af 1800-tallet var rig på nye videnskabelige landvindinger og opfindelser, og flere af Skovgaards værker vidner om, at den kunstneriske sensibilitet vel lod sig forene med eksempelvis et fotografisk, meteorologisk, geologisk og botanisk blik på verden.

 

 

7. EPILOG. MED BLIKKET MOD FORTIDEN
Skovgaard var gennem det meste af sit virke tro med den stil, der over midten af 1800-tallet gjorde ham til en af landets mest efterspurgte kunstnere. Var dette en styrke for kunstneren, blev det set med eftertidens øjne også hans akilleshæl, for målt mod avantgardens krav om fremskridt kan Skovgaards værk forekomme stagnerende.
Udstillingens sidste kategori undersøger dette dilemma, der også rummer den gruppe af kunstnerens værker, der posthumt fastholder og afbilder de betydningsfulde personer i Skovgaards liv; således portrætteres både J.Th. Lundbye og Georgia Skovgaard efter deres død.

 

 

Udstillingen bygger på et stort forskningsprojekt, som Fuglsang Kunstmuseum sammen med Skovgaard Museet i Viborg har varetaget.
På Skovgaard Museet opbevares størstedelen af kunstnerens korrespondance, og museerne har haft lejlighed til at forske i de mange hundreder af breve, som findes her.
Brevene er en rig kilde til ny viden om P.C. Skovgaard, og udstillingen og den ledsagende publikation, der udkommer i forbindelse med udstillingsåbningen, inddrages den nye viden, som forskningsprojektet har kastet af sig.

 

 

Følgende takkes for tilskud
til publikationen og udstillingsprojektet:

15. junifonden
Arbejdsgivere i Nykøbing Falsters Fond
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Bikubenfonden
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Guldborgsund Kommune
Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond
Kulturarvsstyrelsen
Landsdommer V. Gieses Legat
Lillian og Dan Finks Fond
Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond
Lolland Kommune
Novo Nordisk Fonden
Ny Carlsbergfondet
Oda og Hans Svenningsens Fond
Oticon Fonden
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat
SN's Kultur- og Erhvervsfond
Vordingborg Kommune