Sakskøbing under paraplyen
Byhistorie
Sakskøbing nævnes første gang i kong Valdemars Jordebog fra 1270, men er sikkert langt ældre. Det vides ikke hvornår byen fik sine privilegier, men de ældste der kendes er fra 1320.
Byen er den næstældste på Lolland, men har aldrig formået at vokse sig stor, kun langsomt er indbyggertallet øget. I 1787 boede der 533 mennesker i byen, i 1801 var tallet kun vokset til 544, i 1845 steg det til 915, men først i 1855 nåede man over 1000 indbyggere, nemlig 1058 borgere i byen.
Noget af det der hæmmede byens vækst var de mange store brande, der har hærget byen. I 1728 nedbrændte 6 gårde, i 1784 brændte 20 gårde og i 1800 blev yderligere 20 gårde flammernes bytte.
Matr.nr. 24a og 24b (gammelt matrikelnummer 108a og b) samt 25 (gammelt
matrikelnummer 109) ligger på en grund, der i gennem århundreder har været en
del af den gamle kirkegård, hvor den sidste begravelse blev foretaget i 1812. På
selve grunden fandt den sidste begravelse sted langt tidligere.
På grunden hvor matrikelnummer 24a, 24b og 25 lå, er i dag opstillet kunstværket
"Paraplypigen" af kunstneren Lise Ring.
Forfattere: Lokalhistorisk Forenings Forskergruppe "Støvmiderne"
under Lokalhistorisk Arkiv Sakskøbing.
