Hvilke helgener var knyttet til kilderne?
Mange helligkilder var viede til helgener. Adskillige af disse
kender vi kun navnene på nu, men de har sikkert været godkendt af kirken,
selv om en del af dem nu er ukendte. I mange tilfælde faldt kirkehelgener og
kildehelgener sammen. I Storstrøms Amt har følgende helgener været knyttet
til helligkilderne:
Sct. Hans: (Johannes Døberen) var den mest kendte af alle helgener i
Danmark.18 danske kilder bærer hans navn, men hans forbindelse til disse
kilder er alligevel usikker. Mange kilder blev jo opsøgt netop Sct. Hans
aften, og det må derfor antages at man blot har kaldt en kilde for Sct. Hans
kilde, hvis den ikke i forvejen havde et andet helgennavn. I Storstrøms Amt
findes Sct. Hans kilden i Magleby på Stevns, Sct.
Hans kilde eller Rosenkilden ved Hovby og Sct. Hans kilde ved Tirsted på
Lolland.
Sct. Helene: Sct. Helene kilde, Danmarks mest berømte helligkilde, er
beliggende på en stejl skråning direkte ud til Kattegat ved Tisvilde strand.
Med store afvigelser beretter sagnet, at en svensk prinsesse fra Skedevi (Skövde)
blev efterstræbt og myrdet af ugerningsmænd, og hendes legeme blev kastet i
havet ud for Skånes kyst, men, siger sagnet: "...der opkom af havet en
stor sten, og på den drev Helenes legeme over vandet til Tisvilde strand. Da
man lagde liget på en båre for at føre det til Tibirke Kirke, åbnede sig i
den stejle skrænt mod havet en kløft, så man på en vogn kunne føre båren
op i landet, og der udsprang en kilde på stedet. Længere fremme kunne hestene
ikke drage vognen, hvorfor man løftede båren af, men den sank straks i
jorden, og her blev Helenes grav", slutter legenden. Der opstod stor
valfart til kilden og Helenes grav, hvor de syge overnattede efter besøget ved
kilden. Helt frem til 1900-tallet blev der holdt kildemarkeder i Tisvilde by,
hvor kildeblokken endnu er bevaret.
Mange danske helligkilder har hende til helgen, og det vidner om hvor berømt
Sct. Helenes kilde i Tisvilde har været landet over. En forklaring kan også være,
at den folkelige udtale af helligkilde kan have været "helle kilde",
som så er blevet forvansket til Helene kilde.
I Storstrøms Amt findes 2 kilder viet til Sct. Helene: Sct. Helene kilde i
Tybjerg sogn og Helene kilde ved Halsted på Lolland.
Syge på Sct.Helenes grav ved Tisvilde
Sct. Kjeld blev især dyrket i Viborgegnen og var født af
fornemme forældre i Venning ved Randers, han studerede og viste på alle måder
store evner. Han besluttede at give afkald på alt, hvad han ejede. Rygtet om
hans fromhed foranledigede biskop Eskild i Viborg til at hjælpe ham med at
blive augustinerkorherre ved domkapitlet. Her udmærkede han sig ved sin flid,
fromhed og gavmildhed. Han døde som provst for augustinermunkene ved domkirken
i Viborg i år 1150. Legenden rummer en række mirakelfortællinger og
beretninger om Sct. Kjelds fromme levned. Helgendagen den 11. juli betegner
datoen for Sct. Kjelds skrinlæggelse, og den fejredes i hele landet. Kjeld
blev aldrig formelt kanoniseret, men Absalon blev af paven tilskyndet til at
foretage en lokal kanonisation. I Viborg Domkirke fandtes hans skrin og kilde.
Der er stor sandsynlighed for at de øvrige "Kjeld"-kildenavne fra Sjælland
og Lolland er forvanskninger af "kilde". I Storstrøms Amt findes Sct.
Kjelds kilde i Døllefjelde.
Sct. Clemens var pave og døde i slutningen af det 1. århundrede. Hans festdag
er 23. november. Apostlen Peters første efterfølger på Roms bispesæde var
Sct. Linus, formodentlig efterfulgt af Sct. Cletus, der er den samme som Sct.
Anacletus. Intet vides om nogen af dem, men de æres begge som martyrer.
Clemens I regnes almindeligvis for Peters tredje efterfølger. Det er heller
ikke meget, vi ved om hans liv. Ifølge Sct. Irenæus havde han "mødt og
omgåedes de hellige apostle", og nogle identificerer ham med den Clemens,
der nævnes af Paulus i dennes brev til Filipperne (4,3). Men Clemens er berømt
for sit brev fra kirken i Rom til kirken i Korinth, der skyldtes, at nogle
kristne i Korinth havde gjort oprør mod deres ledere. Det er det først kendte
eksempel på, at Roms biskop griber ind over for en anden kirke, og det er
forbilledligt i sin pastorale omsorg og faste faderlige formaning. Det
indeholder bl.a. også værdifulde historiske oplysninger. Brevet blev godt
modtaget af korintherne, der i mange år plejede at få det læst højt i deres
kirkelige forsamlinger. På baggrund af det autentiske brev regnes Sct. Clemens
som den første af de apostoliske fædre. Han æres som martyr, men der er
intet bevis for, at han var det. Beretningen om, at han blev dømt til hårdt
strafarbejde på Krim, og at han blev bundet til et anker og smidt i havet, er
legendarisk, men den blev populær, og den rummer forklaringen på, hvorfor Sct.
Clemens' navn på forskellig vis er knyttet til havet. Hans attribut er et
anker.
I Storstrøms Amt kendes Sct. Clemens kilde i Kastrup på Sydsjælland.
Sct. Margrethe: fremstilledes med korsstav i hånden, trædende på en drage.
Hun hørte til de såkaldte nødhjælpere. Margrethe er sikkert den oprindelige
indehaver af Sct. Marthas kilde i Karise, som senere har fået navn efter den
hellige fru Martha på Karisegaard, der søgte tilflugt på kirkens korloft,
da sørøvere plyndrede og brændte hendes gård. Her kan dog muligvis i dette
tilfælde også være tale om Østsjællands helgeninde, Margrethe fra Ølsemagle,
Absalons frænke, der blev dræbt i 1176 af sin mand Herlog og begravet på Køge
strand som foregiven selvmorder. Efter hendes død valfartede man til hendes
kapel, hvor der skete undere. Hun blev skrinlagt d. 19. juli 1177.
Maria (Jomfru Maria, Vor Frue): "Guds fromme moder" havde også en
del kilder under sin beskyttelse, bl.a. Fruens kilde i Vordingborg. Det må
antages at en del af de kristne "fruekilder" kan være kristnede
"Freyskilder".
Sct. Mogens (Magnus): Sct.
Mogens kilde i Mogenstrup har sikkert sit Mogens-navn efter landsbyen
Mogenstrup (i 1292 kaldt Magnustorp) og kirken og kilden må antages at være
viet til Magnus den hellige. Han var jarl på Orkney-øerne, men blev i 1115
myrdet af sin slægtning og medjarl, Håkan Pålssøn. Der berettedes om undere
ved hans grav i Kristkirken i Birsa, og 20 år efter fik hans søstersøn
Ragnvald Jarl ham helligkåret. Hans mindedage 15. april og 12. december højtideligholdtes
i hele Norden.
Sct. Olav: Norsk konge, der faldt i slaget ved Stiklestad i 1030. Kendskabet
til ham er kommet til Danmark fra Norge, hvor hovedparten af de hellige kilder
var viet til ham. Sct. Olav spillede en betydelig rolle i middelalderens
forestillinger. Han stod i den folkelige bevidsthed som en slags kristelig afløser
til Thor. Sct. Olav kæmper - som Thor - med kællinger. På Tåsinge bar man
endnu, vistnok længe efter reformationen, hans billede over marken, når
kornet var sået. Mange kirker, kapeller og kilder var viede til ham. I Storstrøms
Amt findes Sct. Olufs kilde i Sværdborg, Sct. Olai kilde i Øster Egesborg,
Sct. Olavs kilde i Mern og Sct. Olavs kilde i Olstrup på Lolland.
Sct. Svend eller Hellig Svend: Han hører også til de folkekårede helgener,
som kun kendes gennem sagn. Han havde et kapel og hans helgendag var d. 3.
december. I Storstrøms Amt findes kilden ved Vemmetofte kloster der var viet
til Hellig Svend.
Sct. Søren (Severinus): Sct. Søren var biskop i Køln, hvor man senere
valfartede til hans grav. Han skal oprindelig have været en from asket, der
omkring år 400 drev mission i Østrig. Sidst i Middelalderen har man kunne besøge
Sct. Severins eller Sct. Sørens helligdomme flere steder i Danmark. I Storstrøms
Amt findes Sct.
Sørens kilde i Kippinge på Falster, som var en af de berømteste
valfartssteder i Danmark.
I tilknytning til helgenkilderne står en del kilder, som ikke var viede til en
bestemt helgen, men viet til eller benævnt efter en kirke, et kors eller noget
andet kirkeligt. I Storstrøms Amt findes f.eks. Korskilde i Snesere, Hellig
Trefoldighedskilde i Kappel og Sortebrødrekilde i Næstved, der skal være
identisk med Slavskilde.
En række andre helligkilder har navn efter personer, der ellers ikke kendes
som helgener. Adskillige af disse kan have været lokale sognehelgener, hvor
"Sct." i tidens løb kan være faldet bort, andre har været mænd
eller kvinder, der enten har fået en voldsom død eller på en anden måde har
haft forbindelse med kilden. Oftest er navnet af forholdsvis ny oprindelse.
Kilder med sådanne navne er i Storstrøms Amt følgende: Eilers kilde i Næstved,
Evers kilde i Everdrup og Sct. Peders kilde i Sdr. Kirkeby på Falster.
Var der nogen meget berømte kilder i Danmark?
Nogle af helligkilderne formåede at udbrede deres ry til
resten af landet og udlandet. Heriblandt er den kendteste helligkilde Sct.
Helene kilde ved Tisvilde i Nordsjælland. Den næst mest kendte og søgte
kilde, var Kippinge kilde eller Sct.
Sørens kilde på Falster - begge kildens navne anvendes. En anden meget
kendt kilde var Kirsten Piils kilde ved Dyrehavsbakken.
Spørgsmål og svar Om helligkilder -
Oversigt
.
