Hvad betød middelalderen for søgning til kilderne?
I den katolske tid stod efter alt at dømme de hellige kilder
i lige så højt ry, som i oldtiden. Adskillige af de hedenske offerkilder blev
nu til kristne helligkilder. Helgenerne fik bl.a. kirker, kapeller og kilder
under deres beskyttelse. Når der på et hedensk offersted byggedes en kirke,
blev helligkilden, hvor en sådan fandtes, "kristnet". Munke eller præster
"læste" undertiden over eller ved kilder fortæller overleveringen.
Det er temmelig sandsynligt, at legendeviser, der har tilknytning til bestemte
hellige kilder, er blevet sunget, når folk har stævnet sammen til
kildefester. Danske folkeviser fra middelalderen, der har forbindelse med
hellige kilder er bl.a.: "Jomfru Thorelille", "Liden
Karen", "Sct. Katharina", "Hr. David og hans stedsønner"
og "Hr. Truels døtre". Sidstnævnte er bl.a. knyttet til Helligkilde
ved Horbelev på Falster. Her fremviser man stadig de 3 røveres og den yngste
jomfrus hoveder, indhugget i kridtstenen på tårnet.
Af andre træk fra middelalderen kan nævnes det i udlandet velkendte katolske
træk, der knyttes til kristi blod. I Danmark gælder det for Kristi Blods
kirke ved Roskilde, Sct. Sørens kirke i Kippinge på Falster og for Lysabild
kirke på Als, hvor det var et blødende krucifiks og en blødende hostie, der
gav stederne deres helligdomsry. Ved de to førstnævnte kirker fandtes også
helligkilder, som var meget berømte, men det er sikkert "det hellige
sakramente", der først har været årsagen til deres berømmelse.
Man har også brugt at anlægge klostre i nærheden af hellige kilder. Dette gælder
bl.a. for Sct. Helene kilde og Maghøj kilde i Halsted sogn på Lolland, der
begge ligger tæt ved Halsted kloster.
Spørgsmål og svar Om helligkilder -
Oversigt
.
