• Renæssancens byer

• Helligkilder

• Lokalbaner

• Barndomsglimt

• På rejse i Guldalderen

• Lystrejse til Møen 1820

• Fodtour til Møens Kridtbjerge 1827

• H. C. Andersen besøger Næstved 1836

• En reise og et besøg i Præstøe 1811

• Stubbekøbing beskreven på en Rejse i Aaret 1815

• Guldalder-Rejse-Quiz

• Lærervejledning

•  

H. C. Andersen besøger Næstved 1836

Just Michael Hansen (1812-1891):
Pølsestrædet / Sct. Peders Kirkeplads, 1833

H. C. Andersen var en berejst mand, og han noterede alt ned i sine dagbøger.
Da han var 31 år, i 1836, rejste han fra København til Næstved, en tur som han åbenbart ikke syntes særlig godt om, for han har noteret følgende i sin dagbog:

Den første Juni 1836.
Fra Kjøbenhavn. — Det var Skjær Sommer, ja den skjar rigtignok, Vinden gik til Marv og Been. Egnen mager og ludslidt, Kjøgebugt væltede Skum fra det Blaae Dyb ind hvor Stranden spilte med spansk Grønt. Hotellet udenfor Kjøge, med den blinde Kone og Drengen, som sang. At see Kjøgehøns, kommer vist af, tænkte jeg, at i gammel Tid, da Galgen stod udenfor Kjøbenhavn ved Kalleboestrand, kom de, som hængtes, saa høit op at de maatte »see Kjøgehøns.«.

I Rønnede, Træk over Alt. Nu blev Egnen mere interessant. Eensomme Hytter paa øde hede Toppe. Veirmøllen kastede lange Vingeslag, ved Kjøge gik Een med to Vinger. Ussel halsbrækkende Vei.
Rundtom paa hele Touren, var Alt grønt, men jeg syntes at det kun var Øienforblindelse, det syntes Sommer, men denne var slet ikke, min Forstand, Følelse og hele Tilværen sagde: det er Vinter, det føler Du jo gjennem dine to Frakker og din Sloprok. Kjøgebugt syntes opfyldt med hvide Svaner, det skummede og brummede. »Naar bare vor Herre vilde give noget Regn, — det seer sørgelig ud for Landmanden!« Denne vor egentlige National Sang, der synges om Sommeren, naar Jorden ikke staaer i een Vælling, blev istemmet. »Ved Solens Undergang«, som der staaer i de jydske Læsefrugter, kom vi til Nestved af en halsbrækkende Vei. Min norske Tarantel Julie Schouboe var der.

Nestved synes syet sammen af alle de Gyder og Stræder man har klippet af andre Provindsbyer, naar de saae for gale ud. Gaderne synes antikke de ligner noget den appiske Vei, hvor den har givet sig.

Den anden Juni.
Seet Byen paa Kryds og tvers, samt ovenover fra Sandbankerne. Den eneste mærkelige Person her i Byen er en Hund; den har Pension af Postkassen. I sin Ungdom, da engang Postsækken, med en betydelig Sum faldt af Vognen, blev den rolig tilbage. Den har frit Hundetegn og da dens Herre døde var der Rift om at faae Pensjonisten i Kost. — I en stærk Blæst til Herlufsholm.

Den tredie Juni.
Bedre Veir. Gik til »Skytte-Skoven«, høie grønne Bøge, store vilde Nillikeconvaller i Skoven, hvor vi forfeilede Sporet, Gule Asters i Sumpene. Tidligere spadserede jeg ud til Granplantagen, Jorden var nøgen, men varm, nedenfor laae en Tørvemose indsluttet af Skoven.

Søndagen den fjerde Juni.
Sommervarme. Gik langs Suseaae til Herlufsholm; paa Pramme, med et Par hundred Mennesker, seiles op mod Strømmen, Sluserne aabnes, Vandet indenfor gjøres liigt med det udenfor og Prammen glider ind, hvorfor Slusen lukkes og Prammen hæver sig. Musik er ombord. Bag Herlufshom selv, nede ved Aaen en herlig Udsigt til den høie Broe med flere Buer over Aaen, nogle Elever badede sig, Orgelet brusede ud over Skoven. Igaar da vi gik der, sang Nattergalerne om Aftenen i de unge Asketræer, enkelte Toner vare forunderligt fyldige, Een overtonede Alle de andre Sangere. Vandmøllen hvor Birgitte Gjøe har boet, ligger romantisk smukt ved Aaen. Gik til Sortebrødre, takkede Gavle, gamle Træer og stinkende Parker, som synes at have været Voldgrave. Gik gjennem Raadmands Skoven, Solstraalernes Reflex mellem de bugtede Grene og de lyse, grønne Blade; et Bøgeliig, (Træet fældet igaar) spærrede Stien, de brune Klokker blomstrede i det høie græs, Fiskene stode som Faareskyer i Flokke, hvor Haslerne skyggede. Jeg satte mig paa Græsbænken ved Aaen. Saae med Prom og Møller, det gamle Herlufsholm. Bryggerset har vist været Munkenes Spisestue, den eneste bevarede Celle, var nu Pigekammer, Pigen sat her og syede, læste en Vise kjøbt hos Triblers Enke, hvor Krusifixet havde staaet laae nu hendes Strikkestrømpe og Uldgarn. Om Aftenen Skovbal, Regimentets Musik; Eleverne og et Par Officerer dandsede.

Mandag den 5 Juni.
Graat i Graat. Kjørt med Oberst Guldberg til Kjøng, i Kirken et hæsligt i Træ udskaaret Christus Billede, blodigt og sønderslidt; et saadant Billede inddrikker Almuen, derfra staaer de Orthodoxes blodige Christus. Steeg op i Klokketaarnet, tæt ved Klokkerne døvedes ganske Stemmens Lyd. Sveden sprang mig ud af alle Lemmer, jeg maatte ned igjen. Fru Leth blev jordet, Lautrup holdt en afecteert Tale. Paa Veien tegnet Retterpladsen af, Køerne gik ude i Stranden. Plukket Blomsten til Bukkeblade, den lignede Hyazinter eller rettere Kastaniensblomster.(sygelig).

Tirsdag 6 Juni. (sygelig)
Man mærker i et Huus ikke saa meget paa Mændene, som komme der, hvorledes Dannelsen staaer, men paa Damerne, dog kan der gives Undtagelser. Tegnet Møllen af, hvor Birgitte Gøe boede, hendes Værelse skal nu være en Svinesti; saae en Trækbaad. En lille snever Gyde, sommersolvarm, høie Humlestænger, Rankerne snoe sig om disse og hænge rigt ud over Gjærdet! En stor Steentrappe, uformelige Stene lagt paa hinanden, runde og kantede; tre Alen vist høie, hist og her lidt Græs. Samtale med en Bondekone: De Rige, de som have noget ere aldrig fornøiede, er det daarligt Aar, sige de, Herre Gud, iaar faae vi ingen Ting; er Høsten derimod riig, sige de Herre Gud, nu er der saa meget at man faaer ingen Ting for det. Iaar har vi havdt Vaadt, Jorden staaer endnu og bæller sig! Kjørte om Aftenen i Kalvbyriis Skov. Skovmærkerne stode i Blomster, hele Plæner, mange Buske med blaae Violer, vilde Krusemynter. Luften mild og stille. Udsigt til Karrebek.

Onsdag 7 Juni.
Spadseret ved Suseaae og op paa Sandbankerne. Bukketjørnen stod nu i røde Blomster. Været i Skoven til Thee.
Torsdag 8 Juni. Reist med Stabstrompeteren, hans Kone, Broder og en Jøde med en Trompet, til Sorøe. Egnen skovrig, en smuk Mølle ved Suseaa. Bavelsesøe. Fru Grüner og Søster Frøken Rafn i Besøg hos Ingemanns. Mødt Theodor.

Ukendt kunstner:
Sct. Peders Kirkeplads / Vinhusgade, ca. 1825