Stubbekøbing beskreven på en Rejse
i Aaret 1815
Af Rawert og Garlieb
Ovenstående titel er en lettere omskrivning af titlen på en beretning,
Rawert og Garlieb, 2 danske videnskabsmænd, udgav i 1819 med titlen
”Bornholm beskreven paa en Rejse i Aaret 1815”. På vej til Bornholm blev
det så dårligt vejr, at skibet måtte søge ly i Stubbekøbing. Og de to
forskere benyttede lejligheden til at studere byen og omegnen, og har
taget denne beskrivelse med i deres bog om Bornholm. Efter en udførlig
beskrivelse af sørejsens strabadser skriver de følgende:
Stubbekøbing har, fra Søsiden, et meget tækkeligt Udseende. Kysten er temmelig høj og gaaer brat ned. Ovenpaa ligger Husene, omringet af de til deels ret smukke
haver, hvoraf nogle strækker sig ned til Stranden, og hvis høje Træers grønne Løv afvexle behageligen med de røde Tage og opliver Maleriet. Kirken med sit høje
Taarn, rager frem over det hele.
Adgangen til Byen er fra Søen af, især under en Storm, som det denne Gang var Tilfældet, ikke af de bedste. Til Skibsbro tjener en dobbelt Rad af store
uregelmæssige Stene, paa hvilke man, for at komme frem, maa springe fra den ene til den anden. Nogle Stene ere af Havet bortrevne og lige noget udenfor Dæmningen.
Disse vanskeliggjøre megen Landingen, og vor Baad sloges af Bølgerne med voldsomhed mod dem. Denne Steen-Dæmning er handelen til ingen nytte, da man, for at losse
og lade Skibene, maa med vogne kjøre ud til Pramme og Baade.
Noget før den nu tilendebragte Krigs Udbrud, vilde man forskaffe Byen en Havn og Skibsbro; de dertil medgaaende Omkostninger ansloges til 6000 Rdlr., men, til
liden hæder for den stubbekjøbingske Handelstand, blev der intet ud af dette nyttige anlæg, fordi den ikke vilde indestaae Kreditkassen for Renterne og det
aarlige Afdrag af Kapitalen. Nu indsee de deres Daarskab, men magte ikke at oprette den.
Stubbekøbing Havn 1861
Byen er en af Danmarks mindste Købstæder. Husene, 110 i Tallet, have, med undtagelse af et på Torvet, blot én Waaning ere, for det Meste, af Bindingsværk, andre
straatækte- I Aaret 1801 levede der 467 Mennesker, som, for størstedelen ernærede sig med Agerdyrkning; nogle faa Handlende, Kommiionarier for Lübeckerne, findes
her, samt en deel Haandværkere og Brændevinsmænd; i Aar have tvende Farvere, én fra Stege og én fra Præstøe, erholdt Bevilling til her at anlægge Farverier.
De Handlende vare meget vrede på de vindskibelige Arræeboere, som med deres Jagter seile om mellem Øerne, og afkjøbe Bonden Kornvarerne. Hvorfor gjøre
Kjøbstæderne ikke det Samme? Kunne Hine finde deres Regning derved, maa disse det vel og; men de ønske hellere ingen Konkurrence at have, saa gjerne, at Bonden
var nødt til at færsle til Kjøbstaden med sin Sæd, og sælge den for det nogle faa Kjøbmænd kunne der enes om at misbyde. Nu derimod seile Ærrøerne omkring,
afkjøbe Bonden Sædevarerne for en antagelig Priis, forsyne ham vel endog med et og andet, for Bonden nødvendigt, og spare ham derved Kjørslen paa ofte slette
Stier til Kjøbstaden, til Fordeel for ham og hans Agerbrug, og derfor takket være Ærrøeboeren.
Blandt Haandværkerne ere Handskemagerne især de talrigeste. De ere tillige Feldberedere. Da den falsterske Bonde gaaer hele Aaret igennem, Høsten undtaget,
skindklædte, saa have Handskemagerne god Næring. For et uvant Øje, er det paafaldende at see Bønder, midt om Sommeren, iklædte flere Skind-Trøier, og over disse
en Vadmels Kjole.
Her er en Snedker, hvis Møbelarbejde, om just ikke liig det bedre kjøbenhavnske, dog er ret smukt. En Sadelmager havde begyndt at stoppe Madrasser og Stolehynder
med udvasket Græstang. Man vilde, sagde han, her bruge mere Græstang til Udstopning, hvis den ikke var saa sammenblandet med Dendeltang, hvorved Rensningen bliver
saavel vanskeligere, som kostbarere. Fordum har byen havt mange Pottemagere; nu tilføres disses Varer fra Bornholm.
Stubbekjøbing har i øvrigt i ældre Tider været anseligere end nu; men den har lidt meget i Krigene mod Sverige, og ødelagdes senest i den Krig, der foregik den
mærkelige Statsomvæltning i 1660. Efter den Tid har den ikke kunnet naae sin forrige Høide; dog er den nu i Tiltagende, og foruden nogle nye Bygninger stode
tvende andre inder Arbeide.
Paa Byens Torv ligger Kirken, der i 1790 har erholdt en Hoved-udbedring. Udvendig er den af et ganske tækkeligt Udseende, men indvendig er den intet mindre end
det. Loftet er fladt og af Brædder, og Orglet er lidt Positiv. Ved Koret er den Sørgelighed, at det ikke ligger i Midten, men ved Kirkens ene Side, saa den for
Alteret messende Præst ikke kan oversees af Alle.
Af gamle Mindesmærker haves nogle Liigstene over Borgmestre i Stubbekjøbing. Den ældste Steen jeg saae var fra 1541. Ved Hoved-Udbedringen i 1790 erholdt Kirken
sit nuværende fiirkantede Træ-Taarn, der er saa maadeligt opbygt, at det Hele truer med snart at styrte sammen.
Fra dette Taarn nyder man en saare sjjøn udsigt. Paa de tre Sider overseer man i et Par Miles Udstrækning den Stubbekjøbing nærmest liggende Deel af Falster, men
sine pyntelige Bøndergaarde, Frugthaver, Skovlunde og tildeels beplantede Markskjel. Synskredsen begrændses her af skov, med de flere omliggende smaae Øer,
Sjælland med Vordingborg, Møen udfolder sig for Øiet i din fulde Pragt; paa den ene Side betegner Præstøe Kirkespiir, paa den anden den høie skovklædte Klint,
Øens Grænser. Udenfor Grønsund aabner Østersøen sig i sin Umaadelighed, og Bølger, der brydes mod nogle Grunde, stikke ved deres hvide Skum af imod det mørkeblaa
Hav.
Straks udenfor Stubbekøbing, i S.Ø. begynder det classenske Fidei-Kommisses Eiendomme. Det er Godset Carlsfeldt, der med sine Marker grænser op til Byen.
Carlsfeldt staaer for noget over 65 Tønder Hartkorn, med et Areal af omtrent 700 Td. Land, ager og Eng. Agerlandet er inddelt i 10 Ind- og 7 Udmarker. Til denne
Drift er Forpagteren bunden ved sin Kontrakt. Udmarkerne kan han derimod drive efter Behag. De blive aldrig gjøde, og bære derfor naturligvis kun maadeligen. De
fleste ligge til Græsning, dog avles ogsaa her den Ruf, Garden forbruger, og nogen Havre. Rugen stod ganske godt, og lovede bedst af den Rug jeg har seet i
Omegnen.
Paa Carlsfeldt holdes, foruden Ungkvæg, 100 Køer. Disse gik, som over hele Falster, løse i Marken. At tøjre Køer holdes her ikke for gavnligt. De malkes paa
Græsmarken, og Melken heldes i store Tønder, og saaledes hjemkøres, hvilket, ifølge mangfoldige erfarne Landmænds formening, er skadeligt, da en heel Malkning paa
den maade letteligen kan fordærves, især ved et paakommende Tordenveir. Det er derfor ogsaa i Brug paa mange store Meierie-Gaarde, at Røgterne og Malkepigerne
hjembære Melken. Nu i den bedste Tid, kjernedes, ved Hjælp af et Kjerneværk, der drives af en hest, ugentlig noget over en Tønde Smør. Iblandt Køerne var en
usædvanlig Mængde Hvide. Dette Aars Kalve vare i meget god Stand, og vidnede om en fortrinlig Race. Hele Sommeren igjemmen staae de paa Stalden; i Begyndlesen
erholde de sød, siden suur Melk og noget Høe. Af Heste holdes her 16. De vi saae vare store og stærke. Forpagteren har Spandhjælp af Godsets Bønder. Svineracen
syntes ikke at være den bedste, høibenet og kort; man sagde dog, at de bleve hurtigen fede. I Gaarden gik en Mængde Fjerkreaturer, især Kalkunske Høns, hvoraf
haves en ikke ubetydelig Indtægt.
Gaardens Bygninger ligge midt i Markerne. De bestaae af en maadelig Bolig for Forpagteren, af to Lader, en Heste- og en Qvægstald. Denne er meget godt indrettet,
kvæget staaer paa begge Sider af den brede Fodergang, deri Midten er fordybet, saa at man kan kjøre med fuldt Løs tvers igjennem Stalden. Overalt i Baasene vare
Jernkjeder, til Qvægets Fastbinding. Loftet er af Brædder. Begge Laderne vare temmeig nye og rummelige; i gode Aaringer er man dog nødt til at sætte Korn over
Qvægstalden. Tæt bag ved Vaaningshuset ligger en temmelig stor og med en af Ask, Poppel, Yppern m.m. bestaaende Lystskov forsynet Have, der giver Carlsfeldt et
meget yndigt Udseende, fra hilken Kant man end kommer. Desforuden er der en Kjøkkenhave med Humle og Bigaard.
Skov haves ikke til Godset; Forpagteren erholdes derimod aarligen udviist 20 Favne Brænde fra Corselitse Skove, desuden en vis Mængde Tørv; thi den, der gives paa
selve Eiendommen, er meget ildelugtende. Den graves ved Strandkanten i en Eng, som undertiden sættes under Vand af Havet. Tørvemassen fandt vi meget løs,
bestaaende af en Mændgde Tang, Tøveplanter, Ellegrene og Rødder.
Forpagterens Kone havde i forrige Aar for Huusflid vundet Lanshuusholdnings-Selskabets anden Præmie. Hun havde ladet opvæve 1300 alen Lærred, Dreiel, Sengetøj
m.m. Intet af dette sælges, men forbruges paa Gaarden. Fra den Tid Køerne om Efteraaret komme paa Stald, indtil de igjen slippes løse næste Foraar, maa Pigerne
spinde for hende.
Til Carlsfeldt hører den tæt udenfor Stubbekjøbing liggende Vandmølle med to Underfalds-Hjul. Det en driver en Meelqværn, det andet et Stampeværk med to Huller.
Man valker her Vadmel for Omegnen. Bøgeaske er det eneste Rensmingsmiddel der brufrs, Valkejord, Sæbe og Urin var aldeles ukjendt. Hele Møllen svarede ogsaa
fuldkommen til Mølleren. Møllen gaaer alen om Vinteren, da Vandet ved Mikkelsdag opdæmmes paa den fra Havet ved en Dæmning adskildt Eng, og aftappes igjen 14 Dage
før Mai.
Blandt de til Carlsfeldts Gods henhørende Byer ligge Oure Bye Stubbekjøbing nærmest, og paa Veien til Næss og Grønsund.
Oure By har 11 Bønder, hver med 5 Tønder Hartkorn til 8 Tønder Land pr. Tønder Hartkorn.
Paa en Gaard finder man almindeligen kun 4 Køer, men derimod 6 til 8 Heste, hvilke de ikke selv tillægge, og 10 Faar. Enhver Bonde har her, som over hele Falster, sin Frugthave, hvori nogen Grønkaal er det eneste, der findes af Køkkenurter; det øvrige tilføres dem af Hasseløens Vvindskibelige Beboere. Denne Øe ligger i Guldborgsund, og beboes af en frisisk Koloni, som indkom inder Christian den Anden, boede først paa Sprogøe, siden forflyttedes den til Bottøe paa Falster, hvorfra den fordreves af Sophie Amalie, frederik den Tredies Enke-Dronning. Nu drage Hasseløens Beboere efter Høsten rundt om i Lolland og Falster, og endnu længere, og afsætte der de Køkkenurter, som de i Mængde dyrke paa deres Øe.
Endnu for faa aar siden kjøbte den falsterske Bonde ogsaa Kartofler, men siden det slesvigske Regiment har lagt paa Falster har Soldaterne lært Bøndrene at dyrke denne nyttige Rodfrugt. Dolkeforflyttelser ere saaledes ikke altid uden nytte. Sjelden sælge Bønderne her deres Træfrugter, men, naar de have i Overflod deraf, laves Most. Blommetræer omfatte almindeligen Haverne.
Samme Humlehaver sees ogsaa ved hver Gaard. Kniplingsgærder, eller løse, paa hverandre lagde Steen, uden Bagvold, Udgjøre her det sædvanligste
Hegn. Disse gjerder, ordentligen opførte, anbefale sig meget, da de kun koste lidet at opsætte, lade sig hurtigen udbedre, indtage liden Plads, og ikke give Skjul
for Markmus og Fugle. Da Stenene ligge løse, plejer Qvæget i Almindelighed ikke at forsøge paa at springe over dem, af Frygt for de nedrullende Stene.
Herefter beskriver Rawert og Garlieb forskellige lokaliteter på Nordøstfalster, og afslutter således:
Kaste vi et Blik over denne nu gjennemvandrede Deel af Falster, saa kan man ikke miskjende, at Landet er en af de frugtbareste, folkerigeste og skjønneste Dele af
Danmark. Den megen Hved og Erter man overalt seer, vidner, næst efter de slette Veie, om en feed og god Jordbund, de overalt og tæt ved hverandre liggende Gaarde
og Byer lader Vandreren ikke tvivle paa, at Falster tæller 2000 mennesker paa Qvadratmilen, og hvo som har nogen Sands for Natur-Skjønheder vil ikke nægte, at
Falster ikke heller er iblandt de utækkeligste.
De rundt om adspredte Skove og Lunde, de hyppige og beplantede Gjerder, den megen Sæd, Øiet overalt paa denne Arstid træffer, det afvexlende,
snart høie, snart lave Land, det nære Hav og Baagø, samt Møens og Vordingborgs høie Kyster tilbyde et ligesaa afvexlende som behageligt Syn.
Til at oplive dette Maleri bidrager ikke mindre de med Frugttræer rigeligen besatte Haver, som findes næsten ved hver gaard. I 1446 udstædte Christopher af Bayern
det saa kaldte lollandske Dekret, forfatter af Biskop Henning i Odense, og hvorved befaledes, at enhver Mand i Falster og Lolland skulde inden Maidag sætte 6
Pæretroer og ligesaa mange Æbletræer i sin Gaard, samt inden Valborgs Dag have lagt 30 Humlekuler, alt under 3 Marks Bøder.
At dette Dekret maa være overholdt, derom bærer Falster endnu Præg.
Hvis det øvrige Danmarks Øvrigheder havde kjendt til Danske Lovs 3-13-18, eller havde fundet det Umgen værd. At overholde dette Lovbud, da skulde Danmark nu ikke
behøve at indføre Frugter fra Østersøens modsatte strande.
Den falsterske Bonde staar sig meget flot, mange ere endog velhavende, og der ere de, som i hver Termin kan sætte et Tusind Rigsdaler ud paa Rente. Med alt dette
lever han tarveligen, det vil sige, han vil vel nyde god og kraftig Føde, men alt af egne Produkter.
Forbruget af Kolonialvarer er saare ringe, især paa den østlige Deel af Landet. Kaffe drikkes meget lidet; dog skulle Beboerne paa den sydvestlige Deel af Falster
begynde at levet noget yppigere. I Henseende til Levemaaden er der stor Forskjel paa den falsterske og den møenske Bonde. Hiin lever stadig tarveligen og
indskrænket, er derfor velhavende, denne derimod gjør store Gjestebudde, lever yppigt, drikker Kaffe to gange om Dagen, er derfor Gjelbunden og drager nu over til
Falster, for at laane Penge.
Kvindfolket er her flittigt og vindskibeligt, og udmærker sig meget ved sin Huusflid, der overalt sætte Lærreds- og Vadmelsvæve i Gang; men alt til eget Brug,
intet til Salg. Det vilde bidrage til Husflidens Forbedring, om Falster havde en bedre Faarerace, saaledes som det har bidraget dertil, at Høravlen er tiltagende.
Hvergarn forfærdiges her intet af; det tilføres fra Bornholm. Mandfolkene synes derimod ikke at være saa vindskibelige; endog deres Træsko faae de, for det Meste,
fra Jylland.
Efter fire Dages Ophold i Stubbekøbing begyndte Vinden henimod Aften at gaae om til Nord, og om Natten bleve vi afhentede. Det var en dejlig Midsommer.Nat. Fra
begge Sider af Skibet kunde man skue Kysterne, der desuden betegnedes af mangfoldige Blus, som Aalefangere havde antændt hele Fjorden igjennem og langs med Møen;
men Vinden udfoldede Seilene, og Blussene svandt tillige med Kysterne snart bort.
.
