Igennem årene har Reventlow-Museet udgivet bøger med relation til museet og særudstillingerne. Bøgerne kan bestilles på tlf. 54 85 44 00 eller på post@museumlollandfalster.dk
Til prisen lægges porto og et mindre ekspeditionsgebyr.
En del af bøgerne kan også købes i vores webshop
Fra Slottets Tid - herregården Pederstrup på Lolland 1858-1939
Af John Erichsen.
Udg. af Reventlow-Museet 2004. Ill., register (ISBN 87-988849-4-8)
Pris: kr. 50
UDSOLGT
Med udgangspunkt i ombygningen af hovedbygningen på Pederstrup i 1858 beretter John Erichsen om aristokratiets Indian Summer og herregårdslivets sidste blomstring, før den gamle samfundsorden gik af lave med systemskiftet, første verdenskrig og lensafløsningen.
Brahetrolleborg besøger Pederstrup - portrætter af C.D.F. Reventlow og hans familie
Af John Erichsen og Tine Nielsen Fabienke.
Udg. af Reventlow-Museet 2003. Ill., register (ISBN 87-988849-1-3)
Pris: kr. 50
I flere hundrede år var Brahetrolleborg og Pederstrup i familien Reventlows besiddelse. Gennem portrætter af familiemedlemmer gennemgår bogen Reventlow-slægten, som den blev portrætteret i perioden 1760-1830 af tidens førende portrætmalere – bl.a. Peder Als, Jens Juel og C.A. Jensen.
10 historier om Reventlow
Af John Erichsen under medvirken af Tine Nielsen.
Udg. af Reventlow-Museet 2000. Ill., register (ISBN 87-988243-0-9)
Pris: kr. 50
Gennem ti udvalgte historier beretter bogen om statsminister C.D.F. Reventlow (1748-1827). Hver for sig belyser historierne væsentlige aspekter af C.D.F. Reventlows person og alsidige virke. Tilsammen danner de en mosaik, der beriger oplevelsen af Pederstrup og bringer indsigt i statsmandens univers og personlighed.
Mennesker på Herregården - Lolland 1880-1960
Af John Erichsen og Luise Skak-Nielsen.
Udg. af Reventlow-Museet 2007. Ill., register (ISBN 87-988243-4-1)
Pris: kr. 325
Gennem fotografier og citater giver bogen et udførligt indblik i livets gang på de lollandske herregårde i perioden 1880-1960. Fra hovedbygningens saloner til avlsgården og markerne fastholder og beretter de mange illustrationer og citater glimt fra hverdag og fest på øens mange herregårde.
Skovens gode behandling - de reventlowske skove på lolland 1775-1935
Af Mette Bligaard.
Udg. af Reventlow-Museet 2005. Ill., register (ISBN 87-988243-2-5)
Pris: kr. 50
Med Fredskovsforordningen af 1805 satte C.D.F. Reventlow en stopper for tidligere tiders hårdhændede udnyttelse af skovene. I bogen gennemgår Mette Bligaard de reventlowske skove på Lolland og C.D.F. Revenlows betydning for den danske skovdrift helt frem til midten af det 20. århundrede.