Hvad er danefæ

Under den danske muld ligger gemte og glemte kulturskatte, der har en enestående betydning og værdi for den danske kulturarv. Jævnligt dukker disse genstande op og imponerer med deres fantastiske håndsværksmæssige udformninger, sjældenheder eller store værdi. Der kan være stor forskellighed blandt disse genstande, men en ting har de til fælles, og det er deres definition som danefæ.

'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.'
Museumsloven § 30 stk. 1

Genstande af guld og sølv betragtes altid som danefæ, men genstande af mindre værdifuldt materiale kan alt efter type eller fundforhold også være det. Aldersmæssigt skal danefæ være mindst 100 år, men oldtiden, middelalderen og renæssancen har budt på nogle af landets fineste eksemplarer. På listen over potentielle danefæemner er bronzesmykker, støbemodeller af bly, jernvåben, fiskeredskaber af bl.a. ben, tand og hjortetak, forarbejdet rav, flere flintredskaber fundet sammen, sten/ædelsten, importeret og rigt udsmykket keramik, figurer f.eks. i metal, ben eller træ, ornamenterede genstande som f.eks. sten eller ben, runeindskrifter, helleristninger, skeletrester og tekstiler.

Danefæ er sammen med andre fund med til at kaste lys over fortidens Danmark. Størstedelen af de oldsager, vi i dag finder i jorden, har en kulturhistorisk interesse - også selvom de ikke har danefæ status. Så derfor er det en god idé altid at kontakte museet, hvis du støder på oldsager.

Se mere om definitionen af danefæ på Nationalmuseets hjemmeside her: http://www.natmus.dk/sw40216.asp