Gravhøje fra bronzealderen

Der findes godt og vel 86.000 registrerede gravhøje fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.) i Danmark. Fra Lolland og Falster er det samlede antal gravhøje på mere end 2500, hvoraf kun ca. 100 er sikkert daterede til bronzealderen. Det forholdsvis lave antal sammenlignet med resten af landet skyldes formodentlig, at mange gravhøje er blevet pløjet væk i årenes løb. Gravhøjene blev fredet i 1937, men først i 1969 blev allerede nedslidte gravhøje fredet. Det betyder, at de mange gravhøje, der højst sandsynligt har præget landskabet, kan være forsvundet som følge af intensivt landbrug. Dog kendes også eksempler på gravhøje, der er blevet nedbrudt af naturen. Det antages derfor, at det oprindelige antal gravhøje på Lolland og Falster har været betydeligt større.

Mariehøj
Mariehøj

Bronzealdergravhøjene ligger ofte enkeltvis eller i klynger på højdedrag i landskabet, således at højene har været synlige på lang afstand. De ældste gravhøje har typisk en diameter på 10-12 meter og er ca. en meter høje. I løbet af bronzealderen bliver gravhøjene større og kan have en diameter på 20-35 meter.

Gravhøjenes synlighed i landskabet gør at man foruden højenes primære funktion som grave, også taler om en mere symbolsk funktion - nemlig at gravhøjene kan have fungeret som en statusmarkør eller territorieangivelse. Ved at bygge de store monumenter har man fået manifesteret sin magt og status i samfundet. Og måske har man også konkurreret med nabosamfund om, hvem der kunne bygge de største og flotteste gravhøje.

Noget af det der karakteriserer gravhøjene er fantastiske bevaringsforhold. Bevaringsforholdende i gravhøjene er så gode, at både knogler og bløddele ofte er bevarede, ligesom også klæder og genstande gerne er bevaret. Fra gravhøjene på Lolland-Falster kendes genstande som tekstil, flintdolke, bronzeknive, våben, armringe af bronze, fingerringe af guld, bælteplader af bronze og keramik.

Bæltespænde fra Maribo Lerkar fra Keldernæs

Bæltespænde fra Maribo og lerkar fra Keldernæs