Borg, magt og landskab

Fra middelalderens borg og voldsteder til nutidens herregåde
Lolland og Falster er de områder i Danmark, der er tættest pakket med borge og voldsteder fra middelalderen. Der er kendskab til over 55 voldsteder, hvoraf flere har nuværende herregårde som efterfølgere. Dette skyldes formentlig flere ting. Lolland har altid været kendt for sine gode og fede jorder, men samtidig har det også været grænseland til Østersøen. Dette har betydet meget samhandel med de tyske områder, men også en del uroligheder, indvandring og krig. Der kan således have været et større incitament til at befæste sin bolig på Lolland. Samtidig har kongen formentlig forsøgt at have et 'vagtværn' af pålidelige mænd på øen således, at de kunne beskytte rigets grænser.

I 1448 får de Lollandske herremænd særlige beføjelser (Lollands vilkår), der ikke eksisterer i resten af landet. Denne lov gav bestemmelser over en række landboforhold, der først og fremmest sikrede herremændenes rettigheder overfor bønderne. Dette viser, at området har været af speciel interesse for både konge og herremænd, og dette kommer til udtryk i det høje antal af voldsteder samt eksisterende herregårde.

I Danmark er de fleste borganlæg ikke længere bevaret. Mange er bygget om til herregårde, revet ned eller henligger som ruiner og jordvolde i landskabet. Dette skyldes, at Danmark er et stenfattigt land, og man har ofte genbrugt sten i andet byggeri. De mange voldsteder er også ofte anonyme, idet de skriftlige vidnesbyrd er få, og det derfor ikke er muligt at finde ud af, hvem der ejede det pågældende voldsted. De kongelige voldsteder og borge kendes, og enkelte af de betroede mænds boliger kendes også, men de private herremænds anlæg er anonyme. Disse anlæg kan muligvis fortælle en meget interessant historie om, hvordan lavadelen levede i middelalderen. Disse historier kan dog kun fortælles via arkæologiske undersøgelser.

Hvad er en borg?
Borgen og landskabet er tæt forbundne. Der kan ikke herske tvivl om, at borge er militære anlæg, hvis hovedformål har været forsvar, og at de er bygget til at modstå belejringer og angreb. Dog havde en borg flere funktioner end blot det militær islæt. Den var bolig for borgherren eller dennes forpagter, en borg var ligeledes et landbrug, og så var det ikke mindst en manifestation af magt. Magtaspektet var formentlig også tiltænkt at være medvirkende til, at der ikke blev belejringer og angreb. Borgen skulle således ved sit blotte udseende gerne skræmme en mulig angriber til at opgive på forhånd.

Samspillet mellem borg og landskab, og ikke mindst den bevidste udnyttelse af landskabet til at manifestere status, er et vigtigt forskningsområde i dansk borgforskning og kræver, at hele spektret af landskabet og samfundet inddrages i analyserne.

En borg kan groft defineres som værende en eller flere bygninger omgivet og afgrænset af grave, volde, palisader og mure eller en kombination af disse. Dette begrænser samt kontrollerer adgangen til det afgrænsede område. Borgen ligger afgrænset fra andre elementer i landskabet og fungerer som et økonomisk, administrativt og symbolsk magtcentrum.

En borg behøver derved ikke have en bestemt størrelse, og mindre private anlæg kan ligeledes falde under kategorien borg, så længe de er befæstede.

Hvorfor blev de bygget?
Det at befæste sin bolig skal ikke kun forstås som en fysisk afspærring, der skal holde fjenden ude. Det at befæste sin bolig er i høj grad også et socialt anliggende, en psykisk og fysisk grænse mellem verden bag voldene og verden udenfor. Dette aspekt kommer især til udtryk i de mindre, private voldsteder, hvor voldene er lave og gravene ikke særligt dybe. En borg er et mikrokosmos, en verden og et samfund i sig selv, til dels afskåret fra den omkringliggende verden.

Borgbyggeriet afhænger af situationen internt i landet. Var der perioder med uro i landet, hvor kongemagten stod svagt, og der enten var regulær krig eller borgerkrig, blev der opført mange private borge og befæstede anlæg. Situationen er således ganske anderledes i perioder med stabilitet og en stærk kongemagt. I disse fredelige perioder ses flere kongelige byggerier, som oftest er anlagt ved grænser og strategisk vigtige ruter, netop for at overvåge og sikre freden internt.

Et designet landskab
Et kulturlandskab forudsætter, at den udvalgte lokalitet befinder sig i et område, hvor landskabet bevidst er manipuleret og ændret. Der er forskellige elementer, der indikerer, at et område er designet til at udtrykke status og magt. Disse enkeltelementer kan sammen og hver for sig udvise høj status og magt samt signalere, at man er trådt ind i et aristokratisk landskab. Dette kendes fra de mange herregårdsanlæg, der er rundt omkring. Der hersker ingen tvivl, når man træder ind i et herregårdslandskab, her er store marker, brede alléer og store parkanlæg. De omtalte elementer er blandt andet: religiøse institutioner, haver/dyrehaver/parker, landsbyer samt vand som element i landskabet.

De religiøse elementer kan være en kirke, et kapel, et kloster. Kristendommen var den styrende faktor i datidens samfund, og derfor gav kirkebyggeri status. Der kendes flere eksempler på, at borg og kirke ligger i tilknytning til hinanden. Dyrehaver, parker og haver bærer flere funktioner både som baggrund for jagt og som rekreation. Landsbyerne er en del af det designede landskab, idet der ofte opstår en by i nærheden af en borg. Disse kan være planlagte eller opstået på grund af det behov for varer og håndværk en borg har. Vand har ligeledes flere funktioner. Det forstærker den visuelle virkning af arkitekturen og kan anses som en adskillelse af de forskellige sfærer, samtidig med at det også besidder et fortifikatorisk element. Vand var også en fødekilde, idet man i middelalderen spiste meget fisk.

En borg kan sagtens stå alene uden disse komponenter, men ved at anvende en eller flere af ovenstående elementer vil dens magt blive fremhævet, og det omkringliggende 'elitelandskab' vil skille sig ud fra det øvrige landskab.