Falsters Minders historie

Foto af museet

Falsters Minder 1913-1923
Det stiftende møde for "Foreningen til Bevarelse af Falsers Minder" blev holdt den 25. januar 1913. Den egentlige stifter og initiativtager var lærerinde, frøken Laura Boiesen. Foreningen etablerede en sognetillidsmandsordning, der dækkede hele Falster, ikke mindst var de to folkemindesamlere Helene Strange fra Nordfalster og Karen Toxværd fra Sydfalster særdeles aktive indsamlere. Den første formand blev viceskoleinspektør P. Petersen, næstformand blev den senere borgmester, redaktør H.P. Jensen. I de første år havde samlingen til huse i den kommunale administrationsbygning.

1920: Fund gjort ved tørvegravning:
I juni 1920 fik redaktør H.P. Jensen, der da var blevet formand for "Falsters Minder", besøg af to tørvearbejdere, der medbragte det mindste af to bronzeskjolde, som de havde fundet i Sørup Mose. Det andet og største var blevet noget beskadiget af tørvespaden. Efter at redaktør Jensen havde sendt meddelelse om fundet til Nationalmuseet, blev fundstedet besigtiget af museumsinspektør Neergaard. Efter findernes forklaring havde skjoldene stået lodret op i mosen med ret lille afstand imellem og ikke særlig dybt nede. De havde først fundet det store skjold, som de var kommet til at beskadige. Det aftaltes, at mosen skulle ligge urørt, indtil Nationalmuseet kunne foretage en udgravning på stedet.

Falsters Minder 1924-1960
Falsters Minders permanente udstilling har siden 1924 haft til huse i Czarens Hus, der i 1923 blev skænket til Falsters Minder af konsul Jeppesen.

Ved museets 25 års jubilæum i 1938 omfattede samlingen 3400 genstandsnumre og museet havde året før mere end fordoblet sit besøgstal til 4000 besøgende med en særudstilling af den netop fundne Hannenov guldring.

I 1948 blev Falsters Egnshistoriske Arkiv stiftet. Museet var blevet statsanerkendt i 1946 og har siden 1953 fået statstilskud. Museets restauration i Czarens Hus blev åbnet i 1958.


Falsters Minder 1960-2000
Kulturmindeforeningen, den lokale bygningsbevaringsforening, der blev stiftet i 1964 har fra starten haft et tæt samarbejde med museet. Foreningen har i dag mere end 700 medlemmer, samarbejdet med museet udmønter sig bl.a. i en årlig bogudgivelse, foredrag og kulturture.
Siden 1986 har museet udover forpligtelsen for indsamling af historisk materiale og genstande også haft arkæologisk ansvar for de fire Falster-kommuner.


Falsters Minder i dag
Museet er beliggende centralt ved byens torv på hjørnet af Færgestræde og Langgade. Museets hovedafdeling har til huse i et bindingsværkshus fra 1600-tallet med en tilbygning i Færgestræde fra begyndelsen af 1900-tallet. I dag har museet desuden magasiner, værkstedsfaciliteter og udstillingsbygninger i Rosenvænget 12, Slotsgade 30 og Frisegade 43-45. I Frisegade 45 har Falsters Egnshistoriske Arkiv til huse. Lige overfor i Frisegade 40-42 indrettes i nær fremtid nye kontor- og publikumsfaciliteter i den genopbyggede Amtsforvalterbolig.

Museet har i dag bestyrelsesposter i Traktormuseet i Eskilstrup, Bøtø Nor Gl Pumpestation i Marrebæk. Skovbrugsmagasinet på Corselitze og Fonden til Vandtårnets Bevarelse i Nykøbing

Efter kommunalreformen 1. januar 2007 varetager museet den antikvariske forvaltning af hele den nye Guldborgsund Kommune. Udover de lovpligtige arkæologiske undersøgelser og dokumentation af bygninger og kulturmiljøer modtager museet også danefæ til registrering og vurdering på Nationalmuseet.




Nykøbing Revyen 1914

Mel: Mathilde

Jeg har fået en fiks ide,
(Sådan noget kan nemlig ske).
tænk, jeg går og finder
ting til "Falsters Minder" -
O - jeg søger dagen lang,
sygelig er min samlertrang
Og når end'lig jeg har få't
noet, jeg syns, der passer godt
er jeg på lyksalighedens tinder.
Jeg samler gamle splinter
fra min Bedstemoders garnevinder
sådan noget ragelse jeg putter i en sæk
det går ej an, at det forsvinder. -
Og Bedstefars cylinder,
der af fedt og meget andet skinner,
var det ikke synd, om denne sjældenhed blev væk?
- Den sendes hen på "Falsters Minder"

O - jeg samler Nat og Da',
Aldrig kan man for meget ha'
Tårerne de rinder,
hvergang nyt jeg finder.
Jeg tager søm og sveskesten
åleruser og fiskeben,
rangler, sutter, legetøj
rustne leer og mejetøj,
blot det hører den tid til, der forsvinder.
Grene fra gamle linder
samler jeg, samt kampesten og flinter,
hestesko og sneglehuse har min sympati,
hvis de til fortiden os binder,
jeg har en slidt gevinder.
Jeg har både kobbertøj og tin, der
er mig særligt dyrebart, og det er kun fordi
det hører til på "Falsters Minder"

Jeg har Sorte Ellens Særk,
Den skal være så sjælden stærk,
nutildags man spinder
ikke sådant linner.
Jeg har Fiskelars paryk,
jeg har spyfluer - jeg har myg
Og fra Falsters ældste tid
har jeg ved et vældigt slid
fundet brændenælder, følfod og klinter
- Jeg tåler ingen finter -
Om at samlerlysten mig forblinder,
jeg ta'r alting med fra hestepærer til tobak,
trods alle ondskabsfulde fjender.
Og når jeg mig besinder,
jeg en stor berømmelse mig vinder,
for næste dag så læser jeg i bladene en tak,
der bli'r mig sendt fra "Falsters Minder"

Jeg kan også møde ting,
ej alene blandt døde ting,
som jeg straks forbinder
med de "Falsters Minder".
Navnlig blandt det svage køn
findes efter mit svage skøn
først og fremmest meget chikt,
jamen også lidt antikt,
der har set for mangen sommer og vinter. -
Nykøbingenserinder,
de kan få mig til at stå på pinder.
Når det da er er pigebørn med ungdom og humør,
samt smilehul i kinder
Men jer ser intet hinder
for at visse overgemte kvinder,
når de bliver snerpede og sure pebermøer -
straks sendes hen på "Falsters Minder".