
I en periode på omkring 150 år havde Nykøbing Falster en
storhedstid med kongeligt residensslot, dronninger, bastioner,
prinser og voldgrave. Det kan imidlertid være vanskeligt at
forestille sig, at der fra 1594 til 1767 lå et imponerende
renæssanceslot, hvor Slotsbryggen er i dag. Men bevæger man sig
rundt i bybilledet eller ser på en moderne byplan, er der mange
tydelige beviser for slottets eksistens. Udover flere gade- og
områdenavne er der også deciderede træk i forbindelse med byens
infrastruktur, der kan lede tankerne tilbage til byens storhedstid.
I 1559 blev Frederik II udnævnt som konge, og var på daværende
tidspunkt ugift. Kongen levede som ungkarl frem til 1572, hvor han
blev gift med den 15 årige Sophie. Frederik II var på dette
tidspunkt 38 år, men ægteskabet var lykkeligt og der kom syv børn ud
af det. Heriblandt den kommende Christian IV, der var parrets ældste
søn. Øerne Lolland og Falster var på dette tidspunkt hjemsted for
udstrakte kongelige besiddelser. Kronens besiddelser på Falster fik
i tiden efter brylluppet stor betydning. Kongeparret var ikke
tilfreds med komforten i Nykøbings middelalderbygninger og samtidig
ville Frederik II gerne sikre, at dronning Sophie fik en værdig
enkestand med tilhørende jord.

I 1587 kom nederlænderen og bygmesteren Philip Brandin til
Nykøbing. Han var blevet anbefalet af dronning Sophies forældre, og
i løbet af vinteren det år udarbejdede han skitser og måske en model
til det kommende kongelige residensslot. Desværre døde Frederik II i
foråret 1588 og nåede derfor ikke at godkende bygmesterens forslag.
Kongens uventede død betød, at dronning Sophies enkeresidens
pludselig var meget aktuel. Derfor blev byggeprojektet allerede sat
i gang i sommeren 1588 og selvom byggeriet blev finansieret af
statskassen, havde enkedronningen sine helt egne holdninger omkring
byggeriets og de omkringliggende arealers udformning.
På det sted hvor slottet blev opført havde der i middelalderen også
ligget bygninger. Fundamenterne fra disse tidligere bygninger blev
anvendt som en besparelse, da byggeriet af det firefløje store slot
skulle opføres. Slottet blev opført i brændte røde sten, med enkelte
prydede sandsten med tidstypiske udsmykninger iblandet. Slottet stod
færdig i 1594 og bestod af fire sammenbyggede fløje, alle i tre
stokværk. I vestfløjen var der indbygget et højt næsten kvadratisk
tårn med spir. På slottets fire udvendige hjørner var påført
rektangulære karnapper - også med spir. Indgangen til slotsgården
foregik via en port i nordfløjen. I slotsgårdens fire hjørner var
der opført trappetårne med spir, der forbandt slottets etager.

Dronning Sophie opholdt sig frem til sin død i 1631 på Nykøbing
slot størstedelen af tiden. Herefter arvede hendes barnebarn
Christian, også kaldet "Den udvalgte Prins" det. Under "Den udvalgte
Prins" skete der en del fornyelser på og omkring slottet. Han
afholdt fester med dans og musik, anlagde en større have med
kostbare vækster og løg og udvidede staldene (Staldgården) så der
var plads til alle hans forskellige typer af heste. I perioden
mellem 1642 og 1645 begyndte prinsen på en decideret befæstning af
byen. Her blev anlagt vold og voldgrav med bastioner, der var meget
tidstypiske for perioden.
"Den udvalgte Prins" døde i 1647, hvorefter Nykøbing slot kun blev
brugt i enkelte perioder til enkesæde. Resten af tiden var det
ubeboet. Slottet blev solgt på auktion i 1767 med nedrivning som
formål. Stenene blev efterfølgende brugt til adskillige herre- og
præstegårde på Falster.

På Slotsbryggen i Nykøbing ses i dag se det sidste levn fra
slotskomplekset. Det er fra tårnet, Fars Hat.
De helt eksakte detaljer omkring Nykøbing Slot kendes desværre
ikke. Det vil sige at størrelsen, grundplanen og de arkitektoniske
detaljer udelukkende kendes fra afbildninger, opmålinger, arkivalier
og arkæologiske udgravninger. Alligevel er det lykkedes det
tidligere Guldborgsund Museum at få fremstillet to modeller, der på
hver sin måde tolker de gamle opmålinger af slottet. Der er for
nylig kommet en tredje model til samlingen. Dette er en 3-D model,
der giver gæsten et visuelt indblik i det engang så prægtige
Nykøbing Slot.
I Czarens Hus i Nykøbing kan man i dag se den ene af de fysiske
slotsmodeller samt den visuelle 3-D model. Disse to modeller giver
den besøgende et godt indblik i Nykøbings renæssanceslot.