
Familieklubben Lindormen er et tilbud til historieinteresserede børn og deres voksne om at deltage i spændene og sjove oplevelser og arrangementer sammen museets formidlere og forskellige dygtige specialister inden for kulturhistoriens mange krinkelkroge.
Et medlemskab af familieklubben koster 450,- kr. for hele familien.
Det inkluderer en velkomstpakke med en flot plakat, medlemskort for
alle familiens børn og et klippekort for to voksne til samtlige af
klubbens arrangementer. Det er altså ikke nødvendigvis mor og far,
der kan deltage i klubbens arrangementer sammen med familiens børn,
det kan også være bedsteforældre, onkler og tanter eller gode voksne
venner. Indmeldelse kan ske ved betaling af kontingentet på konto
2205 6750003654 eller i en af museets butikker:
Museumsbutikken, Langgade 2, Nykøbing F.
Den gamle Købmandshandel, Langgade 9, Nykøbing F.
Stiftsmuseet, Banegårdspladsen, Maribo.
Første arrangement er som nævnt Valborgsaften, som tidligere var landbrugssamfundets store forårsfest. Arrangementet finder sted på Frilandsmuseet på Meinckesvej i Maribo. Her vil vi gå på opdagelse i Frilandsmuseets mange gamle bygninger, og vi skal en tur i den nærliggende skov på jagt efter den mystik, der var knyttet til foråret og Valborgsaften. Deltagerne skal også være med til de mange forberedelser, der var i forbindelse med en Valborgsfest, vi skal blandt andet pynte Frilandsmuseets bytræ og lave en række besværgelser, der kan holde hekse og andre onde kræfter væk.
Arrangementet på Frilandsmuseet begynder kl. 14.30 og slutter ved 17-tiden med muligheden for at grille familiernes medbragte pølser eller anden aftensmad. Så man skal huske at medbringe pølser eller andet, hvis man ønsker at deltage i Familieklubben Lindormens indvielses-grillfest.
Familieklubben Lindormens program for resten af året er:
19. juni: Damptræf, hvor vi blandt andet skal bygge sjove træskibe og se mærkelige dampmaskiner. Foregår på Frilandsmuseet i Maribo.
10. juli: Skovtur i Reventlowparken med masser af gamle lege og et par spøgelseshistorier. Foregår på Reventlowmuseet-Pederstrup
25. september: Rollespil, hvor vi prøver, hvad det ville sige at skulle flygte fra Østtyskland. Foregår på Falsters Minder, Nykøbing.
16. oktober: I marken med amatørarkæologen, hvor vi skal prøve at gå med en metaldetektor. Sted meddeles senere.
20. november: Julemarked med masser af gode julehistorier og andet knas og quiz. Foregår i museets gård, Frisegade i Nykøbing.
12. februar: Rollespil i udstillingen "Femø Kvindelejr". Foregår på Stifstmuseet, Bangegårdspladsen, Maribo.
Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt venligst kultur- og
naturvejleder Anne Elmer på 51 21 25 13 eller formidlingsinspektør
Anne-Lotte Sjørup Mathiesen på 25 59 34 56.