Holeby Diesel LFS 210

af Ulla Schaltz, museumsdirektør

Luftfoto Holeby Diesel
Tidligt luftfoto af Holeby Diesel

I forbindelse med nedlukningen af Man B&Ws afdeling i Holeby, den såkaldte Holeby Diesel, fik museet 99.000 kr. fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum til at få udført en etnologisk undersøgelse. Der blev lavet interview med medarbejdere på alle niveauer og udarbejdet en rapport. Undersøgelsens resultater blev indarbejdet i en samlende afhandling, hvor Holeby Diesel blev set i forhold til Holbæk Jernstøberi og Bjælkerup Jernstøberi. Arbejdsprocesserne på Dieselen blev filmet og deri findes mange timers dokumentation og interviews med medarbejdere.
I det følgende søges virksomhedens udvikling kort skitseret ud fra en lille del af det indsamlede materiale, nemlig plantegningerne.

Foto: Holeby Diesels indgang
Den gamle indgang til Holeby Dieselmotor Fabrik; Foto anno 2005

Holeby Diesel - bebyggelsens historie og anvendelse
Når besøgende kommer kørende af landevejen fra Nysted sydøst om Holeby Diesel, er det første der kommer til syne 3 tårnhøje skorstene i det fjerne. Efter nogle kilometer ses hele bebyggelsesanlægget klart og tydeligt. På denne del af Lollands landskab, som er relativ fladt, synes virksomheden meget stor og egentlig meget malplaceret. Tages vejen syd om, er det den nyere del med de kæmpe store hvide haller, som først ses. Tager man der imod vejen nordom, ad hovedgaden i Holeby, får man en ganske anden oplevelse. For enden af hovedgaden i Holeby får den besøgende først øje på den ældste del af bebyggelse med bygninger fra det første årti af 1900-tallet og med tydelige spor af den tidligere jernbane forbindelse. Den blev ført gennem Holeby på grund af sukkerfabrikken, men Holeby Diesels grundlægger, H. Christoffersen, var ikke sen til at udnytte jernbanens placering. Løftes blikket op, ses bagved de 100 år gamle, klassiske røde mursten, de nye og kridthvide lageranlæg med tag og mindre tilbygninger i stærke farver.

En fabrik med vokseværk som Holeby Diesel, har det med, lige som krabber, at vokse ud af skjoldet. Der har været nødvendigt, i takt med udvidelser og ændringer af produktionsformer og ikke mindst skift af satsningsområder, at udvide i stor stil igennem de mere end 100 år, fabrikken har været placeret på denne matrikel. Der er således uendelige mange knopskydninger, som alle vidner om forskellige tiders byggeskik indenfor fabriksbyggeri. Holeby Diesel har haft det store held at ligge i udkanten af Holeby. Den har derfor haft masser af plads til at udvide mod syd og øst. Det giver en meget spændende form og struktur på byggeriet. Begyndende med det gamle i det nordvestlige hjørne, og de seneste udvidelser mod syd og øst.

Denne korte skitsering af, hvordan bygningen har udviklet sig og på hvilken baggrund, er kun dækkende for den del af fabrikken, der er placeret på matriklen på hjørnet mellem Østervej og H. Christoffersens vej i Holeby.

Holeby Diesels bygninger - er de bevaringsværdige?
Fabriksanlæggets nuværende form dækker et areal på omkring 30.000 m2. Det er derfor en stor mundfuld at skulle bevare. Da fabrikken har en bebyggelseshistorie på ca. 100 år, kan man med rette hævde, at dele af fabrikken kunne være mere bevaringsværdige end andre. Planerne for område i dag er, at Man B&W ønsker at udleje hallerne, altså et såkaldt industrihotel. I de ældste dele af fabrikken, er den oprindelige rumfordeling anvendt, om end der også er bygget meget om. Men f.eks. kunne det lille kontortårn og indgangspartiet til togperronen, som begge vender ud mod Østervej, være at betragte som bevaringsværdige.

Foto: Maskindele
Maskindele af denne størrelse og værdi er vanske-lige at hjemtage som genstande.

De tidligste bygninger
Efter nogle års ansættelse i Højbygård-smedjen besluttede Hans Christoffersen sig for at blive selvstændig. Han købte smedjen i Godsted, ca. 8 km. fra Holeby. I 1882 investerede han på ny, denne gang i smedjen i Holeby, som han købte af brødrene Frederiksen. Den 3. januar 1883 slog Hans Christoffersen dørene op for en maskinfabrik i Holeby. Han havde mange ordrer og senere købte han jorden på den anden side af jernbane. Her var god plads til udvidelse, og samtidig var det tæt på jernbanesporet.

Den ældste del af det nuværende byggeri stammer fra 1902, hvor H. Christoffersen anlagde en nye fabrik på den anden side af vejen. På dette tidspunkt producerede maskinfabrikken landbrugsredskaber og motorer (der blev produceret petroleumsmotorer fra midten af 1890erne). Der var endnu ingen elektricitetsanlæg på landet og i de kommende år skulle motorer fra Holeby Maskinfabrik blive spredes ud over landet og senere hele verden. Både som stationære anlæg og lokomobiler. Produktionen af dieselmotorerne kommer først til i 1910.

Lolland-Falsters Stiftsmuseum er i besiddelse af bygningstegninger fra fabrikken og således også en fra starten i 1902. På tegningen ses et kvadratisk byggeri 40 m. x 40 m. og i det ene hjørne er tegnet et lille kvadratisk tårn, hvori der skulle være udstilling og kontor. LFS har imidlertid også en tegning fra 1903, her er kontortårnet ikke med. Noget tyder på, at tårnet først blev bygget i 1905. Måske har der ikke været de fornødne penge til at få det med i første omgang, og drømmen om et kombineret udstilling og kontortårn har således måttet vente med at blive realiseres.

Fabrikken var fra start af tænkt til at kunne indeholde stordrift. Christoffersen havde for alvor forladt den lille landsbysmedje og var trådt ind i rækken af fabriksejere. Den kvadratiske fabriksbygning var iøjefaldende. Den var indrettet i moduler med en montagehal mod øst og sidebygninger mod vest med shedtage, hvori der var forskellige produktionsværksteder. De såkaldte shedtage var forholdsvis nye i Danmark på dette tidspunkt. De store forhold gjorde, at man nu kunne gå i gang med produktionen af tærskeværk, halmpressere, kværne og kedelarbejere.
Bygningerne er opført i røde mursten. Den store maskinhal har store vinduer i den øverste 3. del af sidemuren. På billeder taget i hallen ses store stålkonstruktioner, der går på tværs over hallen. Herpå var monteret hejseværk til at flytte de store maskindele.

Foto: Arbejdssituation
En arbejdssituation på Man B&W i 2005.

Tegning fra 1911
Allerede mindre end 10 år efter det første spadestik, kan det af tegningen fra 1911 ses, at der var udvidet i stor stil. Det må antages, at udvidelsen af fabriksarealet til mere end det dobbelte skyldes, at H. Christoffersens maskinfabrik nu var begyndt at producere dieselmotorer, og det generelt gik godt for H. Christoffersens efterfølger, nemlig sønnen Jens, der overtog efter faderens død i 1908.

Omkring 1904-5 anlagde udvidede Christoffersen bygningen mod vest med en perronbygning, så jernbane kunne løbe igennem, og godset derved kunne lastes i tørvejr. Bygningen er karakteristik i sin stil, langstrakt og fronten har længst mod vest en stor indgang til togene og en mindre til hestevogne ved siden af. Øverst på bygninger står der H. Christoffersen. Bygningen står der stadig og er, lige som de langt senere byggede 3 kæmpeskorstene, synonym med maskinfabrikken.
Mod øst ses det af tegningen, at fabrikken er blevet udvidet med en tilbygning husende lager og værksted, samt prøverum for motorerne. Denne bygning er ligeledes også bygget med shedtage. Mod syd er bygningen blevet udvidet til det dobbelt, så fabrikken nu i alt var 80 m. lang. Den nye tilbygning har ikke shedtage, men var bygget som maskinhal med et bredt spænd. Dog holdt i samme højde som de tidlige dele af fabrikken. Den oprindelige hal med maskinværksted var blevet forlænget med ca. 40 meter. Forlængelse mod vest, altså efter de gamle shedtage indeholder lager og bageste mod syd malerværksted.
Af tegningen fra 1911 ses også, at der ca. 30 m. mod syd var et lille lager og yderligere 20 m. mod syd et stort område med lagerskure.

Foto: Produktionshal
En af de store produktionshaller.

Tegning fra 1918.
Mod nord lige mellem indgang til jernbaneperronen og kontortårnet er der nu bygget en bygning til personale med vaskerum, garderobe og spisestue. Mod syd benævnes de tidligere lagerskure nu prøvehal og det må antages, at der også er gjort en del ved den bygning. I denne periode beskæftiger fabrikken omkring 100 mand, så det er antageligt streng nødvendigt med nye faciliteter til personalet.

Tegning fra 1922
De motorer, der blev fremstillet på fabrikken, blev større og større og derved skulle der også mere plads til. Prøvehallen mod syd blev nu forbundet med resten af fabrikken, og det nye overdækkede område blev montagehal og hal for større værktøjsmaskiner. Den nye bygning, der forbandt rummet mellem den ældste del af fabrikken og prøvehallen mod syd, skiller sig ud ved at være et langt højere byggeri end tidligere. Også en meget høj, rund skorsten anlægges i den forbindelse, dertil også et højt firkantet vandtårn.

1955 - et år med udvidelser
I 1955 blev Th. Nissen, som allerede på det tidspunkt havde været på Holeby Diesel i næsten 20 år, udnævnt til ny administrerende direktør. Dagsordenen var klar, B&W ønskede, at Holeby afdelingen skulle udvide sin produktion af dieselmotorer med 100 % dvs. med 40-50 motorer mere om året. Ombygningen gik i gang. Horisontalhallen blev forlænget til det dobbelte, der blev bygget nye lagerhaller, kontrolafdelingen blev moderniseret og i 1957 flyttede specialafdeling, hvor der næsten kun var kvindelige ansatte, til nyopført fabrik et lille stykke væk på Hans Jørgensens Allé, altså vest for fabrikken.

1970erne - et stort byggeårti
I 1972 havde fabrikken opnået en produktion på 100.000 hk om året, hvilket var rekord. Alligevel var målet at nå en fordobling eller 200.000 hk om året. Dette krævede endnu en gang store udvidelser.

Det første spadestik til den 7000 m2 store udvidelse blev taget i det sene efterår 1973. De nye kvadratmeter blev fordelt på prøvehal mod syd, 4 nye produktionshaller i forlængelse mod syd af de oprindelige anlæg. De 4 haller blev forbundet med en lang gang, med transport anlæg.
Der blev også anlagt en ny administrationsbygning, som blev placeret mod sydøst, til brug for de nye salgs- og administrationsafdeling, der nu blev placeret i Holeby. Endelig blev der bygget en folkebygning med kantine til den stadig stigende skare af ansatte. På dette tidspunkt var der omkring 700 stk. bygningen blev placeret øst for det daværende fabriksanlæg. Stilen er typisk 1970er. Bygget af hvide betonelementer, og altså et brud med de røde mursten, som ellers havde domineret byggestilen op til da.

I 1977 røg den sidste rest af minderne om den gamle landbrugsproduktion. De røde lader, som lå i udkanten af området mod syd, blev revet ned og endnu en prøvehal så dagens lys. Dette var nødvendigt, i og med de skærpede miljøkrav til sprøjtemaling afstedkom en ny sprøjtemalingskabine, der blev placeret i forlængelse af prøvehallen.
I forbindelse med prøvehallen anlagdes et elanlæg til udnyttelse af overskudsvarmen fra prøvekørslerne. Den producerede el blev benyttet til at opvarme vandet til kogepunktet i et varmevekslingssystem. Det stod i forbindelse med byens fjernvarmecentral.
De ønskede 200.000 hk årlig blev dog langt fra nået og i anden halvdel af 70erne balancerede fabrikken på randen af en økonomisk afgrund. Målet blev først nået i 1980.

1980 og 90erne - Sidste udvidelse
I 1985 blev der igen skiftet direktør og i den forbindelse blev et større moderniseringsarbejde sat i gang. De gamle bygninger fra 1902 blev i den forbindelse udsat for en gennemgribende modernisering og udvidelse, i højden, som faktisk var den eneste udvidelsesmulighed.
En ny sekscylindret motor til naturgas blev lanceret, og i den forbindelse blev en særlig prøvehal til gaskørsel indrettet.
Endvidere blev hjørnet mellem Østervej og H. Christoffersens vej opkøbt og inddraget. Her lå Holebygård og byens gamle bryggeri.
I 1990 omkuldstyrtede entreprenørmaskiner bygningerne på det nyerhvervede stykke og gjorde derved plads til et lager på 2600 m2. Heri blev indrettet supermoderne lagersystemer, herunder et særligt paternoster og et fuldautomatisk højlager. Derved var der ca. 3 ha. land under tag. Store omstruktureringen blev foretaget og specialafdelingen for kvinder vendte tilbage til fabrikken. Montageområdet fra 1915-1930 blev moderniseret, og dette omfattede bl.a. en 50 tons kørekran over hele hallens længde.

Afslutning
Ovenstående kortfattede forsøg på at skitsere bygningsmassens udvikling fra H. Christoffersens tidligere maskinfabrik til Man B&Ws multinationale, moderne industrianlæg dækker kun den del af fabrikkens anlæg, der placeret på grunden mellem Østervej og H. Christoffersens Vej.
De mange andre anlæg som fabrikken i Guldborg og f.eks. medarbejderboligerne er ikke medtaget i denne gennemgang.