Hvordan laver man en dansker?
Tja, det er et godt spørgsmål. Museum Lolland-Falster vil sammen med Immigrantmuseet, Amager Museum, Dragør lokalhistoriske arkiv og Nakskov lokalarkiv forsøge at give svar på spørgsmålet i et projekt som hedder "Velkommen Her?"
Ud fra tre konkrete historiske integrationsprocesser igennem de sidste 500 års danmarkshistorie fokuserer projektet på den hollandske indvandring til Amager i 1500-tallet, den polske arbejdsindvandring til Lolland og Falster omkring 1900 og indvandringen af gæstearbejdere fra Tyrkiet i 1960erne og 70erne. Resultaterne af undersøgelsen munder ud i et undervisningsmateriale i form af en hjemmeside, et historisk "dilemma-spil", kildemateriale og en blog. Undervisningsmaterialet er tænkt til brug i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne til fagene dansk, historie og samfundsfag. Som bidrag til den offentlige integrationsdebat vil museerne og arkiverne også udarbejde en vandreudstilling om de tre grupper.
Med den historiske vinkel deltager museerne og arkiverne i debatten om hvilke værdier og hvilken viden, der i det danske samfund opfattes som vigtige for at passe ind.
Her kan du læse mere om projektet "Velkommen Her?"
Stefania fortæller her om sin første rejse til Danmark, hvor hun var landarbejder i de danske roemarker:
Jeg er fra en landsby ikke ret langt fra Kraków. Jeg rejste hjemmefra første gang i 1911. Vi havde kontakt til en tysker, som kom og samlede piger sammen - hvem som ville rejse til Danmark. Han kom om vinteren og tegnede kontrakter, og så rejste vi i marts måned. Vi rejste næsten et par dage eller tre. I Warnemünde måtte vi stå af og vise papirer, men de så ikke meget på dem. Jeg var ikke så gammel, og det var falske papirer jeg rejste på. Det var i 1911, og jeg var 13 år. Det første år var jeg på en gård ved Horslunde. Jeg arbejdede i roerne og i haven og boede på kasernen i Horslunde. Jeg rejste hjem igen om efteråret.
Stefania var én af de mange polakker, der kom til Lolland-Falster i årene 1893-1929 for at arbejde i roemarkerne for på den måde at tjene penge til familien derhjemme. Hovedsageligt var det unge polske kvinder, som de danske bønder og godsejere rekrutterede til det hårde arbejde med at luge og optage sukkerroer.
Dengang var det
velkendt, at roearbejde var kvindearbejde. Pigerne boede på gårdene
eller i særlige huse også kaldet "polakkaserner", som godsejerne fik
bygget. Der var tale om sæsonarbejde og de fleste polakker rejste
hjem når roesæsonen sluttede i efteråret. Men mange polakker
bosatte og giftede sig siden hen i Danmark og blev en integreret del
af samfundet på Lolland-Falster som fx Stefania.