Bager Helge Ålborg Hansen, der tidligere ejede Ålborgs Bageri på Enighedsvej i Nykøbing, fortæller, at Palmekagerne var meget populære i 1980'erne. Bagerne solgte dengang næsten lige så mange Palmekager som fastelavnsboller. I dag fortæller flere bagere, at de sælger langt færre Palmekager end tidligere. Bager Steen Mortensen fra Steen's Bageri på Stubbekøbingvej i Nykøbing fortæller, at salget af Palmekagerne i flere år har været stabilt, mens salget af fastelavnsboller stiger. Det er til gengæld en trofast skare, der køber Palmekagerne.

Palmekagerne er en udpræget Falsterspecialitet, men traditionen spredte sig på et tidspunkt også til Lolland, hvor enkelte bagere stadig sælger dem. Flere lollandske bagere fortæller, at de tidligere har bagt Palmekager, men at der ikke længere er efterspørgsel efter Palmekagerne.
De bagermestre, der har forsøgt at lancere Palmekagerne i andre egne af landet, har måttet erkende, at Palmekagen hører til på Sydhavsøerne.
 

Med eller uden rosenvand
Bager Bjerregaard, som er den første, vi kender, der bagte Palmekager, solgte dem udelukkende Palmesøndag. De øvrige bagere i byen kopierede dog hurtigt idéen med den forskel, at de udnyttede salgspotentialet, og bagte kagerne i tiden frem til påske. I dag er det mere eller mindre en tradition, at Palmekagerne tager over efter fastelavnsbollerne, og sælges i perioden mellem fastelavn og påske.
 

Palmekagerne blev tidligere enten bagt på en bolledej eller en wienerbrødsdej. I dag bager langt de fleste dem på wienerbrødsdej. En anden afgørende forskel er, om man bager kagerne med eller uden rosenvand. Hos Ålborgs Bageri var rosenvandet meget vigtigt i Palmekagerne, fortæller Helge Ålborg Hansen. Det handler om smagen såvel som duften. Bollerne blev her penslet med en varm blanding af kogt sukker og rosenvand.

Fortæl din historie og vær med til at dokumentere den falsterske påskeskik, hvor man Palmesøndag spiser Palmekager. Museum Lolland-Falster deltager i det fælles nordiske projekt "Brød i Norden", hvor små og store museer indsamler og formidler viden om madkultur i dag, og inviterer derfor DIG til at bidrage med din viden om påskens palmekager.

Palmekagen - eller palmebrødet, som det også bliver kaldt - er en falstersk specialitet. Det fortælles i 1955, at Bager Bjerregaard lavede "de rigtige" Palmekager.

"Hvor andre bagere bagte palmekager men ikke havde Bjerregaards opskrift, blev de ikke rigtige. Bjerregaard blandede selv dejgen, og ikke engang hans svende fik fremgangsmåden at vide."

Bager Marius Bjerregaard overtog i 1897 bageriet i Langgade 9 i Nykøbing F. - der hvor Den Gamle Købmandshandel nu ligger - efter bagermester Quintin. Hvert år til påske bagte han Palmekager, som især blev købt af polske roearbejdere. Quintin, der sandsynligvis kom fra Tyskland, kan have indført traditionen med Palmekagerne.

I 1957 afslørede bager Nottlemann, hvordan han bagte Palmekager, og selv om opskriften ikke er helt den samme som Bjerregaards, er den nu anerkendt som "den rigtige".