Ravnsborg

Nytolkning af en gammel udgravning
Af Erik Mandrup-Poulsen

Ravnsborg er placeret på Nord Lollands kyst. Borgbanken rejser sig 18 meter, med den ene side helt ud til Smålandsfarvandet.

Mod land beskyttes den yderligere af grav og vold - og brede flade enge, der sikkert i middelalderen var sumpede og ufremkommelige. Fra toppen af den høje borg-banke er der en vid udsigt over Smålandshavet, på gode dage kan man se helt til Vordingborg.

Fig. 1 Ravnsborg fra sydvest
Foto Erik Mandrup-Poulsen, 1998

Dette er historien om en nytolkning af en gammel udgravning. Den kaster nyt lys over en udgravnings resultater. Faktisk kuldkaster den de oprindelige hovedteser, selvom alle elementerne i nytolkningen er givet af den oprindelige udgraver. Man kan sige, at det er et stykke skrivebords arkæologi.

C. M. Smidt, (1872 - 1947) den oprindelige udgraver, var arkitekt. Fra 1908 var han fast tilknyttet til Nationalmuseets 2. afdeling ved mindesmærkernes bevaring. Gennem årene udgravede og publicerede han flere store anlæg. Af klostre kan nævnes Vitskøl, Øm, Esrum, og Maribo; af borge kan nævnes Kalø, Ravnsborg, Vordingborg, Kalundborg, Gurre og Søborg.

Den eneste, der har gravet på Ravnsborg, er C.M. Smidt. Det gjorde han i 1913 - 16 og igen 1926-29. Til sin hjælp havde han fire - fem mand, som vel sagtens var interesserede, men i hvert fald var uudannede og disse folk besøgte han med ujævne mellemrum. Det giver sig f.eks. udtryk i hans udgravningsnotesbøger, som springer i tid og hvor det er svært at finde ud af om tingene er skrevet på datoen eller er føjet til senere.

Han udgav to kortfattede artikler, en "foreløbig" i "Lolland-Falster Historiske Samfund 1916", dels en "endelig" i "Fra nationalmuseets arbejdsmark 1929"

Grunden til at jeg interesser mig for Ravnsborg er, at der er noget galt ved borgens grundlæggelse og videre liv, som C. M. Smidt fremstiller den. I 1998 var jeg lærer på Daghøjskolen Lolland-Falster, hvor vi lavede en model af borgen, fik nogle af fundene hjem fra Nationalmuseet og lavede en lille udstilling på Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

Det blev gennem læsning af C. M. Smidt's artikler, hans notesbøger, gennemsyn af fotos og ikke mindst gennemsyn af de mange tegninger, at jeg fik øjnene op for, hvor meget han tog fejl i sine artikler.

Ifølge Smidt blev Ravnsborg opført 1335 ( eller 1331) af den holstenske Grev Johan den Milde, som et resultat af Lollændernes oprør. Smidt ser Ravnsborg som tvangsborg, som forsvarsværk, som et aktiv i en fremmed herskers undertvingelsen af Lolland, som trædesten for den fremmedes ambitioner på Sjælland og i Skåne.

Figur 2 Situationen 1335 som Smidt så den.
Plön er hovedsæde i Johan den Mildes grevskab
Foto Erik Mandrup-Poulsen, Efter Stielers Hand-Atlas, 1876

Det Ravnsborg, der rejste sig for Smidt, var et færdigt udbygget anlæg. Den bestod af tre gårde med fire tårne, mure på tre sider og diverse bygninger. Smidt hævdede, at der ikke er fundet ting, der entydigt er ældre end 1335.( Hvilket bekræftes af moderne Arkæologer).

Figur 3 Ravnsborg set af Smidt som et hele
Foto Erik Mandrup-Poulsen

Ser man på borgpladsen, springer det i øjnene, at midter- sektionen er højere end resten. Det ville være det naturlige sted for et tårn. Smidt vil, at det centrale og højeste punkt skal have båret et stort muret tårn - der er bare ingen rester af det. Der er tre sten på den centrale plads, som nok har været syldsten. Den af Smidt hævdede støttepille er tre sten med mørtelrester! Når man tager i betragtning hvor dybe fundamenter de andre mure har, har der ikke stået, eller påbegyndt stået et muret tårn.

Det nordøstre tårn aftegner sig som en vinkel af syldsten, der støder op til nord muren og øst muren. Hverken i nord muren eller øst muren er der forbandt, og man kan undre sig over, at vinkelen er ryddet for munkesten, mens murerne står med 5-6 skifter. Man kunne forestille sig at tårnet var træ bygget, men der mangler stadig fastgørelse til murene.

Sydgården er besynderlig, idet der er en mur, som vi kalder sydmuren, som går imellem midtergården og sydgården. Dvs at sydgården er udenfor murene.

Vestmuren adskiller sig fra de øvrige mure ved at være kampestensbygget, og man kan tydeligt se at sydmuren og vesttårnet er bygget på. En anden ting er at vestmuren er lidt buet, hvor de andre mure er rette.

Sydvest tårnet er overhovedet ikke til. Der er intet der kan argumentere for et tårn, i form af fundamenter eller andet.

Ravnsborg side 2