Fra Damp til Diesel 29. og 30. maj 2010

Foto: Dampmaskine



I weekenden d. 29. og 30. maj 2010 sker det igen - damptræffet "Fra Damp til Diesel" er tilbage på Frilandsmuseet i Maribo. Igen i år har museet inviteret store og små dampmaskiner til Maribo for at deltage i det store træf, og heldigvis har størstedelen indvilliget i at komme. Derfor kan museet med stolthed præsentere det største deltagerprogram vi endnu har, kunne sammensætte.

Traditionen tro vil Frilandsmuseet være indhyllet i damp fra forskellige typer af dampmaskiner, traktorer, veteranbiler, stationære motorer og meget andet. Der vil således være noget for teknikeren, for børnene, legebarnet og dem, der bare er hare har lyst til en sjov og anderledes oplevelse.

Henover weekenden er der mulighed for at møde:

  • Store dampmaskiner fra England, heriblandt Showmans engine - N0 1
     
  • Frilandsmuseets Lokomobil og Nysted savværks dampmaskine
     
  • Vejtromle fra Damptromleklubben i Danmark
     
  • Eskilstrup Traktormuseum
     
  • Brandmuseet i Nykøbing F.
     
  • Brandmuseet i Nakskov
     
  • Christianssæde Landbrugsmuseum
     
  • Lolland-Falsters Veterantraktorklub
     
  • Lolland-Falsters Veteranbilklub (er at finde søndag)
     
  • Dampbåde (vil sejle på Klostersøen søndag fra 10.00-11.30, ændringer kan forekomme)
     
  • Modeldampmaskiner
     
  • Modeldampbåde, drevet af rigtige dampmaskiner, der vil sejle i bassin
     
  • Museumsbanen Maribo-Bandholm
     
  • Dyr fra Elisabethsminde
     
  • Nimbusklubben (er at finde lørdag)
     
  • Gammeldags tivoli
     
  • Stationære motorer
     
  • Rødbyhavn Motor & Maskinværksted
     
  • Engestofte med en af deres store traktorer
     
  • Lollands Brandvæsen
     
  • Vindeby mølle med tærskeværk

Foto: Opsætning af bassin til dampbåde
Opsætning af bassin til dampbådene

Derudover vil der i damptræfweekenden være mulighed for at købe øl, vand, kaffe og kage og ikke mindst "damppølsen", der i samarbejde med Slagteren i Maribo og Torben Hansen (Torben Pølsemand) bliver fremstillet til arrangementet.

Kom derfor forbi Frilandsmuseet, Meinckesvej, 4930 Maribo i weekenden d. 29. og 30. maj 2010 og bliv fortryllet og imponeret over de fantastiske maskiner.

 

 

 

 

 

 

 


Museum Lolland-Falster er tilknyttet Åbne Samlinger - et netværk af museer og arkiver på Sjælland og Lolland-Falster