Logo Bygningshistorier 2012

Bygningshistorier 2012

I hele 2012 arbejder Museum Lolland-Falster i endnu højere grad end ellers med temaet bygningskultur. Vi har valgt at kalde årets fokus "Bygningshistorier 2012", fordi der både vil være aktiviteter og arrangementer af den nørdede bygningskulturelle og -tekniske slags, og fokus på de historier, som fortælles om og af de bygninger, vi omgives af i vores hverdag. Vi ønsker med den samlede indsats at øge bevidstheden om og skabe større forståelse for bygningskultur på Lolland-Falster.

Aktiviteterne i forbindelse med Bygningshistorier 2012 omfatter særudstillingen "Bedre Byggeskik". Her bliver byggestilen Bedre Byggeskik, dens oprindelse og udbredelse i Danmark og på Lolland-Falster omdrejningspunkt. Museet har også inviteret anerkendte oplægsholdere, som alle har hver deres ganske særlige viden om bygningskultur til en særlig temaforedragsrække. Endelig vil museet gennem by- og landskabsvandringer samt håndværkerdage formidle den lokale byggeskik og give publikum råd om bygningsvedligeholdelse samt indbyde til udveksling af viden, erfaringer og fortællinger.

I forbindelse med Bygningshistorier 2012 har Museum Lolland-Falster udgivet en arrangementsfolder. Denne kan bestilles ved henvendelse til Anne-Lotte Sjørup Mathiesen på tlf. 25 59 34 56 eller asm@museumlollandfalster.dk .

Kulturstyrelsen har lavet tre små videoer om fredede bygninger.
Se dem her