Femern Bælt forbindelsen

I løbet af 2009 er projekteringen af den faste forbindelse over Femern Bælt for alvor kommet op i fart. Museum Lolland-Falster har i samarbejde med COWI A/S fået til opgave at gennemføre en lovpligtig VVM-undersøgelse (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet) i området omkring Rødbyhavn, hvor forbindelsen forventes at blive landfast med Danmark. Resultatet af VVM-undersøgelsen skal udgøre en del af grundlaget for den politiske beslutning af, hvor den faste forbindelse og de tilknyttet landanlæg i hhv. Tyskland og Danmark helt præcist skal placeres.

En del af VVM-undersøgelsen har til formål at belyse, hvordan Femern Bælt forbindelsen vil påvirke de kulturhistoriske værdier. I august måned gik museet i gang at kortlægge de kulturhistoriske værdier i området omkring Rødbyhavn, og undersøgelserne viser, at der findes mange kulturhistoriske værdier i området omkring Rødbyhavn.

Det viste sig at Museum Lolland-Falster endte med at pege på seks kulturmiljøer som særligt bevaringsværdige. De seks ligger for hovedpartens vedkommende i udkanten af arealreservationszonen. Der er tale om kulturmiljøer der strækker sig fra middelalderens Rødby og dens bykerne og senere byudvikling, over 1800tallets håndtering af Storfloden med opbygningen af Stormflodsdiget langs Lollands sydlige kyst, den efterfølgende landindvinding og tørlægning af Rødbyfjord, over opbygningen af sukkerindustrien og sukkerroedyrkningen i området omkring Holeby - Tågerup. Endelig - over til et mere kontroversielt kulturmiljø - 1960ernes Fugleflugtslinje og med dens enorme færge, passager-, tog- og godsanlæg inkl. motorvejstrækning, der strækker sine arme nordpå mod København og sydpå mod Tyskland og Europa.

De prioriterede kulturmiljøer viser essentielle og identitetsskabende dele af undersøgelsesområdets historie, og de er dermed sårbare over for store forandringer i kulturlandskabet. Hvis områderne risikerer at blive ødelagte eller forandret væsentligt, er det af afgørende betydning at Museum Lolland-Falster får dokumenteret kulturmiljøerne forinden. Netop derfor arbejder museet på at opfølge kortlægningsarbejdet ved at etablere yderligere undersøgelser af bl.a. Rødbyhavn som Fugleflugtslinjens ansigt mod Tyskland/Europa.

Kulturmiljø

Et værdifuldt kulturmiljø er i den fysiske planlægning defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. De værdifulde kulturmiljøer er kommunernes ansvar i henhold til bl.a. planlovens § 11 a, nr. 14. Det betyder, at kommunerne har ansvaret for kortlægning, udpegning og sikring af kulturmiljøværdier.

To eksempler på kortlægning af kulturmiljøer

Rødbyhavn: Rødbyhavn er en kun ca. 100 år gammel by. Byen opstod med anlæggelsen af et skibsværft med tilhørende industribygninger, funktionær- og arbejderboliger. Da værftet krakkede i 1924 blev institutionen Rødbygård/Kofoedsminde etableret i tidligere værftsbygninger samt i nye bygninger bygget til institutionen. Værftsbygningerne på havnen blev efterfølgende brugt af en cementfabrik, og der kom mange andre industrier til byen. Med fugleflugtslinjens etablering i 1963 blev byen udvidet med et nyt trafikfærgeanlæg og dertilhørende nye bygninger. Dét, der gør byen særlig interessant og dermed sårbar over for forandringer er, at byens historie og forskellige faser og temaer fortsat er meget tydelige og velbevarede i by- og havnebilledet.

Rødbyhavn opstod som en industriby, og er det stadig i dag. Byens første arbejdsplads var et skibsværft. I dag er det hovedsageligt landbrugs-industriens store siloer, der pryder det industrielle havnemiljø.

Husene i K H Kofoedsvej blev bygget til skibsværftets arbejdere omkring 1916. I baggrunden ses en fabriksskorsten,der vidner om byens status som industriby.
Fugleflugtslinjen: Fugleflugtslinjen kulminerer i det store færgeanlæg ved Rødbyhavn. Fugleflugtslinjen er den eneste af dens slags i Danmark og det infrastrukturelle kulturmiljø har dermed en betydningsfuld og unik national værdi og en afgørende identitetsværdi for undersøgelsesområdet. Kulturmiljøet er autentisk, homogent og har en stærk oplevelsesværdi, fordi alle bygningskonstruktionerne i forbindelse med fugleflugtslinjen fx broerne over motorvejen og jernbanen, bygningerne i forbindelse med færgeanlægget, gangbroen mellem trafik- og erhvervshavnen er opført i gennemført funktionalistisk stil, der er yderst repræsentativ for sin tid.

Fugleflugtslinjen er et afgørende kulturmiljø både i lokalt og nationalt perspektiv.

Fugleflugtslinjen kulminerer med færgeanlægget i Rødbyhavn. Færgerne lægger til og fra hele dagen.