Foto: Gravminderegistrering på Vejrø

Gravminderegistrering

I 1986 vedtog Folketingen lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Heri står, at landets danske kirkegårde skal gennemgås og de bevaringsværdige gravminder udpeges og registreres. Landets museer blev i den forbindelse udpeget til at være den fagkyndige aktør. Inden arbejdet gik i gang indgik det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum en aftalte med de enkelte provstier. Her blev det aftalt, at hvert menighedsråd betalte museet for udførelsen af arbejdet på deres kirkegård.

Selve registreringen går konkret ud på, at museet besøger de enkelte kirkegårde med det pågældende menighedsråd. Her udvælges de gravminder, som museet og menighedsrådet ønsker at indstille som værende bevaringsværdige. Gravminderne vælges ud fra ni kriterier, der dækker meget bredt, så stenenes og personernes forskellighed dækkes ind. Efter udvælgelsen bliver stenen fotograferet, opmålt, beskrevet og inskriptionen registreres, hvorefter det hele tastes ind i en database. Når en kirkegård er færdigregistreret bliver alt data samlet og er efterfølgende at finde hos kirkens menighedsråd, provsten og på det tilhørende lokale museum.

Data om de registrerede gravminder er tilgængelig her fra hjemmesiden, -  maj 2011 er minder på 75 af kirkegårdene offentliggjort, - de resterende 22 følger.