Gravminderegistreringen på Lolland-Falster

Loven
I 1986 gennemførte kirkeminister Mette Madsen loven om udpegning og bevaring af udvalgte gravminder – dvs. gravsten og eventuelle indhegninger - på landets kirkegårde. Formålet var at sikre nogle af de kulturhistoriske spor fra den lange periode, hvor ejendoms- eller familiegravstederne havde været normen og hvor skiftende perioders moder og stiltræk havde givet sig udslag i en række markante gravminder, som gav den enkelte kirkegård både særpræg og karakter. Med de beskedne urnegravsteders og de anonyme fællesgravpladsers stigende udbredelse i sidste halvdel af 1900-tallet ændredes og/eller udvidedes de fleste kirkegårde, sideløbende med en gradvis udtynding blandt de hidtidige gravsteder i de gamle kirkegårdsafsnit. Mange gravsten blev herved overflødige og fjernedes – eller blev sat til side i de såkaldte lapidarier, det latinske udtryk for stensamlinger. Situationen krævede en stillingtagen.

Registreringens parter, form og indhold
Opgaven med en udpegning af bevaringsværdige sten blev overdraget til menighedsrådene i samarbejde med fagfolk inden for museumsverdenen, og der blev peget på en række kriterier. Tidligt blev der peget på gravminder, der var særligt kunstfærdigt bearbejdede, og sten, der var sat over fortjenstfulde personer, på nationalt såvel som lokalt plan. I vejledningen til gravminderegistreringen er flere kriterier nævnt som rettesnore. Først og fremmest gravminder, der var mere end 100 år gamle i 1986, men også sten med særlige inskriptioner, herunder titler og professioner, som ikke længere er almindelige, eller gravminder med særprægede lokale navne, både personnavne og stednavne. Endvidere pegedes der på, at der skulle sikres et udvalg af almindeligt forekommende, tidstypiske sten. Både det specielle og det almindelige skal med andre ord sikres. Udpegningen på den enkelte kirkegård skal sluttelig godkendes ved et provstesyn, før de udvalgte sten bliver endeligt registreret, dvs. fredet, ved en påtegning i kirkegårdsprotokollen.

I praksis gennemføres registreringen ved at udfylde et skema, hvor kriteriet eller kriterierne for udpegningen er en overordnet information, der efterfølges af oplysninger om såvel gravstenens udsmykning, herunder stiltræk, materiale, type, mål og tilstand som om den eller de begravede personer, hvis navne, årstal, titler/professioner og hjemsted anføres. Et eller flere fotos illustrerer gravstenen – og eventuelt tillige gravstedet, hvis dette også er udpeget. Såfremt der foreligger eller umiddelbart kan fremledes informationer om de begravede, bliver disse også anført i skemaet. Materialet sendes til menighedsrådet og provsten, ligesom det bliver opbevaret på museet.

Status og opfølgning
I Lolland-Falsters fire provstier nærmer gravminderegistreringen sig den sidste fase. I Lolland Vestre Provsti og Maribo Domprovsti er arbejdet afsluttet. Registreringerne blev gennemført over en årrække fra slutningen af 1990erne til 2007 i samarbejde med Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo. I 2008 blev der efter flere tilløb også taget fat på en gennemgang af kirkegårdene i Lolland Østre Provsti og Falster Provsti i et samarbejde mellem provster, menighedsråd og det daværende Guldborgsund Museum. I 2009 fortsattes arbejdet i de to sidstnævnte provstier, men nu fagligt forestået af det fusionerede Museum Lolland-Falster, der forventer i samarbejde med de relevante menighedsråd at kunne afslutte opgaven i 2011.

Hvad skal der videre ske, spørger mange. For det første indebærer processen, at man i de forskellige menighedsråd/sogne er blevet mere bevidst om de kulturværdier, som ligger uden for kirkedøren, og det er tanken at interessen skal fastholdes og at registreringen skal følges op med mellemrum.

Ud over gravstenenes funktion som dokumentation af forskellige perioders foretrukne stil- og materialevalg, åbnes gennem viden om de begravede en række indfaldsvinkler til lokalhistorien i sognet. Man kan fristes til at sige, at lokalhistorikere og slægtsforskere med registreringen har fået en ny ”arbejdsmark”. For at bidrage til formidlingen, er det museets plan at lægge registreringen, der er digitaliseret, ud på nettet, så den bliver tilgængelig for alle interesserede.

De registrerede gravminder kan ses her.