Velkommen Her

Logo Velkommen her

Hvad ville der ske, hvis et dansk parcelhusområde blev tømt og en gruppe indvandrere flyttet ind? Hvordan kunne katolske landarbejdere i begyndelsen af 1900-tallet få fri på både protestantiske og katolske helligedage? Og hvorfor var det vigtigt at fremmedarbejdere i 1970erne blev tilbudt danskundervisning?

Fremmedarbejdere på Dansk Rørindustri i 1970erne (Foto: Uwe Bødevadt)
Fremmedarbejdere på Dansk Rørindustri i 1970erne (Foto: Uwe Bødevadt)

Ord som assimilering, pointssystemer og integration præger den offentlige indvandrerdebat, der sidst er blevet højaktuel med din nye integrationsminister, Søren Pinds udtalelser om integrationsstrategier. Hvordan skal vi som samfund modtage fremmede, der kommer til Danmark? Skal immigranter assimileres? Skal udlændinge tale dansk? I hvilken grad kan vi tolerere etniske kendetegn? Og hvor lang tid tager det at blive dansker?

Debatten er langt fra ny. Gennem århundreders Danmarkshistorie er grupper af arbejdere inviteret til Danmark som arbejdskraft. De er blevet mødt med forskellige vilkår, love og regler. De har medbragt forskellige traditioner og påvirket Danmark på forskellig måde. Alligevel er det de samme udfordringer, der går igen gennem historien; sprog, bolig, arbejdsforhold, opholdstilladelse, familie, religion. Historien tilbyder os svar på nogle af de spørgsmål, vi stiller i dag.

Fastelavn på Amager 2011 (Foto: Immigrantmuseet)
Fastelavn på Amager 2011 (Foto: Immigrantmuseet)

I forskningsprojektet "Velkommen Her?" stiller museumsinspektør Susanne Krogh Jensen fra Immigrantmuseet skarpt på nogle af de udfordringer og beslutninger, der både er en del af vores fortid og vores nutid. Projektet er blevet til i samarbejde med Immigrantmuseet, Museum Amager, Museum Lolland-Falster og Dragør Lokalarkiv.

Museum Lolland-Falster bidrager til projektet med viden om de polske roearbejdere.

Projektet tager udgangspunkt i tre konkrete historiske indvandrergrupper, nemlig den hollandske indvandring til Amager i 1500-tallet, indvandringen af polske landarbejdere fra 1890erne og indvandringen af fremmedarbejdere i 1960erne og 70erne. På baggrund af tre forskellige og dog parallelle integrationsforløb, sætter projektet samtidens debat i perspektiv. Resultaterne af undersøgelsen munder ud i et undervisningsmateriale i form af en hjemmeside, et historisk "dilemma-spil", kildemateriale og en blog. Undervisningsmaterialet er tænkt til brug i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne til fagene dansk, historie og samfundsfag.

http://test.velkommenher.dk/

Lav en dansker – din egen integrationsprofil:
http://test.velkommenher.dk/index.php?page=alias-40

Polske landarbejdere i begyndelsen af 1900-tallet (Foto: Museum Lolland-Falster)
Polske landarbejdere i begyndelsen af 1900-tallet (Foto: Museum Lolland-Falster)

De polske roearbejdere – en polsk pige fortæller

Den polske pige Stefania fortæller her om sin første rejse til Danmark, hvor hun var landarbejder i de danske roemarker:

Jeg er fra en landsby ikke ret langt fra Kraków. Jeg rejste hjemmefra første gang i 1911. Vi havde kontakt til en tysker, som kom og samlede piger sammen - hvem som ville rejse til Danmark. Han kom om vinteren og tegnede kontrakter, og så rejste vi i marts måned. Vi rejste næsten et par dage eller tre. I Warnemünde måtte vi stå af og vise papirer, men de så ikke meget på dem. Jeg var ikke så gammel, og det var falske papirer jeg rejste på. Det var i 1911, og jeg var 13 år. Det første år var jeg på en gård ved Horslunde. Jeg arbejdede i roerne og i haven og boede på kasernen i Horslunde. Jeg rejste hjem igen om efteråret.

Stefania var én af de mange polakker, der kom til Lolland-Falster i årene 1893-1929 for at arbejde i roemarkerne for på den måde at tjene penge til familien derhjemme. Hovedsageligt var det unge polske kvinder, som de danske bønder og godsejere rekrutterede til det hårde arbejde med at luge og optage sukkerroer.

Dengang var det velkendt, at roearbejde var kvindearbejde. Pigerne boede på gårdene eller i særlige huse også kaldet "polakkaserner", som godsejerne fik bygget. Der var tale om sæsonarbejde og de fleste polakker rejste hjem når roesæsonen sluttede i efteråret. Men mange polakker bosatte og giftede sig siden hen i Danmark og blev en integreret del af samfundet på Lolland-Falster som fx Stefania.