Stiftsmuseets butik

Foto: Stiftsmuseets butik

Butikken på Stiftsmuseet er det første den besøgende møder i den gamle museumsbygning på Banegårdspladsen i Maribo. Her kan den besøgende indløse billet og købe forskellige museumsrelaterede varer o.a.

Stiftsmuseets butik har i løbet af de senere år gennemgået en stor forandring. Tidligere var udvalget i butikken begrænset, men inden for de sidste par år er det vokset betydeligt. Derfor er det i dag muligt for den besøgende at vælge mellem et bredt udvalg. Her findes alt lige fra bøger, legetøj og øl til stof, pynteting samt museumskopier af smykker og keramik.

Foto: Stiftsmuseets butik

Butikken sælger derudover også forskellige specialvarer, der ikke findes mange andre steder.
Som noget nyt fører museet forskellige specialproduktserier fra Isabella Smith. Serien "Purete de Provence" indeholder forskellige velduftende cremer og sæber, som på museet findes i duftvariationerne lavendel, magnolia og citronblomst. Den anden serie "Maison Belle" er en rengøringsserie til køkken og bad, som er så godt som 100 % nedbrydelige i naturen, uskadelige for børn og alligevel effektive. Her finder forskellige varianter.

Museet forhandler også stof, tasker og tæpper produceret af Duran Textiles. Dette svenske firma producerer mønstrede silker og trykte bomuldsstoffer. Stofferne er produceret på baggrund af skandinaviske 1700-tals tekstiler og findes i mange forskellige varianter. I museumsbutikken findes tre forskellige af de trykte bomuldsstoffer i metervarer. Derudover findes der forskellige tæpper, tasker og muleposer i andre af firmaets trykte bomuldsstoffer.

Foto: Stiftsmuseets butik

I butikken findes ligeledes et udvalg af museumskopier af smykker, glas og keramik. Nogle af museets kopivarer er fremstillet på baggrund af lokale arkæologiske fund eller på baggrund af genstande, som findes i museets egen samling.

I butikken findes et bredt udvalg af bogtitler, der fortæller Lollands og Falsters historie. Her er forskellige emner - store som små. Det betyder, at læseren kan komme helt tæt på øernes lokalhistorie.

Butikken sælger også forskellige spise- og drikkelige varer. Her findes forskellige typer af mjød, mjødsennep, bolcher, slikkepinde og øl. Øllen stammer fra det nye lokale bryggeri Krenkerup.  Se mere om bryggeriet her .

Der er mulighed for at købe en kop kaffe og nyde medbragte madpakker i museets publikumsrum.
 

Se udvalgte varer fra butikken her