En politisk middag på Pederstrup 1784

Udstillingens scene var en forestilling om, at C.D.F. greve Reventlow og hans hustru i sommeren 1784 inviterede de øvrige sejrherrer fra det fredelige statskup i april samme år til middag på deres lille herregård Pederstrup. Gæsterne er udenrigsminister A.P. greve von Bernstorff, finansminister Ernst greve Schimmelmann og Reventlows lillebror Johan Ludvig greve Reventlow- alle med damer.

De fire grever var hovedmændene bag det ublodige kup, der gjorde den kun 16-årige kronprins Frederik (VI) til egentlig regent over Danmark-Norge i hans sindssyge faders sted. Oprøret var vendt mod de hidtidige magthavere: Enkedronning Juliane Marie, hendes søn Arveprins Frederik og gehejmestatsminister Ove Høegh-Guldberg. Under dem havde styret i hele 12 år ikke blot været konservativt og nationalistisk, men også lukket og uden inddragelse af landets ledende embedsmænd.

Nu indledte trioen Bernstorff-Reventlow-Schimmelmann, der var moderne, internationalt skolede aristokrater, en intens reformperiode, som skulle ændre det danske samfund radikalt i løbet af blot en menneskealder. Deres mange initiativer blev til love, der sikrede bondens frihed ved begrænsning af hoveriet, udskiftning af jorderne, indførsel af arvefæste og afskaffelse af det forhadte stavnsbånd. Vejvæsen, skovbrug, skolevæsen og mange andre områder af samfundslivet blev også reformeret ved fremsynet lovgivning.

Statskuppet havde været forberedt i et par år, og da de gamle magthavere i 1784 omsider lod kronprinsen konfirmere og dermed optage i statsrådet, slog greverne til. En række hemmelige møder og farlige kontakter var gået forud. Nu kunne kupmagerne omsider ånde lettet op, og vi forestiller os denne middag som et festmåltid, hvor selskabet frit kunne overgive sig til sejrsrusen med let og lattermild konversation. Kredsen var ikke kun bundet sammen af miljø, politisk-ideologiske holdninger, men også af venskabelige og familiære bånd. Reventlowerne var som nævnt brødre, mens Bernstorffs og Schimmelmanns hustruer var søstre.

Bordet
Udstillingen blev vist i spisestuen på Pederstrup. Bordet er dækket med fint rullet dækketøj: en hvid drejelsdug og -servietter. Borddækningen er næsten arkitektonisk bygget op omkring den store opsats af engelsk plet med to frugtkurve af porcelæn samt fade, saucekander, cremekopper osv. symmetrisk placeret. Spisestellet er fra den nyoprettede Kongelige Porcelainsfabrik, dekoreret i det blå musselmalede mønster. Reventlow var nok en fornem herre, men sparsommelighed var en dyd, og han havde købt 2. sortering! Lyset fra den store prismekrone suppleres af et par pragtfulde kandelabre af Københavnersølv fra 1766. På buffeten fra Det kongelige Møbelmagazin lyser også et par sølvstager. Bestik, tagtøj, saucekander og peberbøsser er ligeledes af sølv. Man bemærker de mange terriner, fade og skåle, som pryder bordet. Det skyldes, at datiden serverede maden på en anden måde end i dag.

Dengang kunne menuen ved et festtaffel som dette være inddelt i to afdelinger med tilsammen ti retter samt dessert. De mange retter blev serveret i to omgange med alle tilhørende fade og skåle på bordet samtidig - se den efterfølgende menu fra Carl Mullers kogebog, trykt i København 1785.

Medens der var mange retter på bordet på én gang, nøjedes man med kun ét glas pr. kuvert. Ved skift fra f.eks. hvidvin til rødvin blev glasset vasket ved buffeten af tjenestefolkene, hvorefter man fik sit glas igen fyldt med den nye vin, som også var skænket ved buffeten. Flasker og karafler var bandlyst på spisebordet. Måltidets sidste afdeling var dengang som nu dessert.

Ved denne anledning serveres blandt andet vanilleis og frugt. Sidstnævnte udgør samtidig en del af bordpynten, fordelt på midteropsatsen og to porcelænskurve. Is var en besværlig ting at fremstille. Hemmeligheden var, at der i parken fandtes et ishus, hvor man opbevarede is, som om vinteren blev hentet op i store blokke fra søen. Men herfra og til servering af isdessert var der timelang forberedelse, som krævede erfaring og - som altid i husholdningen - de rette redskaber.

Selskabet
C.D.F. greve Reventlow til grevskabet Christianssæde med hovedgårdene Aalstrup, Lungholm, Skelstofte, Pederstrup og Dansted, nyudnævnt chef for Rentekammeret (datidens finansministerium).

Grevinde Frederikke Charlotte Reventlow, født von Beulwitz.

A.P. greve von Bernstorff til flere godser i Holsten og Mecklenburg. Nyudnævnt udenrigsminister.

Auguste Louise grevinde von Bernstorff, født Stolberg, gift med Bernstorff 1783.

Ernst greve Schimmelmann til Lindenborg. Nyudnævnt finansminister.

Magdalene Charlotte Hedevig grevinde Schimmelmann, født Schubart.

Johan Ludvig greve Reventlow til Brahetrolleborg. Aktiv ved statskuppets gennemførelse men uden embeder herefter.

Sybille grevinde Reventlow, født Schubart og søster til Charlotte Schimmelmann.

Menuen
Menu 1780erne.

Middagstaffel
Ti retter i to serveringer samt dessert,
bearbejdet af mag. art. Else-Marie Boyhus

Første Servering:

Brun suppe med farserede kyllinger. Suppen har smag af brunstegt oksekød, skinke og suppeurter, der er stærkt indkogt og derefter blandet i en bouillon.
Kyllingerne er først stegt, hvorefter der laves en fars af brystkødet, denne fars placeres atter på kyllingernes brystben, hvorefter de bages lysebrune.

Soupe á la Pompadur. En lys bouillon, der legeres med gulerodspuré og smørbolle. Garniture: grønne ærter, portulak og lidt porre.

Postej af skovsnepper. Stegte snepper og fars indbagt i en stor skål af dej.

Krudo af havefrugter. En postej hvor grønsager sammen med en kalvekødsfars indbagt i en stor skål med dej. Små pølser af krebsefars.

Oublie. En fin ragout indpakket i en tynd dej, de små pakker paneres og steges i smør.

Anden servering:

Spidstegt vildsvineryg.

Spidstegte ortolaner (små finkefugle).

Popitons af artiskokker. Stuvede artiskokbunde i en rand af ris.

Aborre med østers.

Desuden serveres i anden servering salater.

Sidst serveres desserter.
Det er ikke i kilden til menuen angivet hvilke; det kunne være: Hermelinkage - frugtgelé - kompot af æbler - vanilleis.

 

 

Tak
Udstillingen blev i stand gennem samarbejde og udlån fra Brahetrolleborg, Det danske Kunstindustrimuseum, Ledreborgfonden, Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Nationalmuseet, Royal Scandinavia A/S, Schlossmuseum Ahrensburg samt en række privatpersoner, som ønsker af forblive anonyme.

I en vis forstand er dette bord en gentagelse fra Nationalmuseets udstilling i Brede i anledning af200-året for Stavsnbåndets løsen 'På Herrens Mark' 1988. Dengang stod museumsinspektør Inge Mejer Antonsen for arrangementet, og Reventlow-Museet er Inge Mejer Antonsen stor tak skyldig for hendes velvillige medvirken ved genskabelsen her 12 år efter. Ligeledes rettes en varm tak til Nationalmuseet for udstrakt assistance undervejs. Mag.art. Else-Marie Boyhus takkes for oplysninger vedr. datidens menuer m. m.