'Skovenes gode behandling'

Udstillingen var en markering af 200-året for udstedelsen af Fredskovsforordningen, Danmarks første egentlige lov gældende for de private skove, der skulle få vidtrækkende betydning for dansk skovdrift og for det danske landskab.

Udstillingen viste gennem en lang række genstande, som f.eks. malerier, tegninger, fotos, skovkort, og redskaber dansk skovhistorie gennem mere end tre hundrede år. Udstillingen var produceret af museet selv, og var kommet i stand gennem et samarbejde med bl.a. Skovbrugsmagasinet på Corselitze og Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum.

Den store landforvandling
I 1790'erne sad digteren Jens Baggesen i en stor, ældgammel, hul eg og skrev et hyldestdigt til ære for statsmanden C. D. F. Reventlow og hans arbejde med landboreformerne. I digtet hylder Baggesen de store fremskridt, der er resultatet af reformerne: bondens frihed, den nyopdyrkede landbrugsjord, bedre sociale forhold for bønderne, - resultater, der også satte deres præg på det danske landskab, så det for Jens Baggesen fremstod som "den ordnede natur". Baggesen kaldte digtet "Landforvandlingen". Træet, han sad i, stod i en lille lystskov ved Christianssæde, der var centrum i C.D.F. Reventlows lollandske gods.

At C. D. F. Reventlow var en af de store drivkræfter bag stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen af landbrugsjorden og bøndernes køb af deres fæstegårde til selveje, er kendt af de fleste, også at alle disse reformer havde stor betydning for udformningen af det danske landskab. Men at C. D. F. Reventlow tilmed var en af hovedmændene bag den typiske danske bøgeskov, er nok ikke kendt af de mange.

Frem til år 1800 var det danske landskab en blanding af små og store skove, marker og overdrev. De skarpe grænser mellem landbrugsjorden og skovene, vi kender i dag, eksisterede ikke; skov og krat vekslede med små marker i det åbne landskab, og inde i skovene fandtes både græsningsarealer og små agre. Og det var agerjorden, der var den væsentlige. Skovenes primære funktion var at tilgodese landbruget med græsning til kvæget, olden til svinene og træ til gærder og redskaber, - og så selvfølgelig at forsyne landet med brænde og bygningstømmer. For kongen og for herremændene var det skovenes jagtmuligheder, der var det væsentlige. Opfattelsen af skov som en egentlig produktionsvirksomhed af træ vandt først fodfæste efter Fredskovsforordningen af 1805 - en forordning, der i det store og hele var C.D.F. Reventlows værk.

Fredskovsforordningen blev til af ren og skær nødvendighed. De danske skove var efter århundredes rovdrift ved at forsvinde. Tidens byggeskik krævede tonsvis af tømmer, de mange orlogs- og handelsskibe hele skove. Al varme, både til husholdninger og til de begyndende industrier, krævede brænde og trækul, og når dertil lægges landbrugets forbrug af træ til gærder og til redskaber og ikke mindst den skade det græssende kvæg forvoldte på de nye planter i skovene, er det ikke uden grund, at Danmarks samlede skovareal i begyndelsen af 1800-tallet var helt nede på 2 - 4 %. Fredskovsforordningen skulle rette op på dette.

Forordningens bestemmelser gik ud på tre ting: De skove, der udpegedes som fredskove, skulle altid forblive skove. Alle fredskove skulle indhegnes, og skovene måtte ikke bruges til græsning. I dag er ca. 85 % af de danske skove fredskove, og skovarealet er vokset til 11,3 % af landet.

Med Fredskovsforordningen skete der samtidigt en professionalisering af den danske skovdrift. Erfaringer om rationelt skovbrug hentedes ind fra udlandet og der etableredes en egentlig forstuddannelse. Også her var Reventlow en drivende kraft. Han studerede ikke blot den tyske, franske og engelske litteratur om skovdrift. Han var vores første egentlige forstvidenskabsmand, idet han foretog studier af træernes vækst under forskellige vilkår, drev forsøg i egne skove og samlede sine resultater i værket "Forslag til en forbedret skovdrift", der dog først udkom i 1879, mange år efter Reventlows død. Bogen er senere udkommet både på tysk og engelsk.

I år er det 200-året for udstedelsen af Fredskovsforordningen, der resulterede i den typiske ranke, lyse bøgeskov, skovbrynene og det åbne marklandskab. Baggesen havde ret. Reventlows tid var "den store landforvandlings" epoke.

I forlængelse af udstillingen blev der udgivet en bog, som kan købes gennem museet, se her