Museology:back to basics
Indtryk fra deltagelse i ICOFOMs 32. årlige symposium Museology:”Back to basics”. Museum Lolland-Falsters magasinforvalter rejste den 1.-5. juli til Liège i Belgien til ICOFOMs 32. årlige symposium. Det fandt sted på Universitetet i Liège og Musée Royal de Mariemont.
ICOFOM symposiet
Museum Lolland-Falster er medlem af den internationale museumsorganisation ICOM.
Arbejdet i ICOM er organiseret i forskellige nationale og internationale komitéer, bl.a. den internationale komité for museologi/museumsvidenskab ICOFOM.
Det museologiske arbejde i ICOFOM er vigtigt såvel på uddannelsesinstitutionernes kurser i teoretisk metode som i det daglige arbejde på museerne. Museologi er et nødvendigt teoretisk værktøj til at bevidstgøre aktører og professionalisere arbejdet med samlinger og kulturarv på de danske museer. Ved at bringe folk fra forskellige sprogområder, forskellige verdensdele og forskellige kulturer sammen og give dem et fælles fagsprog kan man med stort udbytte dele tanker og metoder i omgangen med den fælles kulturarv.
Emnet for ICOFOMs 32. symposium ”Tilbage til basis” var en undersøgelse af museologiske termer, og hvordan de anvendes - med henblik på at skabe en museologisk ordbog med veldefinerede termer. En arbejdsgruppe under ICOFOM har arbejdet med dette siden 2000, og det var 20, af arbejdsgruppen udvalgte, koncepter som skulle diskuteres. En sådan ordbog er vigtig, da museologi er en forholdsvis ny videnskab med flere ”skoler” og derfor afhængig af sprog og kultur samt noget forskellig brug af fagsprog. Samtidig med ønsket om det arbejdsredskab, som en ordbog er, var det for mange vigtigt at understrege, at det netop skulle være et værktøj og ikke normdannende.
Arbejdsformen
Som eksempel på symposiets arbejdsform vælger jeg 4.samling, fredag 3.juli. Formiddagens emner var
Kulturarv, Bevaring, Forskning, Genstand, Samling, Musealisering. Alle arbejdsgruppens 20 definitioner var publiceret på ICOFOMS hjemmeside i forbindelse med programmet for symposiet. Det var således forudsat at alle deltagere på forhånd havde gjort sig bekendt med disse.
Som udgangspunkt og indledning af 4.samling, forelæste Jean Davallon (Frankrig) over dagens emner. Forelæsningen blev indledt med en semiotisk , en teknisk og en social tilgang til ovenstående: Museologi som informations- teknisk eller social videnskab. Et andet hovedemne var Musealiseringsprocessen og dens videnskabelige grundlag.
Davallon blev efterfulgt af Chang Wan-Chen (Taiwan). Chang forelæste om forskelle mellem Vesten og Fjernøsten (Kina/Taiwan og Japan) vedrørende konceptet ”museum”. Hun beskrev bl.a. hvorledes æstetik i mange tilfælde rangerer højere end vestlig såkaldt videnskabelig tilgang. Lynn Maranda fra Canada afsluttede med en kort kommentar til musealisering og behovet for identifikation af autenticitet.
Ovenstående blev efterfulgt af en levende diskussion. Ikke mindst var der livlig diskussion om genstand eller ”erindringspunkt” som udgangspunkt for museologisk forskning, hvorvidt musealiseringsbegrebet er specifikt knyttet til museer eller generelt kan anvendes ved udvælgelse af kulturarv, om genstande er tegn eller bærere af tegn, besidder genstande værdier eller tillægger vi dem værdi, kan ændring i status kun ske gennem samspil med samfund. Også superaktuelle spørgsmål som hvorvidt musealisering kan opfattes som en reversibel proces og problemerne omkring f.eks. religiøse objekter som af nogle ses som museumsobjekter, mens de for aktuelle menighed altid vil besidde den religiøse kraft, blev diskuteret.
Udbyttet
Udbyttet af turen er først og fremmest masser af stof til eftertanke og til bevidstgørelse omkring og revision af de parametre, vi anvender i arbejdet med museumssamlinger, kulturarv og samfund. Ikke alene i forbindelse med forvaltning af samlingerne men også i forbindelse med udstillinger og anden museumsvirksomhed. Et par eksempler: I disse år har danske museer travlt med at gennemgå og rydde op i samlinger. Refleksioner om musealiseringsprocesser er i mindst ligeså høj grad et værktøj i arbejdet med udskillelse og kassation fra samlingerne som i indsamlingsfasen. Dette er et højst aktuelt tema i det daglige arbejde med museets samling. Ved kassation må man være sig bevidst, at samlinger er et produkt såvel af den tid, de er indsamlet i, som af den tid genstandene repræsenterer. At kassere er derfor langt fra enkelt, og problemet er ikke altid løst ved dokumentation. Dokumentation er begrænset/afhængig af, hvilke aspekter man på det tidspunkt er opmærksom på og giver derfor ikke altid svar på de nye spørgsmål, senere tider vil stille. At kassere vil derfor altid fjerne information fra samlinger. Samtidig må vi erkende, at kassation på et velfunderet grundlag er bedre end den tilfældige udskillelse, som dårlige opbevaringsforhold og manglende konservering repræsenterer. I forhold til de fysiske samlinger er vejen frem velovervejede samlinger og gode magasinforhold. Også i arbejdet med at fremvise genstande og kulturarv for publikum er der mange valg: Hvilken historie vælger vi at præsentere, hvilke værdier bærer objektet, hvilke tillægger vi det osv.
Hvornår er det meningsfuldt at fremvise objektet, og hvornår er det blot staffage for den historie, vi ønsker at fortælle osv.
Museumsvidenskab er et værktøj til at strukturere disse valg. Deltagelse i internationalt samarbejde, som ICOFOM giver nye vinkler på de mange spørgsmål og er en berigelse af fagligheden i den danske museumsverden.
Program, oplæg og arbejdspapirer samt sammendrag af symposiet er i skrivende stund, jan. 2010, stadig tilgængeligt på web: http://www.icofom.com.ar/en_belgica.htm
Rejsen blev betalt af Kulturarvsstyrelsen.