Registreringskampagne 2010

I begyndelsen af 2010 blev et storstilet registreringsprojekt søsat. Formålet var at komme registreringsefterslæbet for museets nyere tids genstande til livs i løbet af 2010 og 2011. Opgavens karakter og omfang var dengang noget diffus, idet et simpelt skøn over antallet af uregistrerede genstande ikke nødvendigvis kunne omsættes til et tilsvarende ressourcebehov til registrering. Uanset hvor standardiserede rammerne for opgaven gøres, og selv om kun Kulturarvsstyrelsens minimumskrav til registrering af nyere tids genstande anvendes, er der meget stor forskel på tidsforbruget for at registrere f.eks. store samlinger og enkeltindleveringer. Endelig er der nogle logistiske udfordringer i at udskille store og små uregistrerede genstande i museets mange magasinlokaler.

Kort sagt:

- hvor mange genstande skal registreres?
- hvem skal gøre det?
- og hvor skal vi sidde med det?

I begyndelsen af året blev det besluttet, at vi satser forholdsvis højt. Det var nok en noget stor opgave! I slutningen af året har det vist sig at være en rigtig beslutning, og projektet kører videre i 2011 med forstærket indsats.

Løsningen af spørgsmålet om ”hvor skal vi sidde med det?” tog vi fat på allerede i begyndelsen af vinteren 2009/2010. Planen var at bruge størstedelen af 1. sal i Frisegade 43 til en ”registreringskolonne”, hvor mindre og håndterbare genstandene kommer ind i den ene ende og bliver rengjort, registreret, får påført museumsnummer og fotograferet, og kommer ud i den anden ende pakket og klar til at sætte på magasin. Etagen i Frisegade havde hidtil mest været brugt som magasin, og for at få hul på projektet var vi nødt til at køre alle genstandene til 1. sal i Staldgården, Slotsgade. Efter indretning af etagen er genstandene hentet ind i mindre portioner til registrering. Det sydligste rum, registreringsrummet, blev indrettet med seks arbejdspladser, knap 80 meter reolplads og et stort centralt bord. I det nordlige rum er der knap 30 meter reol, et fotoatelier med fast lyssætning og et stort pakkebord. Indretningen af lokalerne er justeret i løbet af året og er nu velfungerende, og der er endog udvidelsesmuligheder i det nordlige rum. De større genstande registreres og fotograferes, der hvor de står på magasinerne. Det er en del af projektet, som vi kun lige har taget hul på og som skal gennemføres i 2011.

Spørgsmålet om ”hvem skal gøre det?” blev en historie med flere facetter, idet det blev til en slags integrationsprojekt mellem Stiftsmuseet og Guldborgsund Museum. Vi samlede, i de nyindrettede lokaler i Frisegade, otte medarbejdere fra de to afdelinger, som på den ene eller anden måde havde været involveret i registrering af genstande før sammenlægningen. I første omgang i to intensive perioder i foråret på hver en måned og derefter i en mere lempelig periode på fire måneder i efteråret, hvor der også var plads til andre opgaver. På baggrund af erfaringerne fra 2010, er projektet forstærket ved at de otte medarbejdere i 2011 nu har registrering som den primære opgave og kun tager nødvendige opgaver ind derforuden. Projektet har resulteret i, at to medarbejdergrupper, som hver har haft deres faglige og sociale traditioner, nu er blevet et fast team primært med base i Nykøbing, eller der hvor opgaverne findes. Sammensmeltningen af to kulturer er lykkedes rigtig godt.

Endelig er der spørgsmålet om ”hvor mange genstande skal registreres?”. Tidligere er der indberettet til Kulturarvsstyrelsen, at der meget løst anslået er knap 10.000 genstande, der mangler at blive registreret. I forbindelse med gennemgangen af samlingerne iagttages tillige Kulturarvsstyrelsens retningslinjer for kassation. Antallet af genstande der mangler at blive registreret og tidsforbruget hertil vil i hele processen være en højst usikker størrelse. Vi kan kun give opgaven høj prioritet og være meget opmærksomme på den resterende del. Det er således i denne sammenhæng ikke væsentligt, hvor mange genstande vi har registreret i projektet, men hvor mange genstande vi mangler at registrere.