Magasiner og Thermo Lignum® anlæg

Museum Lolland-Falsters magasinforvalters studietur til Oslo den 27.-28. september 2010

I disse år skyder mange nye magasiner op i det danske museumslandskab. Man får mest for bevarings-kronerne ved at satse på den præventive konservering, det ved de fleste museumsfolk. Gode magasinforhold inkluderer sikring mod skadedyr. I mange år har vi brugt frysning som bekæmpelse af skadedyrsangreb. Frysning til -40C er giftfri og effektiv, men også dyr i energi og arbejdskrævende (pakning i plast). Der har været gjort forsøg med varmedesinfektion mod skadedyr. Denne metode er nu udviklet således at man under opvarmning kan holde den relative fugtighed (RH) stabil. Den stabile RH er vigtig for at undgå skader pga. udtørring og uens bevægelser i komposite materialer. Teoretisk er frysning ved -40C 15-20 gange så energikrævende som tilsvarende varmebehandling. Med henblik på at høre om kollegers erfaringer tog jeg kontakt til Oslo. Kulturhistorisk Museum (UiO) tog ultimo 2009 et Termo Lignum® anlæg i brug ved flytning til et nyindrettet eksternt magasin. Nasjonalmuseet for Kunst har siden primo 2010 rådet over et transportabelt Termo Lignum® anlæg.

Besøget startede på konserveringsafdelingen Kulturhistorisk Museum. Efter en kort præsentationsrunde gik diskussion og erfaringsudveksling rundt bordet om vigtigheden af at få bevaringsspørgsmålene på bordet tidligst muligt når det gælder museale opgaver der medfører håndtering af samlinger. Efterfølgende var der omvisning i de arkæologiske værksteder. Efter frokost gik gruppen videre til Nasjonalmuseet for Kunst. Her fik vi præsenteret tankerne om et nyt museum. Vi hørte om de igangværende projekter med revidering af samlinger samt flytning af disse til nye eksterne magasiner som forberedelse til det nye byggeprojekt. Vi fik demonstreret databasen NILS som anvendes dels for at højne dokumentationen på genstande i samlingerne dels for at styre de mange trin i flytteprocessen.

Derefter så vi Nasjonalmuseets mobile Thermo Lignum®n anlæg til varmedesinfektion. Anlægget er bygget ind i en lastbil og kan efter behov anvendes på diverse lokaliteter. Blot skal man kunne koble til vand og stærkstrøm. Vi hørte om behandlingstider og hvilke fordele og ulemper vore kolleger havde erfaringer med. Vi beså et af museets ældre eksterne magasiner og hvorledes man i praksis arbejder med database og flytning. Til sidst så vi et af de nye eksterne magasiner. Her var fine specialløsninger i inventar, database/ stregkodesystemet blev demonstreret og pakkematerialer/–metoder diskuteret. Afsluttende blev magasinets lastbilspærre/tyverisikring demonstreret.

Vikingeskipshuset på Bygdøy:
Vi blev modtaget af to konservatorer fra Kulturhistorisk Museum KHM samt samlingsansvarlig arkæolog for Vikingeskipshuset. Dette besøg drejede sig om risikovurdering og bevaringsspørgsmål i forbindelse med evt. flytning af samlingen til kommende nyt Kulturhistorisk Museum i Oslo. Denne diskussion har stået på i mere end ti år, har affødt flere risikovurderinger, rapporter, skanning og røntgendokumentation af skibe og udvalgte genstande. Alt dette fik vi en kort opsummering af samt et rids af hvordan til tider skarpt optrukne fronter nu har fundet en form hvor det er muligt at samarbejde for at sikre samlingerne bedst muligt. Afslutningsvis fik vi en kort præsentation af et projekt om omkonservering af alunkonserveret træ. Projektet er afledt af diskussionen om hvorvidt samlingen tåler en flytning.

Dag to tog vi til KHM’s nye eksterne magasin udenfor Oslo centrum. Dette magasin er placeret i en ombygget industribygning. Vi blev modtaget af den stedsansvarlige konservator samt magasinforvalteren for arkæologi. Begge har deltaget i magasinprojektet fra opstarten. Magasinet er projekteret i samarbejde mellem en brugergruppe, arkitekter og bygherre (teknisk avdeling UiO). Vi fik en kort præsentation af bygningen: Dens opdeling, tankerne bag de forskellige zoner og rum, byggeprocessen, uløste problemer mm. Efterfølgende gik vi en runde i bygningen – samme vej som genstandene følger ved ankomst. Vi startede i modtageområdet med sluser, karantæne og rengøring.

Området for forebyggelse/ bekæmpelse af skadedyr rummer såvel fryserum som Thermo Lignum® anlæg. Vi fik en kort orientering om de erfaringer der hidtil er gjort her vedrørende brug af varmebehandling samt en præsentation af et igangværende forskningsprojekt omkring varmebehandlingens eventuelle påvirkning af lime, lakker og voks. Erfaringerne er generelt gode, men man skal være opmærksom på f.eks. lavtsmeltende produkter (vokser). I magasinerne kiggede vi også på indretning, mobile reoler osv. Magasinet er brandsikret med et lavoxygen anlæg, der vakte stor interesse. Systemet virker ved at nedsætte magasinluftens indhold af ilt fra normale 21 % til ca. 15-16 %. Dette betyder at brand ikke kan opstå eller næres. Samtidig betyder det lavere iltindhold (teoretisk) en lavere hastighed på nedbrydningsprocesserne i genstandene og endelig kan det lave iltindhold virke hæmmende på visse skadedyr. Det er ufarligt at opholde sig der i kortere tid og man kan hæve iltniveauet til det normale hvis der skal arbejdes i magasinet i længere perioder. Efter frokost så vi de knapt færdige magasiner til Naturhistorisk Museum, UiO. Igen en inspirerende omvisning med fokus på nye materialer og udfordringer.

Formålet med studieturen var at se nye norske museumsmagasiner og høre om norske kollegers erfaringer med Thermo Lignum. De valgte museer rummer varierede samlinger så vi hørte om erfaringer med mange forskellige materialer. Ud over energiforbrug er tidsfaktoren interessant. I Oslo viste beregninger at klargøring/behandling/efterarbejde er ti gange mere arbejdskrævende ved frysning. Samtidig er det dog vigtigt at huske at ikke alle genstande egner sig til varmebehandling. De norske museer har mindre fokus på energiforbrug end de danske. Nogle af de norske løsninger er klart mere energikrævende end de danske passive magasiner. Vore norske kolleger arbejder pt. på at skaffe tal vedr. energiforbruget i magasinerne. Med de tal vil det være muligt at vurdere udgifterne til eksempelvis lavoxygen op mod fordelene.

Studieturen var intensiv med mange indtryk på kort tid. Der blev skabt gode personlige kontakter til udveksling af erfaringer og ideer. Studieturen var tilrettelagt af Museum Lolland-Falsters magasinforvalter og betalt af KUAS.