
Toreby-maleren
Inden for de sidste 50 - 100 år har der været en stor interesse for
folkekunst. Interessen kom efterhånden som flere og flere grupper af
bondemøbler dukkede op med dekorationer, der havde stor indbyrdes
lighed. Lighederne var så bemærkelsesværdige, at det kun kunne
betyde, at de var fremstillet af den samme person. De dekorerede
bondemøbler havde også Nationalmuseets interesse, hvor især en
speciel gruppe inventar med ensartet bemaling havde vakt museets
opmærksomhed. Undersøgelser viste at alle genstandene stammede fra
Østlolland, med størstedelen fra Toreby sogn. Dette resulterede i,
at det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Falsters Minder
undersøgte deres genstandssamling. De lokaliserede i den forbindelse
flere bemalede møbler mm. fra 'Toreby-maleren', som den ukendte
maler på det tidspunkt var kendt som.
Til trods for kendskabet til de mange bemalede genstande, var det imidlertid stadig et mysterium, hvem maleren bag var. Nationalmuseet havde undersøgt sagen i folketællingslister og kirkebøger, men havde ikke nået til noget konkret resultat. Undersøgelsen gav dog alligevel et lille resultat. Eftersom han ikke var registreret som maler betød det, at han var selvlært. Et manuskript fortalt af cand. mag. J. Jørgensen med titlen 'Lidt om de ældre af Slægten Børsen (Brun) fra Grænge og Thoreby' fik imidlertid museet på sporet. Dette manuskript fortæller blandt andet, at Anders Jørgensen Børsen var født d. 15/12 1803 og død d. 8/7 1876. Han var gift med Bodil Hansdatter og var husmand og landhåndværker (snedker, tømrer, maler og murer).

Ved Nationalmuseets eftersøgning af maleren havde de søgt efter
en registreret maler i Toreby sogn i perioden fra 1822-1856, da det
var yderpunkterne for de årstal han havde påmalet møblerne. Men som
sagt uden resultat. Manuskriptets Anders Jørgensen passede
imidlertid godt til den eftersøgte maler, men der manglede stadige
det konkrete bevis. Derfor blev der rettet henvendelse til Torebys
ældre beboere for at høre, hvad de kendte til Anders Jørgensen
Børsen. Hans barnebarn fortalte, at Anders på et tidspunkt havde
dekoreret og foræret et manglebræt til sin forlovede og kommende
hustru Bodil Hansdatter. Manglebrættet var stadig i familiens eje og
museet fik lov til at låne det til nærmere undersøgelse.
Undersøgelsen viste, at manglebrættet var præget af
'Toreby-malerens' karakteristiske dekorationer, årstallet 1826 og
initialerne BHD. Dekorationerne blev sammenlignet med de i forvejen
kendte fra Toreby-maleren og initialerne viste, at manglebrættet var
en såkaldt kærestegave til Bodil Hansdatter (BHD), som han giftede
sig med i 1827, men som han allerede kendte i 1826, hvor han
dekorerede det. Med disse oplysninger var der ikke længere tvivl om,
at 'Toreby-maleren' og Anders Jørgensen Børsen var den samme person.
Anders Jørgensen levede og virkede i Toreby sogn. Han var som sagt
selvlært landhåndværker, og hans arbejde bærer præg af, at han ikke
havde den store professionelle og håndværksmæssige viden. Hans
malestil var simpel med et ganske lille udvalg af motiver, ligesom
hans snedkerfærdigheder var begrænsede. Anders Jørgensens arbejder
er let genkendelige, da hans motiver af runde vaser, propelblomster,
tulipanknopper og cirkelrunde roser oftest malet på en grøn bund går
igen i størstedelen af hans dekorationer. En del af hans arbejder
var ældre bohave, som han friskede op med ny maling. Mange af
datidens møbler stod nemlig i fugtige rum gennem mange år og mistede
i årenes løb både pyntelister og pålimet finér.
På Stiftsmuseet kan ses en stor samling af folkekunst, hvor
'Toreby-malerens' stil også kan findes.