Folkekunst

Toreby-maleren
Inden for de sidste 50 - 100 år har der været en stor interesse for folkekunst. Interessen kom efterhånden som flere og flere grupper af bondemøbler dukkede op med dekorationer, der havde stor indbyrdes lighed. Lighederne var så bemærkelsesværdige, at det kun kunne betyde, at de var fremstillet af den samme person. De dekorerede bondemøbler havde også Nationalmuseets interesse, hvor især en speciel gruppe inventar med ensartet bemaling havde vakt museets opmærksomhed. Undersøgelser viste at alle genstandene stammede fra Østlolland, med størstedelen fra Toreby sogn. Dette resulterede i, at det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Falsters Minder undersøgte deres genstandssamling. De lokaliserede i den forbindelse flere bemalede møbler mm. fra 'Toreby-maleren', som den ukendte maler på det tidspunkt var kendt som.

Til trods for kendskabet til de mange bemalede genstande, var det imidlertid stadig et mysterium, hvem maleren bag var. Nationalmuseet havde undersøgt sagen i folketællingslister og kirkebøger, men havde ikke nået til noget konkret resultat. Undersøgelsen gav dog alligevel et lille resultat. Eftersom han ikke var registreret som maler betød det, at han var selvlært. Et manuskript fortalt af cand. mag. J. Jørgensen med titlen 'Lidt om de ældre af Slægten Børsen (Brun) fra Grænge og Thoreby' fik imidlertid museet på sporet. Dette manuskript fortæller blandt andet, at Anders Jørgensen Børsen var født d. 15/12 1803 og død d. 8/7 1876. Han var gift med Bodil Hansdatter og var husmand og landhåndværker (snedker, tømrer, maler og murer).

Ved Nationalmuseets eftersøgning af maleren havde de søgt efter en registreret maler i Toreby sogn i perioden fra 1822-1856, da det var yderpunkterne for de årstal han havde påmalet møblerne. Men som sagt uden resultat. Manuskriptets Anders Jørgensen passede imidlertid godt til den eftersøgte maler, men der manglede stadige det konkrete bevis. Derfor blev der rettet henvendelse til Torebys ældre beboere for at høre, hvad de kendte til Anders Jørgensen Børsen. Hans barnebarn fortalte, at Anders på et tidspunkt havde dekoreret og foræret et manglebræt til sin forlovede og kommende hustru Bodil Hansdatter. Manglebrættet var stadig i familiens eje og museet fik lov til at låne det til nærmere undersøgelse. Undersøgelsen viste, at manglebrættet var præget af 'Toreby-malerens' karakteristiske dekorationer, årstallet 1826 og initialerne BHD. Dekorationerne blev sammenlignet med de i forvejen kendte fra Toreby-maleren og initialerne viste, at manglebrættet var en såkaldt kærestegave til Bodil Hansdatter (BHD), som han giftede sig med i 1827, men som han allerede kendte i 1826, hvor han dekorerede det. Med disse oplysninger var der ikke længere tvivl om, at 'Toreby-maleren' og Anders Jørgensen Børsen var den samme person.

Anders Jørgensen levede og virkede i Toreby sogn. Han var som sagt selvlært landhåndværker, og hans arbejde bærer præg af, at han ikke havde den store professionelle og håndværksmæssige viden. Hans malestil var simpel med et ganske lille udvalg af motiver, ligesom hans snedkerfærdigheder var begrænsede. Anders Jørgensens arbejder er let genkendelige, da hans motiver af runde vaser, propelblomster, tulipanknopper og cirkelrunde roser oftest malet på en grøn bund går igen i størstedelen af hans dekorationer. En del af hans arbejder var ældre bohave, som han friskede op med ny maling. Mange af datidens møbler stod nemlig i fugtige rum gennem mange år og mistede i årenes løb både pyntelister og pålimet finér.

På Stiftsmuseet kan ses en stor samling af folkekunst, hvor 'Toreby-malerens' stil også kan findes.