Fra renæssance til funktionalisme - en bred samling af stole

I middelalderen var størstedelen af alle møbler i et hjem væg- eller nagelfaste. De eneste flytbare møbler var kister og borde. Senge og skabe var indbyggede og skulle man sidde var det på kister eller bænke, da stole ikke var udbredt hos den almindelige befolkning. Stole var noget, der var beregnet til ophøjede personer som f.eks. en fyrste eller en højtstående gejstlig.

Møblerne blev i middelalderen fremstillet af tømrere. Det ændrede sig imidlertid i slutningen af perioden, hvor der begyndte at dukke savmøller op, der kunne fremstille udsavede brædder.

Stolen begyndte at vinde frem i løbet af 1500-tallet, men den var stadig ikke almindelig udbredt. 1500-tallets stole var konstrueret som middelalderens. Det vil sige kasser bygget op af rammeværk. Rammeværket blev efterhånden udviklet til sprosseværk, hvor kun rammerne nu står tilbage som stolper mens de plader, der var indfældet i rammerne kun bevares som sæde og ryg.

Foto: Stole fra 1600-tallet
Stole fra 1600-tallet

Renæssancens stole var prægede af drejede ben og stave. Det var ikke unaturligt eftersom stolemagerne i denne periode tilhørte trædrejerens lav. I 1700-tallet, det vil sige i senbarokken, blev stolen et mere og mere betydningsfuldt møbel. Det resulterede i, at de danske stolemagere dannede deres eget lav i 1742. De danske stolemagere blev i en lang periode ved med at anvende den gamle fremstillingsmodel med kraftigt sprosseværk mellem stolebenene. De engelske stole fra samme periode var derimod konstrueret uden sprosser, men med kraftige knæ så stolens ben kunne forankres solidt i den vandrette ramme, der bærer sædet. Den samtidige danske rokokostol blev konstruktionsmæssigt fremstillet i barokstil, hvorimod det kun var ornamentikken, der hører rokokoen til.

Foto: Stole fra 1700-tallet
Stole fra 1700-tallet

I 15- og 1600-tallet var Holland Danmarks vigtigste handelspartner. I løbet af 1700-tallet blev den engelske påvirkning imidlertid mere og mere gennemtrængende, for til sidst at være helt dominerende. De engelsk inspirerede stole fra den sidste halvdel af 1700-tallet blev enkelt fremstillet, med rette linjer og lette gennembrudte mønstrede ryglæn. De danske stole fra denne periode blev oftest fremstillet i bejdset bøgetræ for at efterligne de engelske mahognistole.

Foto: Stole fra slutningen af 1700-tallet
Stole fra slutningen af 1700-tallet

I den første del af 1800-tallet blev der på baggrund af den engelske stil udviklet en decideret dansk møbelstil. Stilen var meget enkel uden nogen form for overflødighed. Den stramme stil blev ændret hen mod midten af århundredet, hvor stolene begyndte at få gulerodsben og svajede ryglæn. Stolene blev efterhånden mere og mere komfortable og omkring 1850'erne kom der polstrede sæder med stålfjedre. Stolens træskellet der tidligere bl.a. havde været bejdset blev nu højglanspoleret og efterfølgende lakeret. I slutningen af århundredet vandt klunkestilen med store og overpolstrede møbler frem. Dog kunne man mellem alt det overdådige stadig finde enkelte og lette stole.

Foto: Stole fra slutningen af 1800-tallet
Stole fra slutningen af 1800-tallet

I begyndelsen af 1900-tallet blev der eksperimenteret en del med udtrykket indenfor fremstilling af møbler. Det tog for alvor fat omkring 1930'erne, hvor mange af de store danske møbeldesignere kom frem og satte deres præg på den danske møbelstil.

Stiftsmuseets stolesamling indeholder stole fra perioden 1600 til begyndelsen af 1920'erne. Stolene er samlet ind i løbet af museets over hundredårige eksistens og giver et godt indblik i udviklingen inden for type og stilarter.