Hvorfor er middelalderen interessant?

se også "Middelalderen i tid og rum"

Det moderne danske kulturlandskab er grundlagt i oldtiden og middelalderen. De fleste af vore landsbyer og byer er udviklet i middelalderen.

En stor del af det moderne vejnet bygger på middelalderlige vejføringer, og størstedelen af byernes gadenet var også gader i middelalderen. Mange underlige gadeforløb forklares, når man kender de middelalderlige bygninger og kirkelige institutioner, som har været i pågældende område.

Mange af hverdagens ting og fænomener er skabt i middelalderen, det gælder f.eks. briller, krudt, golfspillet, ure og universiteter.

Sydsjællands Museum, Vordingborg (Nationalmuseet): Spillebrik af ben, 1100-årene, jordfund fra Vordingborg. Foto: Jens Olsen.

Folkekirkens medlemmer anvender fortsat de næsten 2000 middelalderlige kirkebygninger, som oprindelig er bygget til katolsk brug, men som fortsat fungerer under lutheranske gudstjenester. Også en stor del af det middelalderlige inventar er fortsat i brug, f.eks. døbefonte og krucifikser. De danske kalkmalerier er et betydeligt bidrag til verdenskunsten.

Når moderne danskere hedder Maria og Anne, Dorthe og Elisabeth, Peder, Lars, Søren og Niels – så er det en direkte arv fra middelalderen, hvor disse navne kom til landet som led i helgendyrkelsen.

Når vi fejrer Sct.Hans Aften, Sct.Mortens Aften og Juleaften, så er det en direkte videreførelse af katolske skikke. 

Det middelalderlige samfund har haft ry for at være isoleret og dogmatisk, holdt i kirkens spændetrøje. Virkeligheden har været meget anderledes. 
For det første betød kirkens internationale netværk, at Danmark blev en integreret del af Europa. Hvor engelsk er det internationale nøglesprog i dag, var latin midlet til internationale kontakter i middelalderen.

For det andet var folk i middelalderen parate til at rejse endog meget langt – på korstog til Jerusalem, på pilgrimsrejser til Rom og Santiago de Compostella, på handelsrejser over havene og ad floderne. Rejserne sikrede personlige kontakter og hurtig udveksling af ny viden.

Det er rigtigt, at den katolske kirke kunne være ulideligt dogmatisk, specielt når det gjaldt anderledes tænkende. Inkvisitionen var således ikke en efterlignelsesværdig institution, men dens indsats mod kætteri skal dømmes på fakta, ikke på fordomme.

En af de sejlivede myter går ud på, at middelalderen og heksebrændinger hørte sammen. Sandheden er, at kirken i 1000-årene afviste og forbød en gammel folkelige overtro om hekse og først sent i middelalderen åbnede sluserne for vanviddet. I Danmark begyndte man imidlertid først at brænde hekse efter reformationen. Det var lutheranerne, som kom til at stå for dette uhyggelige kapitel i historien. Det må heller ikke glemmes, at der inden for kirken skete en stadig udvikling med optagelse af nye tanker og ideer. Det er f.eks. tankevækkende, at den katolske kirke var så rummelig, at det lykkedes at få plads til både rige herreklostre og fattige tiggerklostre inden for samme tankeverden.

Grænsen mellem kætteri og nye accepterede varianter af godkendt kristendom og klosterordener kunne være hårfin, men diskussionen var vigtig og blev ført hele tiden.

Alene det, at diskussionen blev ført, og at mennesker var rede til at sætte livet på spil for retten til at tænke anderledes, er et bevis på, at mange mennesker i middelalderen var lige så søgende og frit tænkende som mange moderne mennesker.

En af de positive sider ved den katolske kirke er det faktum, at den lagde grunden til vor tids forsorg med børnehjem, sygehuse, ældreforsorg og hospicer. Middelalderen foregreb endda den moderne kombination af private betalingshospitaler og almindelig forsorg.

En anden spændende parallel til det moderne samfund ligger i, at også det middelalderlige samfund var et multietnisk samfund.
Den danske udvandring i vikingetiden blev modsvaret af den vendiske indvandring til Lolland, Falster og til dels Sjælland i tidlig middelalder. På trods af konflikter blev fuld integration resultatet.
Folk flyttede på tværs af landegrænser og kulturelle grænser. I købstæderne i Storstrøms Amt mødte man fastboende skåninge og fynboer, jyder og jøder, tyskere og slaviske folk.

Også politisk var middelalderen en parallel til det moderne samfund med brydninger mellem samfundsgrupper. Middelalderens historie kan læses som en lang magtkamp mellem konge og kirke, stormænd og adel og byernes borgere og håndværkere.

Det middelalderlige samfund var et samfund i udvikling og under stadig ændring. Det er af denne smeltedigel at det moderne danske samfund har udviklet sig gennem de mellemliggende 4-500 år.

Kun ved at kende hovedtrækkene i det middelalderlige samfund og de fysiske levn fra tiden kan vi helt forstå vor egen tid. Middelalderens spor ligger lige for hånden over alt i landskabet, også i Storstrøms Amt. Gå ud og mød dem, de er en del af vor arv!

Tekst: Palle Birk Hansen, Næstved Museum

Middelalderen i tid og rum